Vildtforvaltningsrådet har udarbejdet en principaftale, der fungerer som en slags grundlov, når det gælder vurdering af jagttider. Har kan læses hvordan Claus Lind Christensen og Jesper Lindgaard ser på aftalens mest debatterede punkter
Af Redaktionen
Netnatur.dk sendte den 24. august seks spørgsmål til de to formandskandidater i Danmarks Jægerforbund. Den 3. september modtog vi det sidste svar.
Spørgsmålene og baggrunden for samme kan læses i artiklen herunder:
PRINCIPAFTALE OM JAGT: BORGFRED ELLER TIKKENDE BOMBE?
Spørgsmål 1
Det hævdes, at man driver jagt ud fra “et forvaltningsmæssigt sigte”, når det f.eks. gælder gæs og kronvildt, hvor man forsøger at holde bestandene på et tålt niveau set i forhold til f.eks. landbrugets interesser. Hvordan mener I at man kan drive jagt på f.eks. krikand og sortand “ud fra et forvaltningsmæssigt sigte?”
Claus Lind Christenen: Svar på spørgsmål 1
Der skrives fra tid til anden at principaftalen vedr. jagttiderne er en aftale, der er indgået mellem DN og DJ.
Det er ikke korrekt det er en aftale, som vildtforvaltningsrådet i fællesskab har tiltrådt, så det er et fælles grundlag for hele rådets arbejde, og som endvidere har skubbet rådet i en mere faglig retning.
Se aftalen her i den originale version – https://vildtforvaltningsraadet.dk/vildtforvaltningsraadet/fastsaettelse-af-jagttider/
For jægeren er jagten primært en rekreativ aktivitet, men jagt er også aktiv naturforvaltning, hvor de enkelte arter har forskellige behov. I relation til arter som sortand og krikand, er der her naturligvis ikke et behov for at begrænse bestanden; tværtimod ønsker vi her, at bestanden er så stort som mulig.
Her er det derfor nødvendigt at læse det fremhævede citat, som i sin helhed lyder:
– Kan det nedlagte vildt anvendes til noget fornuftigt, som f.eks. konsum, pelsværk eller trofæ? og/eller har jagten et konkret forvaltningsmæssigt sigte?
Altså skal parterne, der drøfter jagttiderne, bl.a. forholde sig til om der er et forvaltningsmæssigt sigte, men det er ikke den eneste overvejelse der skal gøres. For de nævnte arter er det vigtige fokusområde, om det kan anvendes til konsum, og det kan både sortand og krikand som bekendt.
Jesper Lindgaard: Svar på spørgsmål 1
Vi skal allerførst have fakta på plads om de forskellige arter. Sortanden er ikke truet og er alm her. Dog er den gået tilbage. Så skal vi have udarbejdet en rapport der kigger på sortanden, der understøtter vores ønske om at fortsat kunne jagte den fugle ud fra princippet om bæredygtig jagt. Ja den tåler beskydning. Men udviklingen følges.
Sortanden yngler ikke i Danmark, og det er således kun trækfugle, der jages. Antallet af nedlagte fugle er forsvindende lille i forhold til den totale bestand.
Krikanden ser jeg ikke nogle problemer i. Men igen skulle den komme i spil, skal der udarbejdes en rapport. Man skal altid huske at tage klimaet med. Våde eller tørre perioder, kan få de fleste fugle til at flytte sig.
Vi sætter DCE til at udarbejde disse rapporter. Krikanden yngler kun med få hundrede par i Danmark, og det er således også langt overvejende trækfugle, der jages. Også her er antallet af nedlagte fugle ikke noget, der vurderes at have indflydelse på bestanden.
Fælles for sortand og krikand (i modsætning til kronvildt og gæs) er, at ingen af de to arter er årsag til markskader og økonomisk tab for landbruget. Der er derfor tale om et ”andet” forvaltningsmæssigt sigte, dvs. man ser på bæredygtigheden af jagten i forhold til artens bestandsstørrelse.
Spørgsmål 2
Kan man drive jagt på en art “uden væsentlig risiko for forveksling med andre lignende arter.” Dansk biolog har allerede foreslået minister fredning af en række jagtbare arter ud fra den såkaldte look–alike” problematik. Betragter I dette forslag som en enlig svale og et forslag, som næppe vil blive rejst igen af andre. F.eks. under henvisning til, at det trods alt er et princip, som jægernes egen repræsentant i Vildtforvaltningsrådet har underskrevet?
Jesper Lindgaard: Svar på spørgsmål 2
Mig bekendt er jægernes uddannelse den eneste dokumenterede uddannelse, hvor der indgår artsbestemmelse.
Ud over artsbestemmelse er der også en række spørgsmål om levevis, føde ynglesteder osv. Altså en uddannelse der faktisk har en ”eksamen” i artsbestemmelse og vildtbiologi.
Denne uddannelse kan altid forbedres. Og derfor er det vores pligt at være med til at gøre uddannelsen endnu bedre. Dette kan vi slå hårdt på.
Men det er også menneskeligt at fejle.
Men der er klar forskel på en forsætlig eller en uforsætlig handling. Nej det er nok ikke sidste gang jægerne står for skud.
Som jeg har nævnt tit, er jagten under konstant ”angreb”. Og vi skal derfor have et beredskab klar. Især hvis der kommer jagttid på arter som, fx stor/lille regnspove, mørk/lysbuget knortegås.
Her skal vi sørge for en uddannelse, der understøtter artsbestemmelse.
Måske ligefrem en artsspecifik uddannelse i forhold til en given jagtmåde/form.
Det er også vigtigt at forholde sig til sandsynligheden for forveksling.
Hvis en art kan forveksles med en anden, fredet art, som dog kun optræder yderst sjældent i Danmark, så er risikoen for forveksling også forsvindende lille i den virkelige verden.
Claus Lind Christenen: Svar på spørgsmål 2
Jeg er bekendt med, at Søren Wium-Andersen har foreslået ministeren en fredning af en række arter, og der er sikkert også ønsker fra andre i VFR om at afprøve dette punkt, men her skal jeg henvise til den fulde tekst i princippapiret, og se på det eksempel, som refereres til i eksempel 3 i bilaget i principaftalen:
Eksempel 3 – ”Det indgår i overvejelserne, om der kan fastsættes en jagttid på arten uden væsentlig risiko for forveksling med andre lignende arter, som ikke kan tåle jagt. Er der risiko for forvekslinger, kan det indgå i overvejelserne at muliggøre jagt i naturtyper, hvor forveksling i praksis ikke er en risiko”.
Der er en lang række arter, som af den mindre opmærksomme eller utrænede naturbruger kan forveksles. Hvis sådanne arter ikke forekommer i samme habitat, kan man overveje at indføre en differentieret jagttid.
Allerede i dag har vi differentieret jagttiden geografisk på de to flyway-bestande af sædgås, således der i praksis ikke jages på den sårbare skovsædgås. Andre eksempler kan være lys- og mørkbuget knortegås eller skov- og husmår.
Derfor ser jeg dette punkt som et opmærksomhedspunkt, der har været en del af jagttidsarbejdet i mange år, så spørgsmålet er ikke nyt. Tilgangen skal naturligvis være, at der skal fokuseres på bestandsniveau, og det er også det, jeg oplever, der sker i debatten i VFR.
Spørgsmål 3
Kan man drive jagt på en vildtart uden at der opstår, hvad nogle vi opleve som ”væsentlige utilsigtede adfærdsmæssige ændringer”. Eller udtrykt lidt mere konkret: Kan vi drive jagt uden at påvirke f.eks. vildtets flugtafstand og kan vi drive jagt uden at påvirke vildtets fødesøgning i f.eks. de lyse timer, hvor mange gerne vil se f.eks. dagaktivt kronvildt i det mere åbne land?
Jesper Lindgaard: Svar på spørgsmål 3
Enhver forstyrrelse kan påvirke en art. Det gælder både jagt, hundeluftere, fugleobeservationer,moutainbikere, droner. kitesurfere, havkajaker, kanoroere, løbere, bærplukkere, svampeplukkere, hr og fru DK i shelter osv. Vi er en masse mennesker der bruger naturen. Naturen er blevet et mere og mere ”moderne” sted at bruge sin tid.
Jægere er vant til at færdes i naturen og forstyrre vildtet mindst muligt, da det selvfølgelig også giver flest jagtmuligheder. Ved større jagtarrangementer med mange jægere og hvor store områder drives af, sørges der altid for ”fristeder”, hvor vildtet kan søge hen og være i fred. Og man sørger altid for at give vildtet fred mellem jagterne.
Rigtig mange steder hvor der er ”minimal” forstyrrelse, ses dagaktiv kronvildt. Endvidere har vildtet en fænomenal evne til at ”tilpasse” sig. Og ændre adfærd, så arten overlever.
Vi skal sammen respektere vildtets tilstedeværelse. For den giver os alle oplevelser.
Claus Lind Christenen. Svar på spørgsmål 3
Den fulde tekst i principaftalen lyder:
Kan en jagttid på arten fastsættes uden væsentlige utilsigtede adfærdsmæssige ændringer, herunder i forhold til mulighederne for at opleve trækkende og rastende flokke af arten?
Dette er et spørgsmål, som heller ikke er nyt i debatten om jagttiderne, og det er et spørgsmål vi altid har forholdt os til, også før principaftalen blev skrevet.
Derfor ja; vi kan drive jagt på f.eks. kronvildtet, og vi kan drive jagt på ænderne før solopgang og efter solnedgang, men enhver jæger ved, at hvis jagttrykket bliver for stort, så ændrer vildtet adfærd.
Derfor har vi også tradition for at indrette jagten, så der er en balance mellem den jagtlige udnyttelse og muligheden for at opleve vildtet, bl.a. via reservatnetværket, der har betydet, at ænder og gæs bliver her i landet længere, og det er muligt at opleve fuglevildtet i naturen. Det til glæde for jægere og andre brugere af naturen.
Spørgsmål 4
De danske jægere har via kampagner iværksat af Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen været med til at ændre jægeradfærden og dermed reducere anskydningerne i Danmark markant. Men kan vi helt undgå anskydninger? Og hvordan ser i på uddraget fra principaftalen? Er i enige med kritikerne, der hævder, at dette er en åben invitation til jagtafvikling, da vi – uanset hvor meget vi anstrenger os – aldrig helt kan komme anskydningerne til livs.
Claus Lind Christenen. Svar på spørgsmål 4
Nej, vi kan aldrig helt undgå anskydninger, og det er der en accept af i Vildtforvaltningsrådet. Her har vi jægere en opgave i at vi løbende dygtiggør os for at mindske anskydningerne. Anskydningsprocentens fald i forhold til tidligere år taler sit meget tydelige sprog om, at det gør vi også.
Spørgsmål 5
Principaftalen er nu fem år gammel. Derfor lyder spørgsmålet: Er det en aftale som I mener stadig skal ligge til grund for jagtens vilkår fremover. Eller er det en aftale, som I ønsker at genforhandle eller ligefrem annullere?
Jesper Lindgaard: Svar på spørgsmål 5
Allerførst vil jeg da gerne vide de vilkår aftalen er indgået under. Vilkårene i VFR og i DJ. Især hvordan er den blevet arbejdet med i vores organisation. Er det en aftale der er blevet fremlagt og godkendt i HB og kredse ?
Har aftalen været kendt helt ud i systemet i kredsene og i jægerrådene?
Skal den demokratiske proces anvendes, skal disse altafgørende emner, helt ud i organisationen. Nærhed, medindflydelse og medbestemmelse.
Er der et mandat, der er gået videre med ?
Alle vildtarter skal forvaltes under; bæredygtig jagt. Jagten på en art skal altid understøttes af faglighed, saglighed og dokumenterede rapporter. Fakta baseret viden. Ikke følelser.
Hvordan kan DJ med kun én stemme i VFR, kan påvirke denne indgåede aftale, skal der naturligvis kigges på. Medlemmerne i VFR skal jo også med åbent sind, være klar til at justere i ”aftaler”. Sådan en aftale skal altid følge seneste og nyeste udarbejde viden. Jagttiden skal fastsættes ud fra princippet om bæredygtig jagt.
Claus Lind Christenen: Svar på spørgsmål 5
Aftalen evalueres løbende, og det er en aftale, der sikrer en faglig ”spilleplade”, så derfor skal aftalen naturligvis fortsat løbende evalueres, ligesom selve processen med jagttidsevalueringen løbende drøftes, for at sikre, at der holdes et fagligt fokus.
At forestille sig at annullere aftalen, vil være det samme som at gå tilbage og evaluere jagttider uden spilleregler, hvor politikken kan fylde mere end fagligheden.
I øvrigt, så er der sammenhæng mellem principperne og Danmarks Jægerforbunds Natursyn – https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/politik/natursyn/
Spørgsmål 6
DCE finder, at den danske jagt på taffeland, havlit og fløjlsand er at betragte som bæredygtig. Alligevel blev arterne fredet. Hvad mener formandskandidaterne i jægerforbundet om fastlæggelse af jagttiderne: Bør det være DCE, internationale aftaler, Vildtforvaltningsrådet, den siddende minister på området eller privatpersoner, der fører an i spørgsmålet om vildtaternes jagttid?
Claus Lind Christenen: Svar på spørgsmål 6
Fakta er, at Danmark har tiltrådt internationale aftaler, og det indgår i den faglige vurdering som DCE udarbejder.
Her er det min klare holdning, at vi forsat skal arbejde som defineret i jagtloven, hvor ministeren nedsætter et vildtforvaltningsråd, der rådgiver ministeren, og hvor det er ministeren, der endeligt træffer beslutning om jagttiderne.
Det er naturligvis en klar forventning, at ministeren lytter til de råd, som der gives af Vildtforvaltningsrådet.
Jesper Lindgaard: Svar på spørgsmål 6
Altid skal det være opdateret faktabaseret viden. Vi har et super institut i DCE, som kan udarbejde rapporter.
Disse rapporter skal altid være fakta baseret og ikke på følelser. Men der kan sagtens være andre organisationer eller institutter, der kan understøtte faktabaseret viden.
Alle, der kan komme med disse rapporter, skal der kigges på. Så derfor kan jeg ikke se, hvorfor et ”neutralt” nationalt instituts rapporter ikke skulle kunne danne grundlag for en ministers beslutning. Og bør vægte tungere end interesseorganisationers forslag eller internationale organisationer, som ikke ikke har opdaterede eller fyldestgørende undersøgelser.
Herudover skal vi naturligvis altid samarbejde med andre.
Er det en trækfugl, skal andre landes observationer indgå i rapporten. Vi skal i videst mulig omfang, tage hensyn til hinanden.
Men har det lidt som dengang EU skulle bestemme om vi i DK skulle tvinges til at drikke af dåser.
I UK (dog nu tidligere EU-land) skydes ringduen hele året som et ”skadedyr”. Men den yngler vel også her næsten hele året. Hvorfor kan de så ”bare” skyde den? Vi skal kigge hvad vores naboer og samarbejdspartnere gør. Men altid huske på vi er et selvstændig land der ikke bare skal ”bøje” sig.
Fakta baseret viden og bæredygtig jagt. Og bedst mulig jagt (og natur).
