Leif Engsbye var med til at stifte Danmarks Jægerforbund. Men skal Jægerforbundet være en succes i fremtiden, mener han det skal “tilbage til fremtiden”
Læserbrev af Leif Engsbye, medstifter af Danmarks Jægerforbund (DJ) og tidligere HB-medlem
Tilbage til fremtiden
DJ var fra stiftelsen i 1992 og frem til 2006 en succes:
Hovedbestyrelsen havde mange store opgaver, der skulle og blev løst i jægerfællesskabets ånd i den første tid af perioden:
Udlæggelsen at jagtfrie kerneområder (113) på fiskeriterritoriet, ny jagtlov, indarbejdelsen af en fælles jagtkultur for de tre fusionerede foreninger: Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtsforening. Dertil kom etablering af nyt domicil og samkøring af medarbejderne.
Nævnte blev løst igennem en stærk, fælles jagtpolitisk ledelse, og stærk opbakning udenfor fra jagtforeningerne, kredsene og regionerne
Godt hjulpet at et højt fagligt engagement fra hver enkel medarbejder, og med en stærk redaktion af medlemsbladet Jæger, der på det tidspunkt leverede et jagtligt højt informationsniveau. Så succesen var hjemme.
Ny jagtlov (1994) hvor arbejdet pågik internt i organisationen (ude i regionerne) debatmøder, samt ved et forbilledligt samarbejde i Vildtforvaltningsrådet (VFR), der indstillede enstemmigt til ministeren en ny jagtlov.
Derved undgik vi Folketingets partidebatter, og resultatet blev at Folketinget stemte for VFR’s indstilling af ny jagtlov.
Vi skal her huske, at jagten ikke er en grundlovssikret ret.
Derfor er det vigtigt, at VFR arbejder konstruktivt med jagten og jagtiderne, at der søges objektiv faglig biologisk bistand på dette og hint, og faglige biologiske rapporter danner baggrund for VFRs indstilling til ministeren.
Her blev der indarbejdet en generel ordning gående på syv måneders fred, fem måneders jagttid.
Undtagelsen fra reglen var jagttiden på råbukken (16. maj-15. juli).
Vigtigt her er at huske de alliancer og relationer DJ skabte. De gav indflydelse. DJ var dengang en loyal aftalepartner, der søgte konsensus.
DJ var kommet godt fra start, og DJ var meget synlig i medierne
HB, kredse, regioner og jagtforeninger arbejdede på samme hammel, og informationsniveauet fra top og ud i organisationen var ubrydelig stærk.
Dertil kom også, at bladet Jæger var medlemmernes blad. Et blad sprængfyldt med faglig information samt vildtbiologisk og jagtpolitik indhold. Dertil var der god plads til kritik og ros.
Det fundament vi stiftede Danmarks Jægerforbund på, må jeg tilstå, ses i dag værende nedbrudt.
I dag må jeg ærgerligt konstaterer, at DJ er blevet til et uoplyst enevælde, hvor jagtforeningerne stadig pligtskyldigt opererer som fødegrundlag for DJ´s eksistens. I 2007 blev det vedtaget ny struktur, hvor et ny politisk lag kom til, nemlig Jagtforeningernes Fællesråd (nu Jægerråd). Disse har det politiske arbejde – lokalt og på kredsniveau.
Den struktur finder jeg meget forstyrrende for DJ’s jagtpolitiske arbejde, og det er en basal svækkelse af den sammenhængskraft, der skal være i DJ.
Derfor bløder Jægerforbundet i dag:
Manglende tæft for jagtpolitiske ledelse blandt hovedbestyrelsesmedlemmerne.
Jægerforbundet er sat i spændetrøje med den indgåede ”Principaftale om fastsættelse af jagttider” indgået med bl.a. DN i 2016. Det er et katastrofal forhandlingsstrategisk regelsæt
Arealbegrænsning på kronhjort:
DJ er imod arealkrav. Fint: Men Claus Lind Christensen (CLC) søger ikke stærk jagtlig indflydelse på udformningen af indstilling til ministeren.
Det er vigtigt, at DJ stadig hænger på i arbejdsgruppen under VFR. CLC har her ikke udvist rettidig omhu overfor medlemmerne/jægerne.
CLC finder jeg ikke er progressiv og loyal overfor medlemmerne/jægerne og udviser ikke tilstrækkelig vilje til at kommunikere DJ’s jagtpolitiske holdninger ud internt og eksternt.
I CLC’s formandsperiode på 8 år (2012-2020), er der tabt en meget stor andel af den loyale potentielle medlemsskare.
Udmeldelserne skyldes formodentlig manglende respekt for ikke at arbejde ud fra DJ’s oprindelig jagtpolitiske grundbegreb, som er mest mulig jagt og at skabe indflydelse, hvor jagten er til diskussion og beslutning.
HB-arbejdet skal gøres mere transparent for medlemmerne. CLC’s ledelsesstil bruger ikke de interne demokratiske områder i tilstrækkelig grad. Jagtpolitikken styres i dag mere af ansatte i Jagtens Hus.
Medlemsbladet Jæger har fjernet sig fra at være oplysende på det vildtbiologiske arbejde. Orientering om VFR’s arbejde, jægerforbundets arbejde med de forskellige interessante på det jagtpolitiske område finder jeg mangelfuld. Jæger er ikke mere det oplysende medlemstidsskrift, som det burde være og bladet har mistet momentum for medlemmerne.
Det er beskæmmende, at der i hovedbladet Jæger ikke bringes flere artikler fra hjemlig jagtudøvelse, og nyheder om medlemmer, når de tildeles hædersbevisninger.
Og meget vigtigt: At bladet ikke bringes oplysninger, når højt estimerede jagtlige personligheder afgår ved død etc.
Bemærkelsesværdigt er det også at CLC har været med til at nedlægge redaktionsudvalget!
Jeg finder ved dette formandsvalg det hamrende vigtigt, at Claus Lind Christensen bliver fravalgt såfremt Danmarks Jægerforbund skal genetablere troværdighed og respekt i den danske vildtforvaltning.
Det skal igen være attraktivt at være medlem af Danmarks Jægerforbund, og derfor skal en ny formand vælges.
NB:
Med Danmarks Jægerforbunds første formand (1992-2006) blev der i bladet Jæger bragt et enestående interview, der giver stof til eftertanke.
Jeg tillader mig her at gengive, hvad den første formand udtalte om tiden før 1992.
” Dengang sad vi bagerst i bussen og mistede fuldstændig vores indflydelse. I dag lader det til, at man ikke har lært en skid af fortiden. Det ser ud til, at vi er ved at miste vores goodwill hos de andre grønne organisationer”
Jagtpolitisk skal organisationen Danmarks Jægerforbund være en slagkraftig interesseorganisation, der arbejder jagtpolitisk efter den dansk model: Modellen som har så mange gode facetter for jagtlig udøvelse: Dette bør alle jægere stå vagt for.
Leif Engsbye
Læserbrev, der ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk