Vildtbiolog Egon Bennetsen, der bl.a. andet leverede fagligt indlæg under åben hjorte-høring i Folketinget i august 2016, har nu sendt sit høringssvar til ny bekendtgørelse. Se høringssvaret her
Af Egon Bennetsen, vildtbiolog og skovejer
HØRINGSSVAR angående: Ændring af bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.
I indstillingen til VFR. skriver Den Nationale Hjortevildtgruppe – på nær Norbert Ravnsbæk fra DJ, som har taget forbehold – at:
| ”Forslag til sprossefredning blev vurderet som indenfor rammerne ministeren har opstillet, med begrundelse i at der ikke er tale om forsøg men en reduktion af de generelt fastsatte jagttider på kronhjort ældre end spidshjort. Her lægges vægt på, at disse forslag vurderes at bidrage til målsætningen om flere ældre hjorte.” (Min fremhævelse). |
Hvorfor begrundes det ikke fagligt, hvad denne vurdering bygger på?
Det er simpelthen forkasteligt, at Hjortevildtgruppen blot postulerer en sådan ”vurdering” uden fagligt belæg.
Som redegjort for i artiklen nedenfor, er det en påstand helt uden hold i virkeligheden. Kommer der flere ældre hjorte, er det fordi der kommer flere hjorte generelt. Med mellemhjortefredning er det imidlertid i aldersgruppen 2 – 3 år, der især kommer en forøgelse, og så vil % – delen af 8 + hjorte falde. De hjorte, der ved mellemhjortefredning måtte nå frem til at forplante sig, vil gennemsnitlig være af ringere kvalitet end uden en sådan ”mellemhjortefredning”.
Derfor bør Den Nationale Hjortevildtgruppes henkastede, udokumenterede og fejlagtige ”vurdering” ikke indgå som element i den fremadrettede kronvildtforvaltning.
En naturlig aldersfordeling kan kun fremmes ved at få en stejlere alderspyramide. Altså hårde indgreb i bestanden af 2 – 3 års hjorte og en meget moderat afskydning fra 4 år og opefter.
Skydes hver tredje hjort i hver aldersgruppe, ender man netop med godt 5% 8+ hjorte.
Derfor er brunstjagt og ”mellemhjortefredning” gift for målet om en større % -del hjorte over 8 år.
Endvidere vil brunstjagt være et incitament til at opretholde en overtallig hindbestand, for at tiltrække de største hjorte.
………………………….
En gennemgang af de enkelte gruppers begrundelser, viser, at grupperne stort set alle tror, at ”mellemhjortefredning” giver flere ældre hjorte.
Man skelner ikke imellem antal ældre hjorte i absolutte tal og % -delen af ældre hjorte, som er det, man nationalt ønsker at fremme. Nemlig 5 % hjorte i aldersgruppen 8+.
Som det fremgår i nedenstående argumentation fra Den Nordjyske Hjortevildtgruppe, er det også her begrundelsen. Som altså er lodret forkert.
I hvert fald i Hjardemål/Østerild-området, som jeg har indgående kendskab til, er der ingen mangel på hjorte – heller ikke voksne. Samtidig med at man regionalt indskrænker jagttiden på hjorte med 14 dage, ønsker den nordjyske hjortevildtgruppe tillige at indføre en genetisk ødelæggende ”Mellemhjortefredning” uden nogen som helst faglig argumentation.
Gruppen påstår endvidere helt ubegrundet, at fredningen vil hjælpe på en bedre kønsfordeling.
En bedre kønsfordeling bør imidlertid ikke opnås ved at øge hjortebestanden med 6- og 8 – ender hjorte – unge som gamle – men ved at reducere hindbestanden. Ønskes generelt flere hjorte, kan man afkorte jagttiden yderligere, og ønskes flere 8+ hjorte, kan man indskrænke jagttiden på f.eks. hjorte med mindst 6 sprosser på den ene stang.
Altså det omvendte af det hjortevildtgruppen foreslår!
Vi har nu fået januar måned til at fokusere på at reducere hindbestanden. Og glem så alt om jagtetiske regler om 3 uger mellem jagterne. Jagt hver weekend om nødvendigt indtil målet er nået!
Uden for brunsten går de yngre og mellemaldrende hjorte i hjorterudler og sjældent sammen med hinderne. Derfor bliver der ikke tale om et valg mellem at skyde en 8 – ender hjort eller en hind, men mellem at skyde én hjort frem for en anden. Langt størstedelen af hinderne skydes i øvrigt på NST arealer med hjortekvoter, hvorfor afskydning af hjorte næppe står i vejen for afskydning af hinder og kalve.
Den Nordjyske Hjortevildtgruppe:
| Begrundelse:
Grundlæggende ønskes sprossefredning for at sikre flere ældre hjorte i bestanden og flytte fokus over på afskydning af hinder og kalve. Den biologiske baggrund kan altid diskuteres, men det er gruppens vurdering, at ud fra de givne omstændigheder og ejendomsstrukturen i området, så er det den bedste metode til at sikre ligevægt i kønsfordelingen og en større andel af ældre hjorte bestanden. Især faktorerne omkring ejendomsstrukturerne gør sig gældende i den østlige del af området, hvor der sker en overhøstning af unge hjorte, således at den naturlige kønssammensætning rykkes. |
***
Jeg vil derfor indstille til ministeren, at forslaget om “mellemhjortefredning” afvises af følgende grunde:
1) ”Mellemhjortefredningen” er genetisk ødelæggende
2) ”Mellemhjortefredningen” gør det endnu vanskeligere, at opfylde den nationale målsætningen om 5 % 8+ – årige hjorte.
3) ”Mellemhjortefredning” er ikke nævnt i ministerens oplæg som en option.
4) Ved at indføre for mange tiltag på én gang, bliver det vanskeligt at evaluere effekten af de enkelte elementer. Her i Thy får vi forkortet hjortejagten med 14 dage netto i forhold til de nuværende jagttider: Ingen jagt i januar, men 14 dage i oktober. Hvis ministeren samtidig følger indstillingen fra hjortevildtgruppen om at indføre sprossefredning fra bunden, vil det forplumre virkningen af de forskellige tiltag. Her virker begge tiltag – afkortet jagttid og mellemhjortefredning – i retning af en større (hjorte)bestand, men de virker forskelligt med hensyn til bestandens aldersprofil.
Jagttider og sprossefredninger: Status og konsekvens
9. marts 2017
Hvilke konsekvenser vil ministerens forslag få på fremtidens kronvildbestand? Og hvad sker der i de områder, hvor der indføres regionale afvigelser med sprossefredning og alternative jagttider? Egon Bennetsen giver her sin vurdering
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog
STATUS PÅ KRONVILDTFORVALTNING
Efter at de regionale hjortevildtgrupper har indleveret deres forslag til jagttider og sprossefredning:
må det være på sin plads at konkludere på, hvorvidt forslagene fremmer målsætningen om 5 % 8+ hjorte.
1) Generelt vil ministerens forslag om afkortning af jagttiden for hjorte fra 5 mdr. til 2½ mdr. (16/10 -31/12) naturligt føre til et mindre jagttryk på hjortene. Dette vil føre til en større bestand af hjorte i alle aldersklasser. Stigningen vil efter min mening være større end de 10 % Peter Sunde forudser ved en halvering af jagttiden.
Forslaget vil trække i den rigtige retning, hvis man følger det de steder, hvor man nu har 5 mdr. jagt med brunstjagt.
Det er min vurdering, at selv om der sker en lettelse af jagttrykket på hjorte fra 4 års alderen og op, så der bliver flere mellemaldrende og voksne hjorte, bliver det vanskeligt at indfri målet om 5 % hjorte, der er 8 år og ældre. Selv om der i absolutte tal bliver flere 8+ hjorte, så øges procentdelen ikke i samme takt som bestanden af unge hjorte tiltager.
Man vil altså med denne model få en stigende bestand af hjorte generelt, med en svagt stigende procentdel voksne hjorte.
2) Hvor man regionalt vælger 14 dages brunstjagt sammen med 2 – eller 2½ mdr. jagt uden for brunsten, vil man opleve, den samme stigning i hjortebestanden generelt som oven for nævnt.
Den helt afgørende forskel er her, at man tillige fortsætter med brunstjagt.
Som jeg utrætteligt har gjort opmærksomt på, er brunstjagt ødelæggende for målet om at nå 5 % voksne hjorte. Denne jagtform er skræddersyet til at fjerne hjortene fra toppen, og det vil en afkortning til 14 dage ikke ændre nævneværdigt på.
14 dages jagt betyder 28 morgen- og aftenjagter på hjorte, der tydeligt gør opmærksom på, hvor de befinder sig.
Det skal gå galt og det vil gå galt!
Og de jægere, der hævder noget andet, ved enten meget lidt om hjortejagt, eller forsøger at mele deres egen kage!
Altså en stigende hjortebestand generelt på grund af den kortere jagttid, men kun ubetydeligt flere mellemaldrende og voksne hjorte grundet brunstjagten. Resultatet bliver formentlig en fladere alderspyramide og en faldende procentdel voksne hjorte.
3) Med sprossefredning fra bunden (totalfredning af 4-, 6- 8 -endere) sker der to ting:
a) I stedet for at skyde f.eks. en 3 -årig 8 -ender skyder man en 3 -årig 14 -ender, altså blot en bedre hjort på samme alderstrin, og så har man taget hul på en nedadgående genetisk spiral. Skaden er uoprettelig, og den hastighed, hvormed den foregår, er først og fremmest afhængig af udgangssituationen. I Nordjylland, hvor man ikke har ret mange voksne hjorte, der er 6 -, 8 –endere, går det langsommere, end der hvor man allerede har 10- eller 20 % 6- , 8 -endere blandt de voksne hjorte.
Husk: Det man freder, får man. Og freder man de ringe hjorte i hver aldersklasse, vil man gennemsnitligt få ringere voksne hjorte, end uden en sådan sprossefredning.
Det er et faktum og står efter min mening ikke til diskussion!
b) Alternativt bliver den 2 -årige 6-, 8 -ender i stedet skudt som f.eks. 4 -årig 12 – 14 -ender. Det bliver der ikke flere 8 -årige hjorte af. Det får ganske vist ikke negative genetiske konsekvenser, men da antallet af voksne hjorte næppe øges, hvorimod antallet af 2- 3 -årige unghjorte gør, vil procentdelen af 8+ hjorte falde.
NB: Jeg har endnu til gode, at høre et eneste holdbart, fagligt argument for sprossefredning fra bunden. Hvad jeg derimod har hørt, er pinlige udtalelser, der savner enhver faglig relevans.
4) Hvor man regionalt både vælger brunstjagt og sprossefredning fra bunden, har man kombineret to ødelæggende tiltag, og sammenholdt med en stigende hjortebestand generelt, p.g.a. kortere jagttid, er det fuldstændig illusorisk at tro, at man vil nå en procentdel af 8+ hjorte på 5 %
Både brunstjagt og sprossefredning fra bunden (”mellemhjortefredning”) virker ved at give en fladere alderspyramide:
1. Brunstjagt ved at afskydningsprocenten øges i aldersklasserne 4+ (De aktive, brølende brunsthjorte).
2. Sprossefredning ved at øge mængden af 2 – 3 -årige unghjorte. Da dette blot modvirkes af en øget afskydning af 4 – 5 -årige hjorte, giver det næppe flere 8+ hjorte.
5) Den eneste farbare vej mod en større % -del voksne hjorte, er en stejlere alderspyramide.
Ved afskydning af 1/3 af hjortene i hver aldersklassse, nås målet netop med 5,5 % 8+ hjorte.
Det kræver, at ikke mindre end 55 % af den samlede afskydning skal foretages blandt 2- og 3– års hjortene.
Med tiden håber jeg, at forståelsen for at man må være tilbageholdende med afskydningen af 12 -endere og opefter i forhold til afskydningen af de unge og de ringe hjorte, vil brede sig.
Jeg har tidligere formuleret det på denne måde:
1) Regionalt valgt jagttid på hjorte, maksimalt 3 mdr. i tidsrummet 1/11 – 31/1. Jagttidens længde vælges, så det giver de tilstræbte 5 – 10 % voksne hjorte i bestanden.
2) En eventuel jagttid på 3½ mdr. 16/10 – 31/1 på op til 6 -, 8 -, eller 10 endere, alt efter hvad der er nødvendigt, for at holde bestanden under kontrol. Dette sikrer, at reguleringsafskydningen foretages blandt de yngste og ringeste af hjortene.
3) Jagttid på hinder, kalve og spidshjorte: 1/10 – 31/1.
Nedenstående konkrete eksempel klarlægger problemstillingen:
Mellemhjortefredning – nok et eksempel
15. marts 2017
Vildtbiolog Egon Bennetsen har ofte advaret mod sprossefredning fra neden, og her belyser han med et konkret eksempel konsekvenserne heraf
Tekst og foto: Egon Bennetsen
Ved ”mellemhjortefredning” forstås normalt sprossefredning fra neden. I indstillingerne fra de regionale hjortevildtgrupper drejer det sig om totalfredning af 4-, 6-, 8 -endere.
Den lille 8 -ender til venstre er altså fredet, medens den kraftige, lovende 10/12 -ender til højre må skydes.
- Hvis hjortene er lige gamle, vil det få negative genetiske konsekvenser for kronvildtstammen, hvis det er hjorten til venstre, der som voksen bliver brunsthjort frem for hjorten til højre
- Hvis hjorten til venstre er en 2 -års hjort, og hjorten til højre en 4 -års hjort – hvilket er meget sandsynligt – får det ikke nødvendigvis negative genetiske konsekvenser for kronvildtstammen.
Derimod vil det øge hjortebestanden med et vist antal unge hjorte – uden at øge mængden af 8+ hjorte. Derved vil de voksne hjorte udgøre en mindre procentdel af bestanden.
Det er hovedløs forvaltning, som er med til at fjerne bestanden fra hovedmålet om 5 % 8+ hjorte.
Mangler der voksne hjorte, bør man i stedet begrænse jagttiden på hjorten til højre (10/12 -ender og opefter) til f.eks. 4 uger og udvide jagttiden på hjorten til venstre (4 – 8 -ender) til f.eks.10 uger.
Alt uden for brunsttiden.
Så vil det trække i den rigtige retning med større procentdel voksne hjorte og en hjortebestand, der er under antalsmæssig kontrol.
http://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-a-selektion/
http://www.netnatur.dk/mellemhjorte-b-afskydning/
http://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-et-eksempel/
http://www.netnatur.dk/forstaa-paa-10-minutter/
http://www.netnatur.dk/brunstjagt-og-bestandstoerrelse-haenger-sammen/
