Vildtforvaltningsrådet kunne ikke finde penge til at undersøge om råvildt bliver syge af tungmetaller, men er nu indstillet på anvende et større beløb på at udvikle en plan, som skal lægge op til lokale jagttider for harer
Af Redaktionen
Jægerne kan være årsag til, at den danske harebestand kun er en skygge af sig selv.
Dette udsagn virker til at være den gængse opfattelse i Vildtforvaltningsrådet. Rådet er nemlig klar til at iværksætte lokale jagttider på hare og indledningsvis anvende omkring en millioner kroner på at udvikle den model, som skal anvendes, selv om tidligere undersøgelser ikke har været i stand til at påvise sammenhænge mellem jagt og bestanden størrelse.
Skydes der for mange harer?
Der har i Vildtforvaltningsrådet været en diskussion om harebestanden, og der er et ønske om en model til fastsættelse af lokale jagttider, som DCE har angivet at kunne udarbejde for 700.000 – 1 mio. kr.
Det kan man læse mere om i nedenstående link, hvor der henvises til PDF’er, som dog er alt andet end brugervenlige. Især når det gælder formidling og debat, da det er temmelig vanskelig at anvende teksten i artikler og debatter på de sociale medier etc.
Læs mere: Svana.dk
Når Vildtforvaltningsrådet, herunder det nedsatte udvalg til jagttidsforslag, er parate til at honorere DCE for at udarbejde en model for lokal jagtforvaltning af harer, må det bero på, at jægerne er under mistanke for at skyde flere harer end hvad godt er. Altså at jægerne i det mindste lokalt har en aktie i den stærke nedgang i bestanden. Uden denne formodning giver det næppe mening, at købe den nævnte forvaltningsplan hos DCE.
Særdfredning virkede ikke
Lokal fredning af harer har ellers ikke været den store succes, og en særfredning i Himmerland gav ikke harerne det forventede løft i bestanden. Dengang lød det:
– DCE vurderer på baggrund af de tællinger af hare, man har lavet i Himmerland både indenfor og udenfor fredningsområdet og med og uden jagt, at tætheden af hare i optællingsområderne er på samme niveau. Ifølge DCE er det derfor biologisk forsvarligt at ophæve fredningen af hare i området, siger funktionsleder Elsebeth Braüner, Naturstyrelsen.
Læs også: Harens særfredning i Vesthimmerland forlænges ikke
Hare er ifølge flere kilder mistænkt for at være sårbare overfor udledning af tungmetaller i naturen. Men i lighed med råvildtet, har der i Vildtforvaltningsrådet aldrig været stemning for – eller råd til – at gennemført en undersøgelse, som kan klarlægge om der er sammenhæng mellem tungmetaller og syge rådyr og evt. nedgang i harebestanden.
Ingen resultatet på søgning
Danmarks Jægerforbund var under afstemningen i rådet tungen på vægtskålen, der betød, at Vildtforvaltningsrådet ikke kunne blive enige om at søsætte undersøgelsen, der blev estimeret til at koste omkring 400.000-800.000 kroner.
Formand Claus Lind Christensens kontroversille afstemning blev blandt andet begrundet med økonomi og en generel tro på, at der ikke er sammenhæng mellem udledning af tungmetaller i naturen og syge dyr.
Umiddelbart efter, at han stemte nej til undersøgelsen, blødte forbundet dog op. Og på forbundets hjemmeside virkede man ikke længere så afvisende overfor at undersøge, om f.eks. harer blev syge og døde under indtagelse af f.eks. kobber, som er et af de tungmetaller, der udledes i den danske natur.
Desværre har det ikke være redakttionen muligt at finde denne artikel på forbundets hjemmeside. En søgning på hhv. “tungmetal” og “kobber” gav resultatet: “ingen resultat”.
Stærk tro
Jægerforbundet har efter meget at dømme valgt at se bort fra tungmetaller, som mulig årsag eller medårsag til råvildtsygen og retter i stedet fokus mod jægerens gøren og laden.
Læs mere: Bliver jægerne gjort til syndebukke i råvildtsygen?
Når det gælder jægerens aktie i harebestandens størrelse, er der åbenbart en stærk tro på, at jægerne har en væsentlig rolle i den relative svage bestand af harer, selv om det Vesthimmerlandske forsøg som nævnt frikendte jægerne og gav et andet resultat end forventet.
At læse ud fra referatet, ser det ikke ud til, at tesen om jægerne “for” store afskydning møder modstand i rådet og afslutningvis i diskussionen skrives der:
“Da det vil tage noget tid at udvikle modellen, lægges der op til at udskyde modellen til næste jagttidsforhandling”, skrives der i referatet fra mødet i Vildtforvaltningsrådet.
