EU har allerede rost Tanzanias jagtadministration og i følge Henning Kørvel bør forslag om trofæimport-forbud “skrottes” – i det mindste indtil man har hørt Tanzanias mening
EU bør skrotte trofæimport-forbud
Synspunkt af Henning Kørvel
Carola Rochete fra Die Linke I Tyskland har foreslået EU-Kommissionen at forbyde import af jagttrofæer fra Tanzania til EU. Hun har næppe selv besøgt Tanzania og har selvfølgelig heller ikke spurgt det fattige afrikanske land, hvad det mener om et importforbud af jagttrofæer fra landet til EU, men buldrer derudaf for at skade ”ækle europæiske og amerikanske” trofæjægere. Man må håbe, at FACE tager sig af sagen, og at EU-Kommissionen modsat forslagsstilleren spørger Tanzania om landets mening om forslaget, før man overhovedet taget fat på at behandle det, for det må tages for givet, at det bliver droppet.
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
Carola Rochete fra Die Linke (Venstrepartiet) i Tyskland har sendt en forespørgsel til EU-Kommissionen med opfordring til, at importen af jagtrofæer fra Tanzania enten suspenderes, eller helt forbydes til EU, har tydeligvis aldrig nogen sinde besøgt Tanzania, og er tilsyneladende helt uden kendskab til Afrika og forholdene på det sorte kontinent, der er væsentlig anderledes end de europæiske (tyske).
Hvis hun havde det, så ville hun antagelig ikke have stillet så useriøst og uigennemtænkt et forslag, fordi hun så ville have vidst, at Tanzania er blandt de fattigste lande i verden i BNP, der derfor har brug for hver en krone, de kan få fat på, og således også fra turister og jagtturister for at kunne holde landet – der har muslimsk præsident – kørende.
Carola Rochete begår den fejl som alle andre venstreorienterede personer gør, når de ”vil frelse” Afrika fra fæle ”europæiske og amerikanske” jægere, fordi hun ikke spørger Afrika (Tanzania) om, hvad de synes om at forbyde eksporten af jagttrofæer fra deres land til EU, og Tanzania således står til at miste anseelige beløb som økonomisk support til bl.a. nationalparker, hvis altså forbuddet gennemføres.
Hvis hun havde gjort det, så havde hun efter al sandsynlighed fået at vide, at et forbud måske kan se godt ud fra et europæisk venstreorienteret partis synspunkt, men i realismens verden er et importforbud en meget dårlig ide for et land som Tanzania, fordi både turistafgifter og jagtindtægterne indgår i statens budget, og de således medvirker til finansiering af samfundet og nationalparker samt til opretholdelse af de vilde dyr, og i et ukendt omfang til beskyttelse af især elefanter imod krybskytter.
LÆS mere netnatur.dk/AFRIKA
Statsafgift på alt for turister
Tanzania er et udpræget landbrugsland, og landbruget tegner 26% af BNP, og de varer der sælges, er kaffe, hamp (sisal), bomuld, nødder, nelliker, majs, hvede, frugter, grøntsager og sukker.
Hvis Carola Rochete havde besøgt Tanzania, så ville hun have vidst, at turister betaler en afgift pr. overnatning til staten, og tager man færgen fra fastlandet til Zanzibar eller omvendt, så koster den for turister 60 USD, og man sidder i en særlig salon i magelige stole og får kaffe og kage, og man kan vælge at se film. De lokale sidder på dækket og betaler sikkert en krone eller to for den samme overfart.
De fleste biler på Zanzibar er brugte japanske, men folk i Tanzania har i almindelighed ikke råd til hverken en brugt bil eller motorcykel, men bruger ofte oksekærre eller cykel, hvoraf mange er oldgamle, men mange mennesker er gående, og de har ikke mange penge at gøre godt med, men køber ofte et par fisk på de næsten daglige fiskemarkeder på kysten ud til Det indiske Ocean. De kører til job med en ”daladalabus” og giver et par kroner for turen, og der kører tusindvis af daladalabusser i landet med arbejdere mellem hjem og job og omvendt.
Fordi der er afgifter på alt, hvad turister foretager sig i Tanzania, undtagen indånding af luften, er det dyrt at jage i Tanzania, fordi der skal betales en relativ høj statsafgift pr. dag og en afgift pr. våben og patron, som man medbringer, og dertil kommer afgifter på afskydningen af vildt.
Hvis Carola Rochete havde haft viden om dette, og at turistindtægterne er en overordentlig vigtig del af statsbudgettet i Tanzania, må man formode, at hun så ikke ville have stillet sit bevidstløse forslag, der til forveksling ligner det, som er vedtaget af Underhuset i England, hvor Afrika heller ikke er blevet spurgt om sin mening om forslaget.
Man må nemlig tage for givet, at det er ”de fæle trofæjægere”, Carola Richete er ond i sulet på og vil ramme med sit importforbud, som man – hvis EU vedtager hendes forslag – må frygte, vil blive udstrakt til hele Afrika, fordi EU næppe vil vedtage, at trofæimport skal forbydes fra et enkelt land, nemlig Tanzania, men vil vælge at forbyde import af trofæer til EU fra hele Afrika, og herunder fra populære jagtlande som Sydafrika og Namibia samt Zimbabwe.
Modsat Carola Rochete må det imidlertid tages for givet, at EU i det mindste vil spørge Tanzania og resten af de lande i Afrika, hvor jægere fra EU jager, hvad de mener, om er forbud, og når EU bliver bekendt med Tanzanias særlige status (og svar), må man antage, at EU vælger at holde næsen væk og lade Carola Rochete køre sit onemanshow imod trofæjagt i Tanzania alene.
En delegation fra EU var for nogle år siden i Tanzania for at overvære/studere løvejagt, og delegationen udtalte efterfølgende, at løvejagten var eksemplarisk, fordi Tanzania har styr på løverne, og der fortrinsvis jages hanløver uden en flok.
LÆS også: Tanzanias jagtindustri roses af EU-delegation
EU-Kommissionen vil helt sikkert referere til delegationens erfaringer, når (og hvis) man skal behandle Carola Rochetes ønske om importforbud af jagttrofæer, og jeg er sikker på, at det bliver svært at overbevise kommissionen om det saglige i dette, hvis den da overhovedet kan overbevises.
EU og især Danmark er en meget lille spiller i Tanzania, for de store spillere er USA, nyrige russere, kinesere og japanere.
Europa et lille marked imod USA
Jægere fra Europa, herunder Danmark, medvirker naturligvis i et ukendt omfang til at holde skuden oven vande, men vi fylder ikke meget i forhold til USA, men i EU spiller lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien naturligvis en større rolle end Danmark, fordi der er mange rige mennesker i disse lande, som gerne betaler en statsafgift i Tanzania for at kunne jage i det smukke, vildtrige land.
Det er imidlertid at håbe, at EU spørger Afrika (Tanzania) til råds, før man overhovedet tager stilling til, om man skal blande sig i et Afrikansk lands indre og ydre anliggender, fordi det ikke kan være i EU’s interesse at lægge sig ud med et i forvejen fattigt land og medvirke til, at det vil miste indtægter, fordi europæiske jægere ikke vil kunne jage der mere, hvis de ikke kan få deres jagttrofæer ind i det europæiske land, som de bor i, blot for at stille en venstreorienteret tysk politiker tilfreds.
Spørgsmålet er også relevant, hvilket sagligt formål et importforbud mod jagttrofæer i Tanzania skal tjene, for det skal vel tjene et formål, og det eneste, som jeg kan se, er chikane imod trofæjægere i Europa og USA?
Ellers giver det ikke mening.
Carola Rochete fortjener, at hendes forslag afvises, fordi dets realisering vil være ensbetydende med indblanding i Tanzanias indre og ydre forhold, samt at et importforbud ikke tjener noget fornuftigt formål overhovedet og da slet ikke ”redder” Tanzanias vildt, men tværtimod vil være en hæmsko for det fremadrettet.
Jeg håber imidlertid, at forslaget får sammenslutningen af Europæiske jagtorganisationer (FACE) på banen, og sammenslutningen vil argumentere for, at EU ikke beslutter sig for forbud mod import af jagttrofæer fra Tanzania (Afrika), fordi det ikke vil få den effekt, som Carola Rochete tilsigter, men derimod vil være til stor skade for ikke kun Tanzania, men også andre afrikanske landes økonomi og indre forhold.
Dertil vil det naturligvis være til ubodelig skade for trofæjagt, og hvorfor i himlens navn skulle den fortjene at blive forfulgt af en tysk venstreorienteret kvinde, når trofæjagten direkte og indirekte understøtter bevarelsen af vilde dyr på lige fod med bevarelsen gennem jagt på markhor i Pakistan, hvor en stor del af trofæafgiften går til de lokale samfund, der således finansierer infrastruktur, skoler, skolebøger, elektricitet, vandforsyning o.s.v. med trofæafgifter?
LÆS mere på netnatur.dk/LAESERBREVE
