Hvordan bedømmes alderen på en råbuk, når bukken er nedlagt? Jack Hansen gennemgår en lang række konkrete situationer
Bukkes aldre bedømt på tænder og opsatser.
Tekst og foto: Jack Hansen 15.10.2022
Aldersvurdering af skudte bukke er svært og skaber tvivl.
Mere nøjagtighed i aldersvurdering af skudte bukke er påkrævet.
Tommelfingerregler for aldersvurdering af skudte bukke.
Det vigtigste ved aldersvurdering af skudte bukke.
Eksempler på aldersvurdering ud fra tænder/opsatser, i et nemt diagram.
De største rosenkranse jeg har set.
Generelt om vurdering af alder ud fra alene opsatsen.
Generelt om vurdering af alder ud fra alene tænder.
Opgørelse af aldre og statistik for mine skudte bukke.
Mine skudte bukke sammenlignet med tidligere tiders skudte bukke.
Hvad ville statistikken på landsplan sige – hvis?
– alt som jeg opfatter dette, efter min mening, ud fra mine observationer og beregninger i en simulerende bestandsanalyse samt i henhold til nærmere forklaringer og uddybningerpå: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.
Dette læserbrev omhandler aldersvurdering af skudte bukke – og hér viser jeg hvordan jeg selv aldersvurderer skudte bukke ved hjælp af et lille godt værktøj. – Hér fremgår også statistik for mine skudte bukke, som sammenlignes med landets statistik og med tidligere tiders undersøgelser af opsatser – og som kan sammenlignes med din statistik.
Baggrunden for dette er, at bedømmelse af bukkes aldre, som fremkommer i den frivillige del af Vildtudbytteindberetningen (ca. 80 % skudte 2+ bukke), ikke kan være retvisende – hvilket kan tyde på at vi jægere fejlvurderer aldre på vore skudte bukke, nok fordi vi ikke anvender 2 gamle kendinge: rosenstokkes diameter og 5. kindtandhøjde.
Man kan sagtens tage fejl af en buks alder både lige inden den skydes og også når man står med den skudte buk. Lige indtil da, kan den vigtige rosenstok- diameter ikke måles (med hudlag på) og tænder kan ikke vurderes uden at skære kinden op på dyret, ligesom de færreste har en skydelære med sig på dette tidspunkt.
Bukkehovedet lægges ofte i fryseren og der kan gå lang tid (måske ofte år) før opsatsen ordnes, og hér glemmer måske mange at udtage underkæben af dyret, for tandvurdering – dvs., at nok mange bukke er indberettet vedr. alder ud fra et mere eller mindre gæt.
Resultatet af dette er, at vi ikke kan regne med vildtudbytteindberetningens informationer (f.eks. afskydning og tip om bestandssammensætning), som vi vel havde påregnet skulle være en hjælp til at opretholde eller skabe bæredygtig jagt – hvilket vi så heller ikke har, påvist i de faldende årlige jagtudbytter fra 2009 til nu 2022 på ekstreme 41,8 %.
Der ses også et alt for stort mørketal i den nuværende frivillige del af vildtudbytteindberetningen, som også af denne grund burde være obligatorisk – og den burde opdeles i skudte opsatstyper: de 4-5 opsatstyper knopbukke, spidsbukke, gaffelbukke, seksendere og returbukke, anslået alder 1 år og 2+ (vurderet ud fra tænder), rask/syg (evt. angivelse af dyr med diarré) og brækket vægt.
Dette ville være en indberetning alle kan finde ud af, og ud fra dette (- endda alene ud fra skudte opsatstyper) kan det sagtens estimeres hvordan bukkebestanden sandsynligvis ser ud i den vigtige alderssammensætning – alt til brug for hensigtsmæssig råvildtforvaltning. – Se dette uddybet på: www.netnatur.dk/baeredygtig-jagt-paa-raavildt/.
Målet med ovennævnte er at bevare råvildtbestanden for os alle og råvildtjagten for rigtigt mange råvildtjægere – og dette kræver absolut tiltag nu – se: www.netnatur.dk/raavildtudbyttet-dykker/.
For mit eget vedkommende har det især været gaffelbukkene, som jeg har haft problemer med at aldersvurdere, og hvor hele 54,55 % af mine skudte gaffelbukke viste sig at være 1- årige bukke. – Og ligesom nok også andre, har jeg skudt flest gaffelbukke.
Tager mange fejl vedrørende aldre på de skudte bukke, bliver den nuværende frivillige del af vildtudbytteindberetningen (som burde være obligatorisk) stort set værdiløs.
Jeg påviser også i dette læserbrev (i senere foto 16), at de ”hjemmestrikkede” afskydningspolitikker såsom: ”Vi skyder ingen spidsbukke” og ”Vi skyder ingen gaffelbukke”, som jeg har været pålagt – har ført til at jeg har skudt 47,22 % 2-10 årige bukke, hvilket er for mange i forhold til den antagede sammensætning i bukkebestanden. – Og dette må jo også gælde for mange andre bukkejægere og dette er givetvis én af de større af ”DE SYV SYNDERE”, som har ført til vores sete bestandsfald gennem nu 13 år.
Foto 1. – Hér er der ingen tvivl om, at dette er en 1- årig gaffelbuk. Skudt ved Borup med CNS- kugleplacering og døde i knaldet.
I dette læserbrev påvises også, at mine registrerede skudte bukke (2003-2022) generelt er mindre end hvad man så i tidligere Kalø- undersøgelser af 1217 bukketrofæer 1966-1977, som blev målt og undersøgt.
Aldersvurdering af skudte bukke er svært og skaber tvivl.
Når man nu ser i den frivillige indberetning hos skudte bukke, kan man nok komme i tvivl om hvorvidt vi vurderer vore skudte bukke rigtigt vedrørende alder.
Hér tænkes på indberetningen i 2019/2020, hvor vi antageligt afskød: i alt ca. 87.000 dyr, hvoraf de ca. 53 % var bukke – altså i alt ca. 45.900 bukke, og hvor der i den frivillige indberetning tegnede sig et billede af, at de ca. 80 % var 2+ årige – altså ca. 36.700 stk. 2-10 årige bukke, og resten var så 9.200 stk. 1- årige bukke (- dog med et vældigt stort mørketal).
Dette kan jeg ikke få til at hænge sammen med, at nuværende bestand på antaget 300.000 dyr ultimo juli, nok har en bukkebestand pr. 16.05. på i alt ca. 68.500, hvor snarere ca. 71 % af alle bukke er 1- årige bukke – dvs. ca. 49.000 1- årige bukke og 19.500 bukke på 2-10 år.
Dersom vi har ca. 19.500 bukke på 2-10 år den 16.05., kan vi jo ikke afskyde ca. 36.700 stk. 2-10 årige bukke.
Se nærmere på: www.netnatur: Den bedste afskydning internt i bukkebestanden, hvor det forklares, at de 49.000 1- årige bukke den 16.05. er de oprykkende bukkelam der blev sat sidste år, og hvor de 1- årige bukke der stod der i forvejen oprykker til alderstrin 2- årige bukke. – Derfor er antallet af 1- årige bukke den 16.05. altid lig med antallet af overlevende lam fra sidste år, og i vores bestand regner jeg altså med ca. 49.000. – Det kan næppe heller lade sig gøre, at vi kun afskyder under 10.000 af disse 49.000.
Jeg regner i mine analyser (se Simulerende Bestandsanalyse) med at overlevende dyr oprykker (tager ét trin op ad aldersstigen) på datoen 16.05.
I Kaløs ikke beskudte råvildtbestand var ca. 41 % af bukkene 1- årige pr. ultimo juli, hvilket nok var nogenlunde det samme den 16.05. på Kalø (når der ikke dér var jagt på bukkene).
Ud fra ovenstående kan vi i vores beskudte bukkebestand den 16.05. formentlig ikke have en andel af 1- årige bukke på kun ca. 20 % – hvilket er procenten når/hvis vi regner med at der afskydes i bukkebestanden i forhold til bukkenes antagede repræsentation.
Nu skyder vi så nok ikke antal bukke i forhold til deres antagede repræsentation, men vores trofæjagt kan ikke forklare forskellen, og vi har heller ikke i bestanden så mange bukke på 2-10 år, at vi kan afskyde hele 36.700 stk. 2-10 årige bukke.
Foto 2. – Hér var jeg helt sikker på, både før og efter skud, at denne buk var en returbuk – opsats, størrelse og den grå mule taget i betragtning. Men ved nærmere undersøgelser viste han sig at sandsynligvis være en kraftig 2- årig buk. – Stanghøjde 20,1 cm, rosenstok- diameter 18 mm, tandhøjde 5. kindtand 7,2 mm, ikke ret meget slid på tænders tyggeflader og brækket vægt 18,5 kg. – Skudt ved Ringsted med en CNS- kugleplacering og døde i knaldet.
Mere nøjagtighed i aldersvurdering af skudte bukke er påkrævet.
For at opnå et mere retvisende billede af fordelingen af skudte bukke på 1 år og 2+, må vi blive mere sikre på vores indberetninger heraf – indberetninger som også burde være obligatoriske. Jeg selv har tit taget fejl af en skudt buks alder, og kan jeg, kan nok også andre.
Et af problemerne ved indberetning er at vi ofte, når vi skyder et dyr, lægger hovedet i en fryser, for senere at montere flere eller mange opsatser på bukkeplader på én gang.
Dette medfører oftest, at vi indberetter alder ud fra alene dyrets opsats og huskede udseende og opførsel, og ikke ud fra tænder og rosenstokkes diametre (diameter på stængernes skafter under rosenkransene). Tænderne kan være svære at se ordentligt på det skudte dyr, og både tænder og især rosenstokke kan ikke opmåles korrekt, men ses oftest først rigtigt efter pelsning og afkogning af dyrets kranium.
Aldersvurdering kan i mange tilfælde gøres rimeligt nøjagtigt (og tilstrækkelig rigtig) ud fra alene opsatsen og tænderne, ved blot at måle 2 mål: rosenstokkes diameter og 5. tandhøjde – men helt optimal bliver aldersvurderingen først, når man også medtager det skudte dyrs udseende og opførsel da det blev skudt, og delvis også brækket vægt.
Dyrets udseende og opførsel samt formodede alder lige før det blev skudt, har betydning for at vælge dét dyr man ønsker at skyde – og hér kan peges på stor indsigt og særdeles nyttig vejledning herom fra Henning kørvel (som jeg hér, let forsinket, ønsker Tillykke med fødselsdagen, og med tak for mange timers spændende læsning):
www.netnatur.dk/Sæt bukke i aldersklasser/
www.netnatur.dk/er-opsatsen-til-medalje/
www.netnatur.dk/storstedelen-af-kapitale-bukke-er-blot-tre-fem-ar/
www.netnatur.dk/hvilke-bukke-baerer-de-stoerste-opsatser/
www.netnatur.dk/Guldbukke som aldrig før/
Dersom vi fortsætter med indberetning af skudte bukke på 1 år og 2+, (og hvor dette burde være obligatorisk), vil det jo være nemmest og mest enkelt, dersom man sikkert kan bedømme en 1- årig buk, hvorved resten vil være 2+ bukke – og dette synes jo muligt i et vist omfang, men dog ikke altid ved blot at se på det skudte dyr.
Vi skal nemlig heri også være opmærksomme på, at en 1- årig buk der skydes 16.05. og senere, faktisk kan være både en knopbuk, en spidsbuk, en gaffelbuk og en spinkel seksender – og hvor man gå meget fejl af gaffelbukkene.
Den 1- årige buk kan også være født tidligt eller sent året før, givende et spænd på 3-4 måneder, se: www.netnatur.dk/hvornår bliver rålammene egentlig sat/, og den 1- årige buk kan være skudt tidligt eller sent i bukkesæsonen – hvilket jo giver en vis aldersbestemt variation i udseende og udvikling af opsats og tænder.
I det følgende viser jeg eksempler på hvordan jeg vurderer aldre på mine skudte bukkes afkogte hoveder – ud fra rosenstokke, tandhøjde og tandslid, hvilket jeg sammenholder med fotos af mine skudte dyr da de blev nedlagt, og med skelen til brækket vægt.
Tommelfingerregler for aldersvurdering af skudte bukke.
Vi bruger altså nok ofte tommelfingerregler hertil, når vi indberetter aldre på skudte bukke – men hvor gode er disse til aldersvurdering af skudte bukke?
Der er naturligvis ting som giver et fingerpeg om den skudte buks alder.
Én af tingene er, at 1-års bukkene oftest har stanglængder på under 20 centimer – men modsat ses da 2- årige bukke med stanglængde på f.eks. 16 cm.
Andre ting er bukkens udseende (opsatsens form og styrke, rosenkranses størrelse, hovedform, ansigtsudtryk, ”briller”, hår i panden ved rosenkranse, brækket vægt og kropsform mv.).
Dette er tilstrækkeligt inden skuddet til dyret, men ikke tilstrækkeligt til nogenlunde sikker indberetning af bukkealdre for de allerfleste bukkejægere, heriblandt mig selv.
Ovennævnte er altså, for mange af os, ikke tilstrækkeligt til at kunne opdele skudte bukke i 1- årige og 2+ bukke – hvilken opdeling vi ville nå langt med at registrere rigtig, og hvilket burde være obligatorisk indberetning, som vil give mange nyttige informationer.
Vedrørende vurdering af alder alene ud fra tandslid, specielt hos hjortevildt må det siges, at dette kun kan være vejledende (og bestemt ikke entydigt) ved alders-bedømmelse, især når der kun bedømmes visuelt.
Dette fordi tandsliddet varierer fra egn til egn, pga. sand/kisel i jorden som optages i planter – og som slider mere på tænderne, end hvis jorden ikke er sandet. Ligeledes er tændernes dentin og tandcement formentlig ikke lige stærk hos alle individer. – Selv hos en 1- årig buk kan der være forskel på tandslid fra egn til egn, ligesom den 1- årige buk kan være født tidligt eller sent året før og den kan være skudt sidste jagtdag.
Vedrørende opsatser, sagde man før i tiden, sådan lidt forenklet, at en spidsbuk var 1 år, en gaffelbuk var 2 år og en seksender var mindst 3 år. – Dette passer ikke fordi, af vore ca. i alt 49.000 stk. bukke, som vi kalder 1- årige bukke pr. 16.05., udgør spidsbukke nok ca. 50 %, gaffelbukke udgør nok ca. 35 %, spinkle seksendere udgør nok ca. 12 % og alle knopbukke er 1- årige bukke.
Derudover ser man ofte gaffelbukke på både 1, 2 og 3 år, og også en 6-7 årig buk kan være en gaffelbuk og betegnes da en returbuk. Og endelig kan en meget gammel returbuk være en spidsbuk/morderbuk. – Og så er der begrebet gode og dårlige gevir-år.
Således ses, at den umiddelbare aldersvurdering af den skudte buk, ud fra tommelfingerregler, er meget usikker, og der må derfor noget mere til – og hér kan peges på et bestemt diagram: (Foto 6)rosenstokkes diameter og 5. tandhøjde.
Jeg har lige klargjort mine sidste 9-10 års skudte bukke til plademontering, og gjorde mig umage med at få dyrenes underkæber med. Dette med henblik på at vurdere aldre på de skudte bukke ved at se på tænder og opsatses rosenstokke, med skelen til fotos af dyrets øvrige udseende og medtagning af brækket vægt.
I denne forbindelse må siges, at jeg selv ikke er trofæjæger, men at jeg da har ladet en del mindre og små bukke passere de sidste 9-10 år, enten frivilligt eller påtvunget.
Således har jeg ikke altid selv ”skudt bukken når den er der”, hvilket er en ”tilfældig” afskydning som er bedst, fordi man da vil tilnærme sig en afskydning af de forskellige bukketyper og aldre i forhold til deres repræsentation – hvilket er rigtigst overfor bestanden og råvildtjagten.
Foto 3. – Næsten færdige opsatser, hvor underkæber er fastgjort til den ene rosenstok med ståltråd. På væggen ligger så det afskårne kæbestykke ovenover rosenstokkene.
Det er en rigtig god idé, at man fra sin første skudte buk og fremover gør sig den ulejlighed at lige bruge lidt tid på at udtage den ene side af det skudte dyrs underkæbe, og fiksere denne til opsatsen. – Man vil nemlig nok senere komme til at ærgre sig over, at man faktisk ikke kan bestemme sine bukkes aldre (cirka), uden at have tilhørende tandsæt – og at om 10 år forsøge sig med at aldersbestemme sin vægs opsatser, bliver det rene gætteri.
Til sidst i dette læserbrev afsluttes med en opgørelse over de allerfleste af mine til dato skudte bukke, hvis hovedformål er udtræk af hvor mange 1- årige og 2-10 årige bukke jeg har skudt – til måling mod den frivillige del af Vildtudbytteindberetningen i 2019/2020, som pegede i retning af, at knap 80 % af vore skudte bukke var 2-10 år.
Denne oversigt sigter på, at man kan sammenligne sine egne skudte bukke med mine, og dette danner nok et sandsynligt billede af vores bukkebestands kvalitet og antal typer.
Det vigtigste ved aldersvurdering af skudte bukke.
Hovedformålet er jo, at vi skal blive i stand til at kunne registrere antal skudte 1- årige bukke og 2-10 årige bukke nogenlunde sandsynligt rigtigt – hvilket er et must med vores høje skudte andel af skudte bukke (ca. 53 %). Se også: www.netnatur.dk/er-53-skudte-bukke-for-meget/.
Det må siges med det samme, at man ikke kan bedømme en skudt buks alder sandsynlig rigtig, ud fra kun opsatsen – uden at se på tænderne. – Især gaffelbukkene er en meget vanskelig gruppe at aldersvurdere, og hér har jeg tit selv taget meget fejl.
Især 3 ting er vigtige ved den praktiske aldersvurdering af en skudt buks opsats:
- Rosenstokkes diameter – (sikker, målelig variabel)
- Tandhøjde på 5. kindtand – (sikker, målelig variabel)
- Generel slitage på alle tændernes tyggeflader – (ret usikker, subjektiv variabel)
Udover dette er der naturligvis det skudte dyrs udseende, vægt og opsatsens stanglængde samt opførsel og fremtoning inden skuddet, som også fortæller en del – men dog ikke nøjagtigt nok til mere nøjagtig aldersbestemmelse, hvilket vel fremgår af sete mistænkelige meldinger om, at op mod 80 % af vore skudte bukke er 2+ år.
Foto 4. – De gule pilstreger er rosenstokkene (knogleskafterne under rosenkranse), hvor man måler gennemsnitsdiameteren – og dette bedst med en skydelære. De hér viste rosenstokke sad på en lidt ældre buk, og denne buks alder kan kun vurderes i sammenhæng med bukkens tænder. – Underkæben vist hér er fra en 1- årig spidsbuk skudt 16.05., og behøver ikke at blive vurderet i sammenhæng med bukkens rosenstokke.
Underkæben (hér venstre underkæbe set fra ydersiden), hvor højden på 5. kindtand (talt fra venstre) måles. – Blot ved at se på denne underkæbe kan ses, at den 3. kindtand (talt fra venstre) er 2- delt (ikke 3- delt), og at de 3 forreste kindtænder har lavere højde end de 3 bagerste kindtænder, og derfor kan allerede siges at denne buk ikke er under 11-12 mdr. men heller ikke 2 år. – Dvs. at denne buk skal registreres skudt som en 1- årig buk.
Den gule prik i kraniets midte er sutura (sammenføjning i kraniet), hvor nogle har ment, at jo bredere denne er, jo ældre er dyret. Men dette passer bestemt ikke, og på meget gamle dyr kan denne sutura være overvokset.
- eksempel på aldersvurdering af en skudt buk (gaffelbuk):
Foto 5. – Princippet i et råvildts underkæbe, når der skal vurderes alder (hér en lille 1- årig gaffelbuk skudt 01.06.). På denne buk har den 3. kindtand samme højde som nr. 4.
De 3 vigtigste tænder er 3., 5. og 6., når det gælder aldersvurdering ud fra tænder.
De 3 forreste kindtænder er præmolare, dvs. de er blivende tænder, hvor der før sad mælketænder, som lammet havde ved fødslen. – Tandskiftet mellem mælketænder og de blivende tænder begynder når lammet er ca. 10-11 mdr. gammelt.
Den 3. (talt fra højre) af disse forreste kindtænder ses hér 2- delt, hvor den tidligere mælketand der sad hér var 3- delt. Dette er så overgangen fra lam til 1- årig.
De 3 bagerste kindtænder er molare, dvs. at de er blivende tænder, hvor den 1. molar (tand nr. 4 fra højre) kommer i 3-4 mdr. alderen, nr. 2 molar (tand nr. 5) dukker op i 5-6 mdr. alderen og den 6. molar, som er bagerste 3- delte kindtand (tand nr. 6) helt til venstre, er først fremme i ca. 11-12 mdr. alderen, hvor tanden normalt (men ikke altid) har ca. den halve højde af de to foransiddende kindtænder (1. og 2. molar).
Denne buk i foto 5 ovenfor har næsten intet slid på tænderne. Den blev skudt 01.06.09 og er en 1- årig buk, som nok blev født tidligt året før, fordi den bagerste kindtand (nr. 6) er i fuld højde.
Gennemsnitshøjden (de gule pile) på ydersiden af den 5. kindtand (den næst bagerste) er 6,4 mm og rosenstokkene (stængerne under rosenkransen) på denne buk er 13,4 mm i diameter i gennemsnit.
Med disse to mål kan man nu gå ind i et diagram og aflæse cirka alderen på bukken, som følger:
Foto 6. – Diagram til aldersvurdering af buk ud fra tænder og opsatsens rosenstokke. Alder i år ses i venstre, lodrette talkolonne.
Bukken i foto 5 og foto 7 er altså mellem 1 og 2 år (rød streg) – dvs. den skal registreres nedlagt som en 1- årig buk.
I diagrammet fremgår bukken lidt ældre end den nok er, men der er jo en vis individuel variation bukkene imellem (bl.a. på grund af en lang lammesætningsperiode), og diagrammet viser nøjagtigt nok, at der er tale om en 1-årig buk, og det er dette vi har brug for.
Ovenstående diagram har jeg rekonstrueret ud fra et nok tysk diagram, som jeg en gang så, men ikke kan huske hvor – og jeg viser hér blot andre, at jeg anvender dette diagram og hvordan. – Dette diagram menes at kunne aldersbestemme 85-90 % af alle danske bukke med 1 års nøjagtighed.
Diagrammets foreslåede alder passer meget godt med dyrets udseende (i eksempel 1), som ses i næste foto 7:
Foto 7. – Lille 1- årig gaffelbuk, skudt 01.06.2009 ved Ringsted.
Gennemsnitlig stanglængde på 11,8 cm, gennemsnitlig diameter på rosenstokke 13,4 mm, og en gennemsnitshøjde på 5. kindtand på 6,4 mm. Brækket vægt 14,0 kg. Opsatsen vejede 194 gram.
Bukken kan via én tand og rosenstokke, ved hjælp af diagram i foto 6, vurderes til en 1- årig buk. – Denne unge buk var jo nem at aldersvurdere, men mellem dén og de gamle returbukke er der altså mange bukke man kan tage fejl af, vedrørende om de er 1- årige eller 2-10 år. Hvor på aldersskalaen hver af de skudte 2-10 årige befinder sig, er endnu vanskeligere at gennemskue uden værktøjet i foto 6.
Bukken blev skudt med en CNS- kugleplacering (i næsten vandret skud) og døde i knaldet.
- eksempel på aldersvurdering af en skudt buk (seksender):
Er denne pæne, regelmæssige seksender:
Foto 8. – Regelmæssig og harmonisk seksender skudt 16.05.2018.
Gennemsnitlig stanglængde 20,0 cm, flot udlæg (største afstand mellem stænger) 13,3 cm, gennemsnitlig diameter på rosenstokke 17,5 mm, gennemsnitlig højde på 5. kindtand 8,0 mm.
Vægten på opsatsen er 235 gram (uden det vedhængte kæbestykke).
Tænderne så sådan ud:
Foto 9. – Seksender skudt 16.05.2018. Gennemsnitlig højde på 5. kindtand 8,0 mm (gule pile).
Der ses meget lidt slitage på tænderne, dog som altid for 2- årige lidt mere på de 3 forreste t.v. (dette er min subjektive vurdering, men dog er tandsliddet markant forskellig fra den 6- årige buk i næste eksempel 3, se foto 12).
Ved at gå til diagram i foto 6 og sætte en rød lodret streg på rosenstokkenes gennemsnitsdiameter 17,5 og forlænge stregen op til møde med 5. kindtands højde på 8 mm – kan i lodrette talkolonne til venstre aflæses dyrets cirka alder til: 2 – eller måske 3 år (lige på grænsen).
Denne buk skal registreres nedlagt som en 2+ buk.
Denne buk, ud fra opsatsen at dømme, ville sandsynligvis være i – eller tæt på medaljeklasse, dersom jeg havde ventet 1-2 år med at skyde ham.
Hér må jeg sige, at jeg så ham som en min. 3-4 årig buk, da jeg lige havde skudt ham – hvilket jeg tror at også andre bukkejægere ville mene. – Igen tog jeg altså fejl.
Og sådan så dyret ud:
Foto 10. – Stor kraftig seksender skudt 16.05.2018 ved Borup.
Gennemsnitlig stanglængde 20,0 cm, flot udlæg (største afstand mellem stænger) 13,3 cm, gennemsnitlig diameter på rosenstokke 17,5 mm, gennemsnitlig højde på 5. kindtand 8,0 mm. Brækket vægt 19,5 kg. Opsatsen vejede 235 gram.
Bukken kan via én tand og rosenstokke, ved hjælp af diagram i foto 6, vurderes til en 2- årig buk (måske 3 årig), meget tidligt udviklet hvis 2- årig og med rigtig flot potentiale, og den kunne være endt i medaljeklassen.
Bukken blev skudt med en lidt lav CNS- kugleplacering (i næsten vandret skud) og døde i knaldet. Kuglen traf øverste del af lungerne, men passerede lige under rygsøjle hvor ryghvirvler blev forskubbet opad af kuglens trykbølge, hvorved centralnervesystemet satte ud af funktion – hvilket giver øjeblikkelig, smertefri og angstfri død.
Denne buk blev skudt 10 meter fra naboskel, hvilket er én af CNS- kugleplaceringens helt store fordele: dyret falder på stedet.
- eksempel på aldersvurdering af en skudt buk (gaffelbuk):
Er denne store kraftige gaffelbuk:
Foto 11. – Stor meget kraftig gaffelbuk med meget tykke stænger skudt 15.07.2015.
Gennemsnitlig stanglængde 20,3 cm, flot udlæg (største afstand mellem stænger) 13,2 cm, gennemsnitlig diameter på rosenstokke 23,5 mm, gennemsnitlig højde på 5. kindtand 4,3 mm. – Denne opsats ligner bestemt en begyndende returbuk.
Ham måler jeg op ved lejlighed, da vægten på opsatsen er 376 gram (uden det vedhængte kæbestykke). – De fleste bukke, der når op i medaljeklassen, vejer nemlig over 350 gram.
Vedrørende opsatsvægt skal kraniet først tørre i min. 3 måneder, og være afskåret rigtigt.
I groft estimat, vil denne opsats få følgende antal point: 376/4+12 skønhedspoint = 106 point – altså i nærheden af Bronze.
En tommelfingerregel for 100 point- bukken: skal som udgangspunkt have en stanglængde på 23,8 cm, veje 318 gram, have en volumen på 128 kubikcentimeter og være tildelt 18 skønhedspoint.
Størstedelen af de trofæer, der opnår sølvmedalje, vejer 400 gram eller mere, mens guldbukkene som regel vejer over 460 gram.
Tænderne så sådan ud:
Foto 12. – Stor kraftig gaffelbuk skudt 15.07.2015. Gennemsnitlig højde på 5. kindtand 4,3 mm (de gule pile).
Der ses udtalt slid på næsten alle tænder (røde pile). Der ses kun 1,5 mm fra overkant af tand nr. 4 til kanten af tandkødet på ydersiden af kæben (blå pile). Sliddet er størst på denne 4. kindtand.
Ved at gå til diagram i foto 6 og sætte en rød lodret streg på diagrambunden på rosenstokkenes 23,5 mm, føre stregen op til 5. kindtands højde på 4,3 mm og ude i den lodrette alderskolonne til venstre – kan aflæses dyrets cirka alder til: 6 år.
Alderen 6 år, opsatsens form og volumen samt det udprægede tandslid peger på, at bukken er en returbuk. – I princippet kan denne buk være år ældre end 6 år (med sete tandslid), men dette vil være en subjektiv vurdering, som heller ikke er nødvendig rent statistisk.
Og sådan så dyret ud:
Foto 13. – Stor kraftig gaffelbuk skudt på Møn den 15.07.2015. Med tyk hals og med en brækket vægt på 18,5 kg.
Gennemsnitlig stanglængde 20,3 cm, flot udlæg (største afstand mellem stænger) 13,2 cm, gennemsnitlig diameter på rosenstokke 23,5 mm, gennemsnitlig højde på 5. kindtand 4,3 mm og med udtalt slid på næsten alle tænder. Opsatsen vejede 376 gram.
Bukken kan via én tand og rosenstokke, ved hjælp af diagram i foto 6, vurderes til en 6- årig buk – og også opsatsen og tandsliddet peger på en begyndende returbuk.
Bukken blev skudt med en CNS- kugleplacering på halsen (i næsten vandret skud) og døde i knaldet.
- eksempel på aldersvurdering af en skudt buk (spidsbuk):
Sidste eksempel er denne lille spidsbuk, som kan aldersvurderes på tænder alene, altså uden brug af diagrammet i foto 6, og dette endda også uden at se dyret eller opsatsen:
Foto 14. – Ved denne lille spidsbuk skudt på Møn, behøver man ikke at se på andet end tandsættet (hér set indefra på dyrets højre kæbedel). Måling af rosenstokke er unødvendig og man behøver heller ikke at se resten af bukken.
Man ser nemlig at to stk. 3- delte mælketænder (røde pile) er ved at blive skudt op nedefra af de blivende 2- delte forreste kindtænder (tand nr. 2 og 3 talt fra venstre, blå pile), og man ser at den 6. (bagerste) kindtand har samme højde som kindtand 4 og 5.
Denne tandudskiftning i dette stade sker når lammet er 11-12 mdr. Godt en måned tidligere (lige før tandskiftet) ville den 6. kindtand (bagerste) kun være i ca. halv højde af kindtand 4 og 5 – eller i hvert fald ikke så høj.
Denne skudte buk skal altså registreres som 1- årig.
De største rosenkranse jeg har set:
Foto 15. – Rosenkransen på denne sjove buk er hele 56 mm i diameter.
Skudt omkring 2008 af min savnede, dygtige læremester indenfor jagt, Johannes.
Generelt om vurdering af alder ud fra alene opsatsen:
Skudte små spidsbukke med stanglængde på 7-10 cm og knopbukke, kan man nok godt tillade sig uden videre at bedømme som sidste års bukkelam – altså 1- årige bukke.
Derudover, i de fleste tilfælde, giver opsatsens udseende og størrelse kun et vist fingerpeg om dyrets alder, men ofte ikke engang sikkert nok til at bedømme bukken som 1- årig eller 2-10 årig. F.eks. kan ofte dén opsats man tror stammer fra en 2- årig gaffelbuk vise sig at være en 1- årig buk, når man aflæser (måler) rosenstokke og en enkelt tand.
I hvilket omfang gode og dårlige gevir-år spiller ind hér, er jeg ikke sikker på.
Man kan heller ikke ved aldersbedømmelse alene se på opsatstype, fordi af vore 1- årige bukke pr. 16.05., udgør spidsbukke nok ca. 50 %, gaffelbukke udgør nok ca. 35 %, spinkle seksendere udgør nok ca. 12 % og alle knopbukke er 1- årige bukke.
En stor usikkerhedsfaktor ligger også i, at bukke i samme aldre kan sætte op vidt forskelligt vedr. opsatsens stanglængde, sprosser og den umiddelbart synlige volumen på opsatsen. – Dette har formentlig noget at gøre med forældrenes gener og nok også fødemæssige vilkår.
Først kan man ved aldersvurdering af en opsats se på størrelsen på rosenkransene. Hvis de er store nok til at rosenkransene rører hinanden (er vokset sammen), er bukken sandsynligvis mere end en 1- årig buk, idet der dog også hér er undtagelser, da der kan mødes f.eks. en 2- årig buk, hvor opsatsens rosenkranse ikke berører hinanden.
Dernæst kan ses på rosenstokkenes diameter (knogleskafterne under rosenkransen) – jo større diameter jo ældre buk. – Se sammenhæng mellem bukkes aldre og rosenstokkes diametre i min statistik over mine skudte bukke senere i dette læserbrev (se foto 18).
Konklusion.
Man kan altså i det hele taget (små spidsbukke og knopbukke undtaget) ikke bedømme rigtigt mange skudte bukkes aldre sandsynlig rigtig, ud fra kun opsatsen – uden at også se på tænderne (måle 5. tandhøjde og vurdere tandslid), og med skelen til hvordan dyret så ud og opførte sig før skuddet. Dyrets brækkede vægt er ikke så fortællende om dyrets alder, da en guldmedaljebuk godt kan veje kun 15,5 kg brækket.
Generelt om vurdering af alder ud fra alene tænder:
Tænder hos 11-12 måneder gamle dyr.
De nemmeste bukke at vurdere er de helt unge dyr.
Når dyret er omkring 11-12 mdr. bryder den bagerste (molare) 6. kindtand frem, og samtidigt er alle de 3 forreste mælketænder (de præmolare) erstattet af blivende forreste kindtænder, der oftest endnu ikke er så høje som de 3 bagerste molare kindtænder.
Man kan altså ret nøjagtigt bestemme om et dyr er ungt (indtil ca. 11-12 mdr.). Dette ved at undersøge dyrets 3. tand. Ved fødslen er denne mælketand delt i tre kroner, men tanden bliver udskiftet til en permanent 2- kronet tand, når dyret er ca. 11-12 måneder. Denne 3. kindtand (præmolar 3 eller P3) vil være helt uden slid, eller også sidder mælketanden der endnu som en kappe ovenpå den blivende tand (se foto 14), inden mælketanden skiftes ud i 11–12 mdr. alderen, med blivende tand (i begge kæbesider).
Er dyret over ét år må man prøve at vurdere sliddet på tænderne – men det er svært og vil altid være behæftet med stor usikkerhed og afhænge af personen der bedømmer – og hér er et diagram som ses i foto 6 en vældig praktisk hjælp.
Bedømmelse af slitage på tændernes tyggeflader.
Dette er en meget svær og usikker bedømmelse, da flere ting spiller ind hér, f.eks.:
Hårdheden i tandemaljen hos det enkelte dyr, hvor meget det enkelte dyr græsser i forhold til hvor meget dyret nipper af træers skud og blade, jordbundens indhold af mineralske jord- partikler (måske stærk sandholdig jordbund ), og hvor stor bestandstætheden er, da stor bestandstæthed kan medføre at vegetation bides tættere ved jordoverfladen.
Dvs. at der er mange ting man skal vide, for at kunne bedømme tandslitage på det enkelte dyr nogenlunde rigtig, og de fleste af disse ting kan man jo ikke forventes at vide.
Derfor kan nedenstående kun være generelt og vejledende:
Tænder hos dyr på 1½ år.
Hos 1½ år gamle dyr er de 3 forreste (præmolare) kindtænder og den bagerste 6. kindtand (molar) så godt som uden slid.
Tænder hos dyr på 2 år.
Hos dyr i 2 årsalderen er der tydeligt slid på de 3 forreste (præmolare) kindtænder og den bagerste 6. kindtand (molar), men de er endnu skarpe og høje.
Herefter bliver slidtagen stadig mere udtalt for hvert år – og usikkerheden i vurderingerne bliver for stor til at alene se på tændernes tandslid, hvorfor 5. kindtandhøjde og rosenstok- diameteren nu må medtages i aldersvurderingen.
Tænder hos dyr på 5-10 år.
Hos råvildt som er 5–10 år gamle, vil alle kindtænder være tydeligt slidte – og de vil være stærkt nedslidte hos dyr der er ældre end dette.
Meget gamle dyr over 10-13 år.
Meget gamle dyr (oftest råer) vil kunne have kindtænder der er slidt helt ned til gummerne, hvilket i sjældne tilfælde kan føre til dyrets død – pga. underernæring. Sjældent, nok fordi kun meget få rådyr opnår disse aldre i beskudte bestande.
Konklusion.
Som det ses, vil bedømmelse af slitage på råvildtets tænder, på dyr over 1 år, være ganske subjektivt og vil afhænge af personen der bedømmer samt af dyrets tandstyrke i emaljen og dyrets vilkår, hvorfor det er bedre at benytte faste mål (tandhøjde på 5. kindtand og diameter på rosenstok) i et fast aflæsningsdiagram (foto 6).
Ovenpå resultatet af dette kan man så eventuelt lægge ekstra år for ekstraordinær slitage af det generelle tandsæt, hvilket dog stadigvæk er subjektivt og heller ikke nødvendigt rent statistisk, i bestande hvor kun få råer og meget få bukke opnår deres maksimale alder.
Der vil i øvrigt også være individuelle forskelle på dyrs tænder. Derudover kan eksempelvis dét dyr vi registrerer som en skudt 1- årig buk være skudt sent eller tidligt på bukkesæsonen, og bukken kan være født tidligt sidste år, eller sent – givende henholdsvis højere eller lavere tandhøjder på de 3 forreste kindtænder, hvilket også gælder den 6. (bagerste) kindtand.
Opgørelse af aldre og statistik for mine skudte bukke.
Hér afsluttes med en opgørelse (en status) over de allerfleste af mine til dato skudte bukke, hvis hovedformål er opgørelse af hvor mange 1- årige bukke og 2-10 årige bukke jeg har skudt – alt med relation til at Vildtudbytteindberetningen i 2019/2020 pegede i retning af, at op mod 80 % af vore skudte bukke var 2-10 år, dog med et stort mørketal.
For mit vedkommende har det især været gaffelbukkene, som jeg har haft problemer med at aldersvurdere, og hvor hele 54,55 % af mine skudte gaffelbukke viste sig at være 1- årige bukke. – Og ligesom nok også andre, har jeg skudt flest gaffelbukke.
Denne oversigt indeholder alder, opsatstype, stanghøjde, rosenstok- diametre, 5. kindtandhøjde og opsatsvægt – i dét omfang jeg har registreret nævnte (desværre ikke alle). – Disse ting kan du sammenligne med dine egne skudte bukke.
Da det er centralt at få registreret sine skudte bukke rigtigt aldersmæssigt, kan man ikke være for omhyggelig, da man ellers meget let kan tage fejl af bukkens alder. Tager mange fejl vedrørende aldre på de skudte bukke, bliver den nuværende frivillige del af vildtudbytteindberetningen (som burde være obligatorisk) stort set værdiløs.
I øvrigt er det vel altid sjovt at se hvilke bukke man selv skyder, i forhold til andre bukkejægere – samt få indtryk af, hvor stor ens succesrate er i de afgivne skud.
I nedenstående kan du i opgørelserne: ”Rosenstokkes diametre”, ”Tandhøjde på 5. kindtand”, ”Stanglængder” og ”Opsatsvægt”, se nogle retningsgivende intervaller mellem aldre og mål – som kan hjælpe dig med at groft aldersvurdere skudte bukke, inden du anvender diagrammet i foto 6, hvilket giver større sikkerhed i vurderingerne.
Mine skudte bukke sammenlignet med tidligere tiders skudte bukke.
I det følgende ses, at mine skudte bukke (dem jeg har registreret og opmålt i perioden 2003-2022) er generelt mindre end hvad man så i tidligere Kalø- undersøgelser af 1217 bukketrofæer 1966-1977, som blev målt og undersøgt.
F.eks. er mine skudte 1- årige bukkes stanglængder i snit 12,7 cm, hvor Kalø- undersøgelserne sagde 16 cm. – Og mine skudte 3- årige bukke har en opsatsvægt i snit på 254 gram, hvor Kalø- undersøgelserne sagde 302 gram.
Nu er mine 36 aldersvurderede skudte bukke jo et spinkelt antal i forhold til de 1217 – men noget kunne jo tyde på, at hvis andre bukkejægere har skudt bukke i samme kvalitet som jeg i perioden fra 2003 til nu 2022 – så er bukkene generelt blevet mindre end tidligere, hvilket jo kan skyldes bl.a. at vi gennem tiderne har skudt flere og flere (og for mange) ældre bukke forholdsvist.
Og i dette læserbrev peges altså på, ja nærmest dokumenteres, at de ”hjemmestrikkede afskydningspolitikker for bukke”, bærer en hel del af skylden for nedgangen i de årlige jagtudbytter (se foto 16).
Med relation til råvildtsygen kan nævnes, at jeg vist aldrig har set et dyr med råvildtsygen når jeg har været på råvildtjagt – men kun set ganske få derudover. Dog skal man jo nok være opmærksom på, at meget syge dyr vil føre en meget tilbagetrukket tilværelse og formentlig være meget mere nataktive.
Foto 16. – Statistik over mine 36 skudte bukke. – Visende aldersopdeling af 1- årige og 2+ bukke, antal opsatstyper og fordeling mellem opsatstyper og aldre.
I min statistik ovenfor ses at: 53 % af alle mine skudte bukke var 1- årige.
Og af mine 19 skudte 1- årige bukke, var ca. 32 % spidsbukke, hele 63 % var gaffelbukke og kun 5 % var seksendere.
I disse ovennævnte procenter har jeg periodevis haft restriktioner på at afskyde spidsbukke og gaffelbukke, og jeg vil tro at jag har ladet 10 stk. spidsbukke og 7 gaffelbukke passere – hvorfor mine ”reelle” procenter egentlig ville have været højere, nemlig: 62 % af mine skudte bukke ville have været 1- årige – og af disse ville 49 % have været spidsbukke, 48 % gaffelbukke og 3 % seksendere.
De 62 % matcher bedre med, at jeg i min Simulerende Bestandsanalyse kommer frem til at bukkebestanden den 16.05. består af ca. 71 % 1- årige og 29 % 2-10 årige – i skarp modsætning til Vildtudbytteindberetningens skudte ca. 20 % 1- årige bukke og 80 % 2+ bukke, se: www.netnatur.dk/bukkejagt-der-skydes-flere-aeldre-end-unge-bukke/.
Dette stemmer også meget godt overens med, at jeg i min Simulerende Bestandsanalyse kommer frem til at de 1- årige bukke den 16.05. består af ca. 50 % spidsbukke, 35 % gaffelbukke og 12 % seksendere – da jeg ved at jeg har skudt forholdsvis for mange gaffelbukke og for få seksendere.
** Således ses, at de ”hjemmestrikkede” afskydningspolitikker såsom: ”Vi skyder ingen spidsbukke” og ”Vi skyder ingen gaffelbukke”, som jeg har været pålagt, har ført til at jeg har skudt 47,22 % 2-10 årige bukke, hvilket er for mange i forhold til den antagede sammensætning i bukkebestanden. – Dette må jo også gælde for andre bukkejægere.
Foto 17. – Statistik over mine 36 skudte bukke. – Visende forløb efter skud.
Dette synes jeg på en måde er det allervigtigste og hovedbudskabet hér er, at CNS- kugleplaceringen er langt at foretrække frem for hjertekuglen, som burde fyres straks. – Se nærmere herom på: www.netnatur.dk/cns-kuglen/.
Se også hvor usikker og uhensigtsmæssig min nok sidste hjertekugle var – sidst i læserbrevet: www.netnatur.dk/er-53-skudte-bukke-for-meget/.
Foto 18. – Statistik over mine 36 skudte bukke – rosenstokke. – Visende diametre på rosenstokke og disses sammenhænge med opsatstyper og aldre.
Foto 19. – Statistik over mine 36 skudte bukke – tandhøjde 5. kindtand. – Visende sammenhænge mellem tandhøjder, opsatstyper og aldre.
Foto 20. – Statistik over mine 36 skudte bukke – stanglængder. – Der ses sammenhænge mellem stanglængder, opsatstyper og aldre.
Tommelfingerregler (fra opmåling af 1217 opsatser i tidligere undersøgelser):
1- årige: oftest 14 – 17 cm – i snit 16 cm – største udsving 12 – 20 cm.
2- årige: oftest 22 – 23 cm – i snit 22,3 cm – udsving 20 – 24,8 cm.
3- årige: oftest 23 – 23,4 cm – i snit 23,2 cm – udsving 20,9 – 25,5 cm.
4- årige: oftest 23,6 – 24 cm – i snit 23,8 cm – udsving 21,8 – 25,8 cm.
5- årige: oftest 23,6 – 24,2 cm – i snit 23,9 cm – udsving 21,9 – 25,9 cm.
6- årige: oftest 23,4 – 24,4 cm – i snit 23,9 cm – udsving 21,7 – 26,1 cm.
>6- årige: oftest 22,6 – 23,8 cm – i snit 23,2 cm – udsving 21,2 – 25,2 cm.
Ingen bukke på 1 år, vil have en stanglængde på over 20 cm.
Få bukke over 3 år vil have stanglængde under 20,9 cm.
Bukke på 1 og 2 år kan principielt have en stanglængde på 20 cm.
I bukkens 4., 5. og 6. år er opsatsers gennemsnitlige stanglængder ret ens.
100 point- bukken skal som udgangspunkt have en min. stanglængde på 23,8 cm.
Foto 21. – Statistik over mine 36 skudte bukke – opsatsvægte.- Der ses sammenhænge mellem opsatsvægte, opsatstyper og aldre.
Tommelfingerregler (fra opmåling af 1217 opsatser i tidligere undersøgelser):
1- årige: oftest 146 – 235 g. – i snit 190 g. – største udsving 102 – 280 g.
2- årige: oftest 260 – 283 g. – i snit 270 g. – største udsving 212 – 330 g.
3- årige: oftest 290 – 308 g. – i snit 302 g. – største udsving 250 – 355 g.
4- årige: oftest 312 – 322 g. – i snit 318 g. – største udsving 270 – 365 g.
5- årige: oftest 312 – 328 g. – i snit 320 g. – største udsving 268 – 372 g.
6- årige: oftest 312 – 332 g. – i snit 322 g. – største udsving 272 – 372 g.
>6- årige: oftest 300 – 329 g. – i snit 312 g. – største udsving 262 – 365 g.
100 point- bukken skal som udgangspunkt have en opsatsvægt på 318 gram.
Hvad ville statistikken på landsplan sige – hvis?
Nu afsluttes med 3 scenarier for, hvordan afskydningen af bukke ville have været på landsplan, dersom:
- Alle bukkejægere havde skudt bukke ligesom jeg har skudt.
- Alle bukkejægere havde skudt bukke ligesom jeg helst ville – ”Når bukken er der”.
- Alle bukkejægere havde skudt bukke – bæredygtigt og bedst for bestanden.
Foto 22. – Skudte bukke i Danmark, hvis alle skød bukke som jeg har gjort.
Foto 23. – Skudte bukke i Danmark, hvis alle skød bukke som jeg helst ville skyde bukke: ”Når bukken er der”, hvilket jeg ikke har kunnet på grund af lokale, private afskydningspolitikker for bukke.
Hér ligner mine 61,92 % skudte 1- årige bukke mere dén fordeling af bukkene pr. 16.05., som har vist sig sandsynlig i min Simulerende Bestandsanalyse: at ca. 71 % af alle bukke er 1- årige den 16.05.. – De ca. 10 % i forskel kan snildt skyldes tilfældigheder, og/eller at jeg måske visse år har villet haft én bestemt buk.
Foto 24. – Skudte bukke i Danmark, ved bæredygtig afskydning hos bukkene.
For at nå hertil – at skyde bæredygtigt i bukkebestanden, er vi også nødt til at afskyde rigtigt i den samlede råvildtbestand. – Se: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/.
Vi må også skyde rigtigt internt i bukkebestanden. – Se: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden/.
Vi må også have konkretiseret praktisk bæredygtigt jagtudbytte, både på landsplan og nede på de enkelte jagtarealer. – Vedr. landsplan se: Simulerende Bestandsanalyse og vedr. den rigtige afskydning på de enkelte jagtarealer se: Afskydningsværktøjer.
Og vi må starte med at nedsætte jagtperioder og forbedre Vildtudbytteindberetningen – se f.eks. sidst på: www.netnatur.dk/hvad-sker-der-ved-25-25-og-50-afskydning/.
