Visionært læserbrev skrevet direkte fra hjertet af Danmarks Jægerforbund. Claus Smedegaard ser på medlemsdemokrati og risici ved aktuel formandsvalg
Læserbrev af Claus Smedegaard, tillidsmand i Danmarks Jægerforbund (DJ) Opslagsfoto af C.S.: Peter Lassen
Det spil kender alle, hvor deltagerne sidder i en rundkreds på gulvet og placerer en tom flaske i midten af kredsen.
Flasken snurres rundt, og den person flaskehalsen peger på, skal udføre en aktivitet, som de andre deltager har fundet på.
Så langt ned i ”børnehøjde” kan demokratiet i Danmarks Jægerforbund koges ned til.
Det står klar efter jeg har deltaget i et af kredsmøderne og et af de netop afholdte formandsdialog-møder fordelt over hele landet.
Jeg deltog selv på kredsmødet i kreds 4 og på dialogmødet i Billund. Her stillede jeg flere spørgsmål til formand Claus Lind Christensen om de nuværende politiske beslutninger.
Desuden rejste jeg spørgsmål om den politiske kurs og spurgte ind til tidligere indgåede aftaler.
Men formanden svarede ufyldestgørende og på en måde, som hverken holder spørgsmålene oppe … eller udvikler spørgsmålene til fordel for organisationen, strategien og kursen.
Der bliver ikke taget referat ligesom spørgsmålene heller ikke bliver behandlet videre ved vores hovedbestyrelse eller gennem et tilsvarende system.
Videooptagelser eller streaming af møderne til medlemmerne forekommer ikke.
Dermed kan de menige medlemmer ikke vurdere deres fremsendte tillidsrepræsentanter. Ej heller kan de vurdere niveauet af den politiske debat …
Jacob Kamman har en fremragende artikel på sin blog med reflektioner fra et valgmøde op til formandsposten.
Han kom frem til, at kun ganske få delegerede mødte op til disse valgmøder. Tallet var så lavt som under 10 procent af cirka 375 delegerede.
En tillidsmand fra en kredsbestyrelse i Jylland udtrykte på de sociale medier, at han havde fået nok af den nye udfordrer til formandsposten.
Han mener, at han virker diktatorisk og kommanderende i sin stemmeføring. Defor ingen grund til at køre til valgmøder.
Manden er formand for en større jagtforening i Jylland og sidder i en kredsbestyrelse, som repræsenterer over 16.000 medlemmer.
Hvis denne formand udstikker den poliske kurs ud fra “stemmeføringen”, må man rejse spørgsmålet: Ved de 16.000 medlemmer mon dette?
På et tilsvarende møde var en formand for en større midtjysk jagtforening også utilfreds med udfordreren til formandsposten.
Han mente, det var forargeligt, at Jesper Lindgaard havde sendt ham en mail med visioner og ønsker for fremtiden i Danmarks Jægerforbund.
Et kritisk spørgsmålet gik desuden på, hvor Jesper Lindgaard havde hans og andres mailadresser fra.
Her trådte HB-medlemmet fra Bornholm, Henrik Frost Rasmussen dog i karakterer.
Han fortalte, at alle tillidsrepræsentanter har deres mailadresser stående offentligt i det grå tillæg til bladet Jæger.
At vedkommende tillidsmand ville bruge dette synspunkt til at tage tid fra udvikling af den politisk kurs, fortæller mig, at mange tillidsrepræsentanter ikke er tilstrækkeligt fokuserede på de politiske budskaber eller på de forandringer, som er i spil under dette formandsvalg.
Der var under møde i Billund, hvor jeg deltog, flere åbenlyse ”bestillingsopgaver” fra budbringere.
Det tog også fokus væk fra udviklingen af den politiske kurs for Danmarks Jægerforbund, og udtrykker igen et meget lavt politisk udviklingsniveau for fremtiden og Danmarks Jægerforbund.
Og her komme vi så til demokratiet i forbundet. Husk, at der findes to former for demokrati:
1: Det direkte demokrati – hvor beslutningerne blev taget direkte af medlemmerne ved afstemninger fra det menige medlem.
2: Det repræsentative demokrati – hvor medlemmerne vælger et mindre antal folk (tillidsrepræsentanter) til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på medlemmernes vegne. Denne form for demokrati har ikke er nogen indbygget sikkerhed for, at de af folket valgte repræsentanter, også i alle henseender afspejler medlemmerne. Antallet og arten af de beslutninger, suveræniteten i samfund skal træffe, er mange og sammensatte, og det er derfor ikke sikkert, at de folkevalgte repræsentanter i ethvert spørgsmål fuldt ud afspejler den samlede mening fra jægernes indstilling. For i nogen grad at råde bod herpå kan der for et givet emne foretages meningsmålinger, for derved at give de folkevalgte tillidsrepræsentanter indtryk af stemning. Da de valgte tillidsrepræsentanter ikke kan forventes at være helt upåvirkede af medlemmernes stemning og meninger, forventes det, at de i deres beslutninger vil tage hensyn til den stemning, der afspejler sig i sådanne meningsmålinger.
En fare for demokratiet kan opstå, hvis de folkevalgte tillidsrepræsentanter bruger deres tildelte magt til at træffe beslutninger til egen fordel.
Måske endda uden hensyn til menige medlemmers og uden hensyn til meningsmålinger.
Hvis der i sådanne tilfælde viser sig og være indblandet egne særinteresser, kan tillidsrepræsentant anklages for magtmisbrug og der kan opstå spørgsmål om mistillid.
Fordelingen af delegerede, som er stemmeberettigede på repræsentantskabsmødet, bliver fordelt efter Danmarks Jægerforbunds vedtægter (se faktaboks nederst i dette læserbrev).
I Danmarks Jægerforbund er der ca. 854 jagtforeninger og flere jagtforeninger sender flere delegerede. Og så er vi allerede der, hvor vi kan konstatere, at langt under halvdelen af jagtforeningerne har sendt tillidsfolk afsted med mandat til f.eks at vælge ny formand.
850 – 375 = 475
Altså er der 475 jagtforeninger, som ikke er direkte repræsenteret. Yderligere skal man trække de tillidsrepræsentanter fra, der ikke har baglandet med.
Dermed er langt under 50 procent af medlemmerne i Danmarks Jægerforbund repræsenteret ved formandsvalget.
Vælger nogle af de delegerede desuden formand ud fra dennes stemmeføring eller fordi denne har fremsendt politiske visioner pr. mail må man rejse spørgsmålet:
Hvor langt er vi så fra demokrati og demokratiske beslutninger til fordel for fremdrift og udviklingen i Danmarks Jægerforbund … og ikke mindst i forhold til jagtsagen?
Spørgsmålet er også, hvor mange af de delegerede, der følger hele paletten i jagtsagen og hele Danmarks Jægerforbunds politiske linje – herunder status og udvikling indenfor de enkelte arter og de forskelige jagtformer?
Læser de alle referaterne fra Danmarks jægerforbund og Vildtforvaltningsrådet?
Hvor godt forstår de det politiske fundament, der er opbygget op i og omkring vores organisation?
Er de i almindelighed på niveau med samfundet og er de opdateret i forhold til de kræfter og organisationer, der modarbejder jagten – for slet ikke at nævne de kræfter i samfundet, der samler sig mod jagten på den politiske platform?
Endelig – og alle vigtigst – er de faglig rustet til at træffe det rigtige formandvalg?
Jeg kan frygte formandskandidaternes politiske kurs ikke får den tyngde på vægtskålen, som netop nu er helt afgørende.
Har en af kandidaterne direkte og personlige forbindelser til over 50 procent af de delegerede, kan der laves aftaler i lukkede kredse.
Sker det, stemmer man ikke med det mandat, man er sendt afsted med fra ens lokale jagtforening.
Vi kan kun håbe, dette ikke er tilfældet. Men skulle det alligevel vise sig at finde sted, begynder demokratiet i organisationen for alvor at slå revner.
Den slags aftaler kan gøre helt uoverskuelig skade på organisationen, da den sætter medlemmerne helt uden for indflydelse.
Så er vi tilbage ved starten.
For hvem peger flaskehalsen på? Ja nemmest vil det være at sige, at den peger på formandsposten.
Det er denne, der skal udstikke den synlige ledelse og det er denne, der skal samle jægerne og jagtsagen. Vores forbund skal hvile på klare budskaber og udmeldinger, der er til at forstå.
Vi håber alle det bedste for fremtiden og Danmarks Jægerforbund, og på at tillidsrepræsentanterne ikke vælger efter kandidaternes stemmeføring eller deres naturlige lyst til at fremsende deres visioner for forbundets fremtid på mail.
Men flaskehalsen peger ikke kun på formandsposten. Den peger på os alle sammen. Sammen med formanden skal vi udvikle en organisationen, der samler, fremfor at dele de danske jægere.
Jægerforbundet skal gå forrest. Vi skal vise, at vi ønsker ro og fællesskab, og med vores gode eksempel vise alle jægere, at vi sigter i samme retning.
Knæk og bræk med valget.
Claus Smedegaard
Læserbreve, der ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
Faktaboks
Kapitel 6 Repræsentantskab
- 23 Kompetence og sammensætning
Repræsentantskabet har den højeste myndighed i alle forbundets anliggender.
Stk. 2. Repræsentantskabet består foruden formanden af 375 medlemmer og er sammensat af:
1) Hovedbestyrelsen,
2) Kredsbestyrelserne
3) Formændene for jægerforbundets aktivitetsudvalg. Idet omfang, disse ikke er medlem(mer) af kredsbestyrelserne udtages disse før repræsentantskabets medlemmer fordeles mellem kredsene.
(Repræsentanter efter § 23, stk. 2 nr. 1-3 er i disse vedtægter under ét betegnet som: det faste repræsentantskab)
4) Repræsentanter (delegerede) fra hver kreds i forhold til kredsens andel af Jægerforbundets samlede medlemstal
Stk. 3. Hvis det faste repræsentantskab i en kreds overstiger kredsens forholdsmæssige andel af repræsentanter, forøges kredsens andel og dermed det samlede repræsentantskab med det manglende antal repræsentanter.
Stk. 4.I tilfælde af forfald kan de faste repræsentanter erstattes af deres valgte suppleanter, og de valgterepræsentanter af substitutter udpeget af kredsbestyrelsen.
