Bidstrup Skovenes rådyr og dådyr har fået selskab af endnu større planteædere i form af 15 køer …
Af Redaktionen
Naturstyrelsen har sat køerne ud i et tyve fodboldbaner stort område, hvor der vokser store bøgetræer og stride ørnebregner. Her gumler køerne sig gennem buske, bregner og spirende træer, så den mørke bøgeskov med tiden vil ændres til en åben og lys græsningsskov.
– I dag lever der kun få forskellige dyr og planter, fordi bøgetræerne står tæt og lukker alt lys ude. Men køerne vil med deres appetit på bark og friske skud og deres trampen omkring få skoven åbnet op, så der kommer lys og varme til skovbunden. Og det vil tiltrække mange flere planter og insekter, så skoven med tiden kommer til at emme af liv, siger Thyge B. Pedersen, Skov- og landskabsingeniørstuderende i Naturstyrelsen.
Eghjorte i sigte
Kæmpebillen eghjort er et af de sjældne dyr, der kan trives i åbne græsningsskove, og som en dag også kan komme til at leve i Bidstrup Skovene.
Naturstyrelsen udsætter om kort tid et mindre antal svenske og tyske eghjorte – i første omgang dog kun i Jægersborg Dyrehave. Men Bidstrup Skovene har også været nævnt som en mulighed. De sidste eghjorte forsvandt fra den danske natur i 1950’erne.
Køerne får hjælp
Naturstyrelsen har gjort flere ting for at hjælpe den lysåbne skov på vej inden, at køerne blev sat ud. Man har fældet og knækket træer, mens andre træer har fået skåret barken af i en cirkel, så de med tiden vil gå ud.
Gamle og døde træer er til stor gavn for hulrugende fugle, svampe og insekter. Samtidig kommer der mere lys til skovbunden, så planter som vellugtende gulaks, håret høgeurt, liden klokke, hedelyng og blåbær med tiden kan vokse frem.
– Mange dyr og planter lider under, at skoven og det åbne land ofte er skarpt adskilt. Men sådan er det ikke i græsningsskoven, hvor der er mange levesteder netop fordi, der er god plads omkring træerne, siger Thyge B. Pedersen
Man kan opleve græsningsskoven ved at følge den gule rute til Valdemarsvejen.