“Der er kun én vej frem: forbyd det absurde fodringskapløb, der foregår mere og mere udbredt over hele landet.” Det skriver Buller Jelsgaard i kommentar til synspunkt på Netnatur
Læserbrev: Forbyd det absurde fodringskapløb
Synspunkter, som ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnaturdk
Kommentar af Buller Jelsgaard til Netnatur Synspunkt: ”Rebet strammes om fodring af hjortevildt”.
Hvorvidt der lades op til et forbud mod fodring af hjortevildt vil vise sig. Mig bekendt er det indtil videre kun den regionale hjortevildtgruppe på Djursland, der foreslår et totalt fodringsforbud som en forsøgsordning alene på Djursland.
Jægerforbundet argumenterer, som der ganske rigtigt nævnes, for at fodring bør stoppes. De nævner ingen steder et ønske om et forbud.
Fra Jægerforbundets ønske om at stoppe fodring til politisk helt at forbyde det, er der dog et langt stykke vej.
Jægerforbundet er altså kun en af flere organisationer til at rådgive ministeren, og det er langtfra sikkert, at ministeren følger rådene. I skrivende stund vides det ikke, om den regionale hjortevildtgruppe Djurslands forslag når frem til Vildtforvaltningsrådet og derfra videre til ministeren.
Og nej, det er bestemt ikke vanskeligt at få øje på de negative konsekvenser af fodring. Samler dyrene sig på små områder, øger det risikoen for sygdomsspredning, dyrene mistrives, når de får for mange kulhydrater/proteiner og mindre stråfoder, øgede skader på marker og skovbrug i områder, hvor der fodres osv.
Ønsker man mere vildt på sit jagtareal, er der kun en vej frem: biotopforbedringer. Bæredygtig jagt er i sin essens at høste af det overskud, naturen giver og kan føde på et givent område. Vi skal ikke behandle vildt som tamdyr med foderplaner osv. Vi skal behandle vildt som det, det er, nemlig vildt. Først dér får vi en naturlig bestand, der trives. Det skal følges op af, at jægerne tager deres opgave som vildtforvaltere alvorligt og foretager en afskydning, der understøtter den naturlige bestandssammensætning.
I mine øjne skriger det til himlen, når Netnatur skriver, at: ”de mindre arealer kan blive særligt hårdt ramt, når de ved et forbud alene kan basere sig på hjortevildtets mere naturlige bevægelsesmønstre”!
Jeg gentager lige, og lader det stå: ”de mindre arealer kan blive særligt hårdt ramt, når de ved et forbud alene kan basere sig på hjortevildtets mere naturlige bevægelsesmønstre”!
Jagt drejer sig vel for pokker om at kende og lære vildtets naturlige bevægelsesmønstre og benytte sig af dette kendskab til at lave en fornuftig og bæredygtig afskydning i forhold til revirets bæreevne. Fodring er ikke en del af et revis naturlige bæreevne, det er revirpleje! Vores hjortevildt har ikke brug for udlagt foder; der er rigeligt mad til det.
At det efter Netnaturs mening allerede i dag er ret vanskeligt, og dermed et problem, at fodre på mindre arealer med de gældende krav til afstand til skydetårne og naboskel, forstår jeg ikke. Mener Netnatur, at disse krav er urimelige? Jeg mener, de giver rigtig god mening.
Alle forbud påvirker alle i mere eller mindre grad. Sådan er det med al lovgivning; nogen vil føle, de mister noget, og andre vil føle, de vinder noget. Jeg mener, vi skal sætte vildtets tarv først, derefter kan vi jage.
Overpopulation, hvor der fodres, vil mindskes; hvor biotopen ikke er til det, vil der være færre dyr – fordi det er naturligt!
LÆS mere på netnatur.dk/LAESERBREV
Der er adskillige undersøgelser, der viser, at der ved fodring er en øgning af skader på mark og skov. Dyrene stimler sammen; er der f.eks. udlagt foder til, hvad 100 dyr kan spise, forhindrer det jo ikke, at foderet tiltrækker 200 dyr. De sidste 100 dyr bliver i området og skal leve af noget. Den naturlige bæreevne er langt overskredet, og så er det markerne, der må holde for.
At det skulle give flere trafikskader, giver ingen mening; hører gerne hvorfor.
Alt udlagt foder påvirker de bestande, der vil og kan spise det. Det holder først op, når fodring stoppes.
Behovet for hegning er først og fremmest stigende, når bestanden overstiger områdets naturlige bæreevne. Det kan man ikke fodre sig ud af, tværtimod.
Endelig er der hensynet til det samfund, hvis accept af jagt vi alle er så dybt afhængige af. Hvis fodring af hjortevildt og forkert forvaltning fortsætter som nu, mister vi denne accept.
Der er kun én vej frem: forbyd det absurde fodringskapløb, der foregår mere og mere udbredt over hele landet.
Læs mere på netnatur.dk/LAESERBREVE
Netnatur.dk bemærkning til Buller Jelsgaard
I indlægget, som der henvises til, gives der udtryk for, at der i forbindelse med debat om et fodringsforbud af hjortevildt naturligvis bør inddrages nogle konsekvenser, som man bør medregne inden man springer til konklusionen. Det gælder hjortevildtets adfærd, bevægelsesruter, hegning, trafik og meget mere. En af de spørgsmål, der også bør ses på, er, hvordan jagt og værdien af jagt påvirkes – både på større, men også på mindre arealer, som i forhold til de nuværende regler allerede er udfordret i forhold til fodring pga af regler i forhold til naboskel og afstande til skydetårn.
I natur-indlægget gives der ikke udtryk for, om fodring er godt eller skidt, eller om fodring på mindre arealer er mere rigtigt eller forkert end fodring på større arealer. Indlægget er først og fremmest tænkt som et debatindlæg, der kan være med til at sikre, at alle aspekter indgår i det forslag, som måske indsendes til Folketinget som lovforslag.
Sikkert er det dog at et fordringsforbud vil ændre hele hjortedebatten markant …
Herfra skal afslutningsvis lyde tak til Buller Jelsgaard for kvalificeret deltagelse i debatten om det danske hjortevildt.
