En politi-inspireret undersøgelse på universitetet i Strathclyde i England viser, at dna-spor på rester af nedlagt vildt vil kunne føre til pågribelse af krybskytter. Politiet mener derfor, at det kun er et spørgsmål om tid, før metoden vil være i brug til dette formål.
Dna-spor på vej ind i jagt på krybskytter
Af Redaktionen
Det er velkendt, at politiets brug af dna-spor medvirker til opklaring af nye og ældre forbrydelser af forskellig art. Krybskytteri har ikke tidligere involveret dette i efterforskningen, men ifølge Shooting Times & Country Magazine tyder alt nu på, at dna-spor fremadrettet kan blive et vigtigt værktøj i opsporing af kriminelle personer, der giver sig af med krybskytteri på hjortevildt og småvildt.
På universitetet i Strathclyde i England har forskere gjort den ikke særligt overraskende, men dog lidt uventede opdagelse, at menneskespor – dna – på nedlagt hjortevildt og småvildt helt klart forbedrer muligheden for identifikation af krybskytter og dermed øget muligheden for, at de kan blive pågrebet og retsforfulgt.
Ganske små dna-spor på nedlagt vildt eller afskårne dele af det vil kunne identificere krybskytter, fastslår undersøgelsen på Strathclyde-universitetet, som formodes at være den første af sin art i verden.
Undersøgelsen blev foretaget på grundlag af løb – ben – fra 10 nedlagte stykker hjortevildt. Eftersom løb bliver skåret af nedlagt hjortevildt, hvilket gerne sker i forbindelse med forlægning af dyret/dyrene, mener forskere på universitetet i Strathclyde, at de repræsenterer en potentiel kilde til menneskeskabte dna-spor.
I to ud af de 10 tilfælde var dna-sporene på løbene så gode, at det var muligt at identificere ophavsmanden ud af én milliard mennesker, og i yderligere to tilfælde ville dette være muligt blandt én million mennesker.
Forskerteamet arbejder nu på at forbedre metoden, således at den bliver endnu bedre til identifikation og dermed pågribelse og retsforfølgning af krybskytter.
Forskerteamet under ledelse af Shanan Tobe og Lindsey A. Welch, er blevet opmuntret af resultaterne og tror fuldt og fast på, at metoden kan bredes ud til båder andre typer af “krybskytteaffald” end løb og andre typer af vildtkriminalitet.
Undersøgelsen var kommet på initiativ af James Govan fra Strathclyde’s politis kriminaltekniske afdeling. Ifølge Shooting Times & Country Magazine tror han på, at det kun er et spørgsmål om tid, før dna-spor vil være i brug i krybskytterisager. Han lancerede oprindelig ideen som et middel i kampen mod forgiftning af rovfugle, som han beskriver som et “forfærdeligt problem”.
“Ingen ved, hvem der står bag, og hvorfor de gør det. Nogle gange bliver landmænd bebrejdet, andre gange er det skytter, der bliver det. Jeg er i jævnlig kontakt med herregårdsskytter, og de fleste af dem afskyr forgiftning af rovfugle, som derfor er lidt af et mysterium, mener James Govan.
Selv om det var forgiftning af rovfugle, der inspirerede til undersøgelsen på Strathclyde University, så er det også fait accompli, at krybskytteri på hjortevildt i England er steget stærkt i de senere år. Eksperter anslår, at krybskytter nedlægger i størrelsesordenen 50.000 stykker hjortevildt i England om året, og at krybskytteriet i vid udstrækning udføres af velorganiserede bander.
