Kan udsætning af krondyr fra andre bestande påvirke den oprindelige jyske bestand – og er der behov for at tilføre nyt blod for at undgå indavl? En læser af Netnatur beder vildtbiolog Egon Bennetsen forholde sig til spørgsmålet

Krondyr i Fussingø: Læser beder Egon Bennetsen svare på genetisk bekymring

Af Redaktionen

En læser af Netnatur har henvendt sig til redaktionen med en konkret opfordring til vildtbiolog Egon Bennetsen om at forholde sig til planerne om krondyr i Naturnationalpark Fussingø.

Læseren er især bekymret for, om krondyr fra andre bestande kan blive tilført området og dermed påvirke genetikken i den eksisterende jyske bestand. Han ønsker derfor specifikt at høre Egon Bennetsens vurdering.

Netnatur har sendt henvendelsen videre til Bennetsen, som herunder svarer på læserens spørgsmål.

Spørgsmål fra Lars Svendsen

Jeg vil gerne høre Egon Bennedsens synspunkter omkring udsætning af krondyr i bl.a. Fussingø Naturnationalpark.

Jeg var til møde, hvor Kristine Fruerlund (formand i FNP) blev spurgt om hendes synspunkt på udsætning af krondyr, der ikke er genetisk rene krondyr. Det vidste hun intet om.

Jeg har fået oplyst, at dyrene kommer fra bl.a. Dyrehaven i København og Lille Vildmose.

Nu kan jeg læse i ChatGPT, at Naturstyrelsens projektforslag siger, at der kan blive tale om at tilføre nye krondyr for at sikre genetisk variation – det kan medføre bevidst forurening af den urgamle jyske stamme ved udslip, og der er blevet klippet hul i hegnet – og det er udtryk for manglende viden i Naturstyrelsen om krondyr.

Det lyder helt vildt, hvis det er rigtigt – så hvis Egon vil kommentere det – tak.

Med venlig hilsen
Lars Svendsen

Egon Bennetsen svarer

1. Jeg er indædt modstander af at hegne hjortevildt inde i naturnationalparkerne. De skal kun – sammen med et menageri af bison, stude, heste, elge osv. – fungere som biologiske grønthøstere. Derfor bliver de holdt på sultegrænsen. Det kunne jeg godt skrive en hel bog om.
2. Jeg er ikke fanatisk med, at oprindeligt dansk kronvildt bliver blandet med udefrakommende. Det er allerede sket, især i Nordjylland, og der er vi godt tilfredse med bestanden!
3. Krondyrene i Jægersborg er ikke rent danske. Så vidt jeg husker, blev der givet en tysk hjort, som fik indflydelse på bestanden.
4. Jeg ved ikke, hvor mange krondyr de vil have i Fussingø. Jeg tror, påstanden om indavl er meget overdrevet. I Toft Skov har de jo eksisteret i lang tid med omkring 400 dyr uden nyt blod.

I Jægersborg har de levet i et antal uden tilførsel af dyr i næsten 100 år. Ingen af de to steder kan man hævde, at de lider af indavlsdepression.

Mit råd ville være at tilføre to mærkede spidshjorte hvert 4.-5. år og så lade den bedste af dem blive pladshjort.

Med venlig hilsen
Egon Bennetsen

Kort om Naturnationalparkerne i Danmark

Diskussionen om krondyr, hegn og store græssende husdyr i Fussingø skal ses i en større sammenhæng.

Danmark har allerede besluttet etableringen af 15 naturnationalparker. Med aftalen om implementeringen af et Grønt Danmark blev det besluttet, at yderligere seks naturnationalparker skal etableres og åbnes senest ved udgangen af 2030.

Dermed er planen, at Danmark skal have i alt 21 naturnationalparker. Derudover arbejdes der med Kalvebod Fælled som en bynær naturnationalpark. (regeringen.dk)

I naturnationalparkerne skal natur og biodiversitet være det primære hensyn. Ifølge myndighedernes beskrivelse skal der blandt andet etableres helårsgræsning med forskellige planteædende pattedyr for at fremme naturlige processer og dynamikker. (sgavmst.dk)

Der er desuden afsat 10 millioner kroner årligt fra 2026 til og med 2030 til udvidelse af de allerede besluttede naturnationalparker – samlet 50 millioner kroner over fem år. (regeringen.dk)

Det betyder, at spørgsmål om hegn, udsætning af dyr og forvaltning af hjortevildt ikke alene vedrører Fussingø. De vil også være aktuelle i takt med, at flere naturnationalparker etableres og eksisterende områder udvides.

Myndighedernes oversigt over naturnationalparker på land