Det kan ligne mystiske spor efter rumvæsener, men store sildebensmønstre på heden er i virkeligheden moderne pleje af hedearealerne …
Af Naturstyrelsen
Afbrænding, afgræsning og slåning holder heden ung og frisk. Det har man længe vist, men på Randbøl Hede mellem Vejle og Billund tager man nu nye midler i brug for at bevare hedens natur. Naturstyrelsen ekperimenterer med at skrælle det øverste lag græstørv af heden, så lyngen får nye steder at spire. Samtidig tegnes uvante mønstre på heden.
Mønsteret ligner sildeben, fordi man først skræller tørven af i en flere hundrede meter lang og seks meter bred stribe. Striben er placeret, så man især rammer områder, hvor lyngen er blevet udkonkurreret af græs. Ud fra denne ’rygrad’ skræller man bagefter græstørven af som en slags ’ribben’ af varierende længde.
– Hver gang vi støder på planter som klokkelyng, rosmarinlyng eller ulvefod, stopper vi med at forlænge ribbenet. Fidusen er, at de værdifulde hedeplanter kommer til at stå helt tæt på det afskrællede område, så deres frø nemt kan spire i sandet, siger skovfoged Claus Simonsen fra Naturstyrelsen i Trekantsområdet.
Det er første gang, at metoden med sildebensafskrælning afprøves i Danmark. Tidligere har man skrællet hedetørv i store firkanter. Men det har den ulempe, at lyngen bagefter ofte er mange år om at indvandre, og at man nemmere risikerer at komme til at fjerne sunde lyngplanter og levesteder for hedens smådyr.
Sildebensmetoden er udviklet i Holland, og erfaringer viser, at allerede til næste forår vil små lyngplante spire frem og farve de sandede sildeben lysegrønne.