Millioner af skattekroner til naturgenopretning ødsles bort på ugennemtænkte projekter. Både samfundet og skatteborgerne får alt for lidt natur for pengene, når der anlægges nye søer …
Af dof.dk
Hvis man virkelig vil have noget for de mange miljømillioner, som skatteyderne betaler til naturgenopretning, skal nye søer designes klogt og målrettet. Det viser den første større sammenligning af fuglelivet i de 69 nye søer, der er kommet til i det danske landskab siden 1970.
På basis af tusindvis af observationer i Dansk Ornitologisk Forenings database dofbasen.dk er de 69 genskabte eller nye danske søer opstillet i rangorden efter fuglediversitet. Ved hjælp af dofbasen.dk er antallet af rapporterede arter fundet.
Generelt scorer de bedste søer flere end tre gange så mange fuglearter som de mindre gode, når man bruger antallet af rapporterede arter som en grov målestok for biodiversiteten. Sagt på en anden måde får man op til tre gange så mange forskellige fugle, hvis man målbevidst anlægger nye søer med henblik på netop dette. Ofte vil det endda kunne lade sig gøre uden at koste ekstra. Den absolutte topscorer er Sneum Digesø syd for Esbjerg med hele 264 forskellige fuglearter.
Ganske overraskende er der tale om en helt igennem kunstig sø med en beskeden vandflade på 20 hektar. Den er heller ikke særlig gammel. Sneum Digesø blev designet og anlagt i 1995. Nummer to på listen er en populær kending for fuglefolk. Det er Fugleværnsfondens ejendom, Tryggelev Nor på Langeland. Dens forhistorie som veltilrettelagt fuglested går helt tilbage til 1975. Derimod hører nummer tre på listen hverken til de små eller de særligt gamle. Årslev Engsø ved Århus blev anlagt i 2003 og har en vandflade på 205 hektar; den er 10 gange større end Sneum Digesø. Fra denne lokalitet er der rapporteret 231 forskellige fuglearter.
Analysen i Fugle og Natur er lavet af journalisten og forfatteren Kjeld Hansen, som gennem de seneste fem år har besøgt samtlige 69 genskabte eller nyanlagte søer i Danmark som forberedelse til en ny bog. Det overordnede indtryk er, at kvaliteten af de nye søer svinger ekstremt meget.
Nogle ligger hen som store, fugletomme vandbassiner, mens andre myldrer med liv. En lokalitet som Sneum Digesø syd for Esbjerg burde besøges af alle seriøse landskabsdesignere og naturgenoprettere, fremhæver Kjeld Hansen. Og den har ikke engang været dyr. Søen skulle nemlig graves alligevel, fordi der skulle bruges klæg til at forstærke Darum-Tjæreborg diget. Sneum Digesø er bevidst udformet for at skabe optimale vilkår for fuglene, og det er lykkedes i meget høj målestok.
Det er ikke kun den gunstige placering ud til Vadehavet med de store trækfugleskarer, der gør forskellen. Sammenlignes denne digesø med de traditionelle klæggrave i marsken, så demonstrerer fugletallene med overvældende styrke, at et klogt design gør en verden til forskel. Vil man have fuld valuta for pengene, skal man blot følge nogle simple principper, der er baseret på erfaringens styrke.
Her er de fem hovedingredienser i det succesrige design af en fuglesø:
– Indfør begrænset adgang for publikum
– Bekæmp uønskede rovdyr