Hvorfor har Vildtforvaltningsrådet ændret målsætning i forhold til forvaltning af kronvildt og hvornår er det sket? De spørgsmål rejser vildtbiolog Egon Bennetsen, der også rejser kritiske spørgsmål til DCE, Aarhus Universitet
Egon Bennetsen: Hvorfor har Vildtforvaltningsrådet ændret målsætning?
Af Egon Bennetsen, vildtbiolog
I en artikel i Netnatur: ”DCE anbefaler mere bureaukratisk vildtforvaltning” gennemgås et nyhedsbrev fra DCE omhandlende tre notater fra DCE, som er bestillingsarbejder fra Vildtforvaltningsrådet.
Læs endelig de tre notater, hvis I orker. Ud over Vildtforvaltningsrådet er det nok kun et par håndfulde, der får sig tygget igennem det højvidenskabelige, teoretiske skrivebordsprodukt, der forekommer fuldstændig løsrevet fra det virkelige kronvildtliv.
Viden om kronvildtets udseende, fordeling, adfærd og generelle økologi, kræver mangeårig færden året rundt i kronvildtområder.
Først her får man forståelsen af, hvor kompleks en opgave det er, at overføre teoretiske skrivebordsbetragtninger til praktisk kronvildtforvaltning.
Nedenstående vil jeg i punktform redegøre for nogle af mine synspunkter, som jeg dels har erhvervet teoretisk som uddannet vildtbiolog, dels gennem mange års praktisk erfaring fra er liv med kronvildt i Hjardemål Klit i Thy, bl.a. som jæger og fotograf. (https://www.youtube.com/user/EgonBennetsen/videos). Her har jeg lagt 80 videoer af kronvildt i brunsttiden op over en tolvårig periode (2009-2020). Der har indtil nu været 351.000 visninger.
1.) Af Vildtforvaltningsrådets bestilling og Peter Sundes beregninger fremgår det, at målet for aldersfordeling er: 5% hjorte over 8 år (8+) beregnet af hele bestanden (handyr og hundyr) ved en kønsfordeling på 1:1.
I et notat:” Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. juni 2016” står der følgende:
”Efter telefonisk konsultation med NST’s kontaktmedarbejder (Søren Egelund Rasmussen), er der opnået enighed om, at den oprindelige formulering af bestandsmålsætningen: ”en andel på 5 % ældre hjorte (8+ år) i forårsbestanden”, i virkeligheden var ment som, at 5 % af alle handyr skal overleve den første jagtsæson efter at være fyldt 8 år.”
Her er der altså tale om, at det er 5 % af handyrene, der skal nå en alder af mindst 8 år.
Efterfølgende skriver Sunde:
”En overlevelse på 5 % fra 1. til efter den 9. jagtsæson, kunne opnås ved en årlig dødelighed på 30 % for kalv, 25 % for 1- og 2-årige, og 30 % for 3+årige (Andeloverlevende efter den 9. jagtsæson, l9 = 0,7*0,75*0,75*0,7*0,7*0,7*0,7*0,7*0,7=
0,046)”
Altså kan man i runde tal skyde hver tredje hjort i hver aldersklasse og nå i mål med de 5 %.
Det har jeg også brugt i mine mange artikler om krondyrforvaltning (se: Egon Bennetsen) på Netnatur.
a.) Hvorfor har Vildtforvaltningsrådet ændret målsætning fra 5 %, 8+ hjorte af handyrene, til 5 % af hele bestanden?
b.) Hvornår er det sket?
I forlængelse af ovenstående definition har Sunde om baggrunden for den valgte definition skrevet:
”I en bestand hvor den årlige dødelighed for hjorte på over 10 år er på 35 %, vil den her beskrevne aldersspecifikke overlevelse, resultere i at ca. 8 % af alle handyr i forårsbestanden vil være over 8 år gamle, samt at forholdet mellem hjorte på > 8 år og hinder (hundyr > 1 år) i forårsbestanden vil være ca.1:20, som er DNH’s målsætning for at undgå selektion for tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse.”
Vi går altså fra en vanskeligt opnåelig, men mulig målsætning, baseret på et fornuftigt ræsonnement (1 voksen hjort til gennemsnitligt 20 hinder i brunsten), til en ny målsætning med en fordobling af procentdelen af 8+ hjorte (1 voksen hjort pr. 10 hinder).
Det er med sikkerhed et mål, der er fuldstændig umuligt at nå ved praktisk forvaltning på fri vildtbane, hvis bestanden – med tiden – skal holdes konstant og kønsforholdet forudsættes at være 1:1.
c. ) Hvad er den biologiske begrundelse for denne ændring?
2. ) I de tre notater nævnes det flere gange, at tandsnitmetoden er den bedste metode til at aldersbestemme kronvildt. Det er muligt. Men den er på ingen måde valideret god nok.
I rapporten: ”Aarhus Universitet, Institut for Bioscience BÆREDYGTIG KRONDYRFORVALTNING
Populationsbiologiske analyser af krondyrbestandene på Oksbøl og Djursland med reference til jagtlig forvaltning 106 2014 Peter Sunde og Lars Haugaard” påstod Sunde, at han ud fra 37 dyr med kendt alder, kunne konkludere, at der var stor overensstemmelse mellem dyrenes kendte alder, og den alder som tandsnitmetoden viste.
I: https://netnatur.dk/egon-bennetsen-kommenterer-nvus-behandling-af-rapport-om-kronvildt/ , som beskriver afgørelsen i en klage, jeg har fremført om videnskabelig uredelighed, er konklusionen fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU):
”Nævnet fandt, at alderen for de undersøgte dyr var angivet som kendt, uanset at dyrenes alder er skønnet.”
I sit svar til NVU skriver Sunde: ”Der er tale om en banal forglemmelse, når der i rapporten refereres til dyr med kendt alder.”
Af de 37 dyr i undersøgelsen var flertallet skønnet eller fejlberegnet, men 10 dyr havde kendt alder: Afsløringen af dyrenes stamdata viste altså, at vi har 10 dyr med kendt alder: 5 er vurderet rigtigt ved tandsnit, tre afviger 1 år, en afviger med 4 år, og en afviger med 9 år. R2 = 0,61.
Ganske vist er der tale om et spinkelt materiale, men det bør få alle alarmklokker til at ringe.
Der er ingen garanti for, at f.eks. 100 dyr ikke viser samme fordeling. Derfor er det helt hen i vejret, at se bort fra disse dyr og alene henholde sig til udenlandske studier.
Selvom Nævnet har slået fast, at der er tale om dyr med skønnet alder og Sunde selv har erkendt det, er fig. 5 og 6 i ovennævnte rapport nr. 106, og de afledte konklusioner ikke blevet korrigeret.
Er det DCE`s standard, at man blot negligerer påpegede og erkendte fejl, og bliver ved med at argumentere ud fra de oprindelige, men fejlagtige, påstande?
3.) Ud fra ovennævnte, giver det ingen mening at gå ind i en nærmere analyse af det væld af fantasifulde, teoretiske betragtninger og håbløst bureaukratiske forslag til en afskydningspolitik, der fremsættes i de tre notater.
4.) Målet bør være 5 %, 8+ hjorte af handyrbestanden, og man bør starte med en ubureaukratisk, fleksibel, afprøvet model, der ad åre vil opfylde målsætningen: https://www.netnatur.dk/forvaltningsmodel-for-kronvildt/
LÆS også: BENNETSEN MODELLEN
