Den kaldes Afrikas råbuk Afrika, da jagten på Bushbuck er sammenlignelig med bukkejagt, men dermed ophører de fleste ligheder – den afrikanske skriftantilope er sin egen
Bushbuck
Der udstedes i reglen ikke garantijagt for skudchancer til en fuldvoksen Bushbuck med smukke, spiralformede horn. Arten er sin egen og holder sig gerne skjult i tæt vegetation, hvilket er med til at gøre jagten udfordrende og skudchancer ofte lidt tilfældige …
Danske jægere har gennem tiden skudt ekstraordinære store Buchbucks indenfor flere forskelige underarter. Liste ses herunder.
Informationer om stærke Buchbucks, der ønskes tilføjet den liste, kan med tak sendes til info@netnatur.dk
Buschbuck – eller på dansk skriftantilope – er en mellemstor antilope, der findes i skovområder og tæt krat over store dele af Afrika. Den er kendt for sin sky natur, elegante krop og smukke pels, som varierer afhængigt af underarten og levestedet.
Blandt jægere er Bush buck også kendt og eftertragtet for sit smukke, spiralhornede trofæ …
Udseende og kendetegn
Buschbuck har en slank, men kraftig bygning med en skulderhøjde på mellem 60-90 cm og en vægt på 30-80 kg. Pelsen er typisk brunlig med hvide striber og pletter på siderne, som hjælper den med at camouflere sig i underskovens skygger.
LÆS mere om jagt i AFRIKA
Hannerne har en mørkere farve end hunnerne og bærer spiralformede horn, der kan blive op til 50 cm lange.
Der findes to hovedarter af buschbuck:
- Tragelaphus scriptus – den vestafrikanske buschbuck
- Tragelaphus sylvaticus – den sydafrikanske buschbuck
Disse er yderligere opdelt i mere end 40 underarter, der varierer i farve, størrelse og mønster afhængigt af deres geografiske placering.
Både kropsmæssigt og farvemæssigt er Buchbucks kendt for stor kønsforskel. Arten kaldes også for skriftantilope og optræder i omkring 40 forskellige underarter
Levesteder og udbredelse
Buschbuck antilope er udbredt i store dele af Afrika syd for Sahara og findes især i skove, tæt krat og sumpområder. Buschbucken er en fremragende tilpasningsdygtig art og trives både i tropiske regnskove, bjergskove og flodsletter. Den foretrækker områder med tæt vegetation, hvor den kan skjule sig for rovdyr.
Adfærd og levevis
Buschbucken er primært et natdyr og er mest aktiv i skumringen og om natten. Den lever ofte alene eller i små grupper, typisk en hun med hendes unge. Hannerne er mere territoriale og solitære. De markerer deres territorium med duftkirtler og kan blive aggressive over for andre hanner, især i parringssæsonen.
Buschbucken er en browser, hvilket betyder, at den hovedsageligt lever af blade, frugter, skud og bark fra træer og buske. Den kan også tage græs, men dens diæt består primært af vegetabilsk føde fra træer og buske.
Naturlige fjender
Som en del af skovens økosystem har buschbucken mange naturlige fjender. Løver, leoparder, hyæner og store slanger jager den regelmæssigt.
Dens vigtigste forsvarsmekanisme er dens evne til at forblive stille og skjule sig i den tætte vegetation. Hvis den bliver opdaget, kan den foretage hurtige, zigzag-løb for at forvirre rovdyr.
Reproduktion
Hunnerne føder én kalv ad gangen efter en drægtighedsperiode på cirka 6-7 måneder. De vælger ofte et tæt skjulested, hvor de nyfødte unger kan være beskyttet mod rovdyr. Buschbucken er kønsmoden fra 1-2 års alderen og kan leve op til 12-15 år i naturen.
Buschbuck og mennesker
Buschbucken har en relativt stabil bestand, men den trues af jagt og tab af levesteder på grund af skovrydning og landbrugsudvidelse. I mange områder jages den for sit kød og sin smukke pels, men den findes stadig i store dele af sit naturlige udbredelsesområde. Den spiller en vigtig rolle i økosystemet, da den hjælper med at sprede frø fra de planter, den spiser.
Bæredygtig jagt og bevaring
I flere afrikanske lande – herunder ikke mindst lande i det østlige og sydlige Afrika – er buschbucken en del af regulerede jagtprogrammer, der bidrager til naturbevarelse. Bæredygtig jagt, hvor kun et kontrolleret antal dyr nedlægges baseret på vurderinger af bestanden, kan skabe økonomiske incitamenter for lokalbefolkningen til at beskytte dyrelivet.
Indtægterne fra trofæjagt og kødproduktion kan anvendes til vildtbeskyttelse, anti-poucher patruljer og vedligeholdelse af reservater. For at sikre en bæredygtig bestand er det dog vigtigt, at jagten overvåges nøje, og at den udføres under strenge lokale såvel som internationele retningslinjer for at forhindre overudnyttelse.
Selvom den ikke er akut truet, er bevarelsen af dens naturlige habitat og en ansvarlig jagtforvaltning afgørende for at sikre dens fremtidige overlevelse.
Dansk jægere er meget rejseglade og blandt de vigtigste overhovedet, når det gælder jagtturisme i f.eks. Sydafrika. Dette er udslagsgivende for at jægere fra Danmark gennem tiden har nedlagt bushbuks ud over det sædvanlige.
Herunder ses de tre største fra tilgængelige liste inden for forskellige underarter af Bushbuck.
Bushbuck Cape Sydafrika
Thomas F. Nielsen 2009
45,125
Bushbuck Cape Sydafrika
Lasse Boel 2008
40,875
Bushbuck Cape Sydafrika
Knud Erik Jensen 2008 13,750 6,500
39,875
Bushbuck East African Tanzania Masailand
Svend Krogh
42,000
Bushbuck East African Uganda Lake Mburo
Orla Sloth Andersen
37,750
Bushbuck Harnessed Cameroun Ngong Ngong
Jens Kjær Knudsen 2009
33,500
Bushbuck Limpopo Sydafrika Limpopo Marula
Jan Olsen
46,250
Bushbuck Limpopo Sydafrika Limpopo
Henrik Lyse Smidstrup
44,625
Bushbuck Limpopo Sydafrika Limpopo
Kim Graversen
43,000
Bushbuck Limpopo Sydafrika Limpopo
Mette Christoffersen
42,875
Bushbuck Nile Uganda Lake Mburu
Jensen Safaris Jens Glud
43,250
Bushbuck Nile Uganda Lake Mburu Jensen Safaris
Jens Andersen
42,125
Bushbuck Nile Uganda Lake Mburu
Rune Fich Weischer
41,00
