Regeringen skal senest 1. august indberette til EU-Kommissionen, hvor meget af den danske landbrugsstøtte, der fremover skal knyttes grønne krav til …
Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Gennem 50 år har landbruget modtaget offentlige ydelser, og vi har sideløbende brugt milliarder på at rydde op efter erhvervet. Nu kan samfundet knytte grønne krav til omkring en milliard kroner af den godt syv milliarder kroner store støtte. Det sker ved at overføre 15 procent af den direkte støtte til landdistriktsmidlerne.
Men Socialdemokraterne er ikke glade ved tanken om at gøre dele af støtten grøn, skriver Politiken tirsdag. Det må bero på misforståelser, for der er hårdt brug for pengene, hvis vi skal indfri regeringens løfter og forpligtelser frem til 2020:
• En god økologisk tilstand i søer, fjorde og have (Vandplanerne)
• Vedligeholdelse og genopretning af værdifulde naturområder (Naturplanerne)
• Rent drikkevand (Direktiv for bæredygtig anvendelse af pesticider)
• Stop for tabet af biodiversitet i agerlandet (Biodiversitetskonventionen)
• Markant reduktion af landbrugets klimabelastning (Klimaplanen)
• En fordobling af det økologiske areal (Økologihandlingsplanen)
• Anbefalingerne fra Natur og Landbrugskommissionen
Alt sammen mål og initiativer, vi er forpligtet til at gennemføre i EU- eller FN-regi eller mål og initiativer, regeringen selv har søsat.
Hvis man i Fødevareministeriet er bekymret for modstanden fra Landbrug & Fødevarer, så er det gode ved at bruge denne ordning, at pengene bliver i landbruget. Dermed er midlerne med til at sikre, at landbruget kan reguleres langt mere målrettet end generelt som hidtil, akkurat som erhvervet efterspørger og Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler. Samme kommission anbefaler også, at den grønne omstilling af landbruget netop kommer ved at overføre midler fra den direkte støtte til landdistriktsmidlerne.
Hvis man i Erhvervsministeriet affejer muligheden på grund af mulig konkurrenceforvridning, så holder det ikke. England har allerede besluttet at overføre 10,8 procent af støtten, mens tyskerne nøjes med 4,5 procent. Der er tvært imod potentiale i for eksempel økologien, der er i vækst i store dele af verden, og Danmark eksporterer allerede økologisk mælk og svinekød til Kina. Så det eventuelle tab, der måtte opstå i det konventionelle landbrug, kan med målrettet politisk handling opvejes af den aktuelle og potentielle vækst i økologien.
Hvis man i Finansministeriet er bange for, at det koster Danmark penge, så er en omlægning af landbrugsstøtten helt gratis for regeringen, idet der ikke kræves medfinansiering. Hvis Finansministeren tvivler på, om det nu også er nødvendig at bruge lidt penge på naturen, så viser en dugfrisk rapport fra EU’s Miljøagentur, at Danmarks natur er en af de mest forurenede i Europa, og en fremskrivning viser, at det med de nuværende indsatser ikke vil ændre sig de næste mange årtier.
Hvis man i Statsministeriet er bekymret for, om EU nu synes, det er smart, så har EU’s Råd af Revisorer netop udsendt en klokkeklar opfordring til medlemslandene om netop at benytte muligheden for at bruge dele af landbrugsstøtten til at gennemføre vandplanerne.
Så kære regering – kære socialdemokrater – man skal være meget sort for ikke at se det grønne potentiale her – hvad venter I på?