Reglerne for regulering af ræv

I bekendtgørelsen om jagttiderne blev der i 2014 og 2018 foretaget nogle ændringer med hensyn til reglerne for regulering af ræv

Af Redaktionen

Regulering af ræv (hvalpe) uden for graven måtte i 2018 foretages i perioden fra den 1. juni til den 31. august – uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.

Reglerne for regulering af ræv er nu ændret:

Fra sæsonen 2018/19 må rævehvalpe kun reguleres i tiden 1. juli til den 31. august. Altså ingen regulering af rævehvalpe længere før dette tidspunkt.

Før solopgang og efter solnedgang

Reguleringen må foretages fra en time før solopgang til en time efter solnedgang i denne periode.

“Det er således IKKE tilladt at skyde ræv i jagttiden 1. september til 31. januar i tiden før solopgang og efter solnedgang.”

Et andet element i bekendtgørelsen er, at der ikke længere kan reguleres ræv UDEN forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen i perioden 1. marts til 31. maj, som man tidligere kunne praktisere.

Undtagelse ved regulering af ræv

Jvf. stk. 4 i Vildtskadebekendtgørelsen: “I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. – 29. februar“. Her må man tillige også skyde 1 time før solopgang og 1 time efter solnedgang.

LÆS MERE HOS: MILJØSTYRELSEN

Har du jagten på et område, hvor der er udarbejdet biotopplaner i forbindelse med udsætning af fugle, så skal du være opmærksom på, at fra 1. juli 2018 er det ikke længere tilladt at regulere rævehvalpe på disse områder.

KLIK og læs også: Reglerne for regulering af MÅRHUND

Lidt om ræven

Ræven hører til hundefamilien, ligesom eksempelvis ulven og sjakalen, og ræven ligner da også en mindre hund.

Med sit trekantede ansigt, spidse snude, den røde farve og den lange, buskede hale som oftest er hvid i spidsen, er ræven let at genkende.

En hanræv vejer omkring 8 kilo, men enkelte ræve kan opnå en vægt på 12 kilo. Hunnerne er mindre og vejer 6 til 7 kilo. Fra snudespids til halespids er ræven cirka 110 centimeter lang.

Den karakteristiske røde pels består af to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Underulden er grålig, mens dækhårene er rødbrune med lyse spidser. Det er de lyse spidser i dækhårene som kan give den røde farve et gråligt skær.

På bugen og undersiden af halsen er pelsen gråhvid. Der er dog stor farvevariation individerne imellem, hvilket gør det muligt at kende forskel på dyrene.

LÆS OGSÅ: Ræven: Det glemte trofæ

Pelsen fældes en gang årligt, hvilket som regel begynder i april måned. I løbet af sommeren vokser den nye pels frem, en proces der først slutter i september-oktober.

Rævens føde

Ræven æder først og fremmest dyrisk føde som mus, harer, kaniner, rådyr, fugle, fugleæg og insekter. Men den tager også frugt, ådsler og husholdningsaffald.

Levevis

Parringen finder sted i januar-februar, og efter en drægtighedsperiode på omkring 53 dage fødes et kuld på 4 til 8 hvalpe.

Når hvalpene er omkring en måned gamle, begynder de at bevæge sig uden for graven.

I løbet af efteråret forlader hvalpene familiegruppen. Det hænder dog, at nogle hvalpe bliver i området og hjælper til med opfostringen af det næste års hvalpe.

Kilde: Til denne opdatering om Reglerne for regulering af ræv er Miljøstyrelsen.