Politisk lades der op til et forbud mod fodring af hjortevildt, men inden fodring forbydes ved lov bør man se på de mange offeromkostninger, der følger med hvis fodring stoppes
Rebet strammes om fodring af hjortevildt
Af Redaktionen
Jægerforbundet argumenterer for, at fodring bør stoppes, men taler dog ikke for et egentligt forbud ved lov.
Det er ikke vanskeligt at få øje på negative konsekvenser ved fodring af hjortevildt, da det danske hjortevildt har adgang til en overflod af foder på landbrugets dyrkede marker. Omlægning til vintergrønne marker er efter alt at dømme det, som kickstartede hjortevildtets himmelflugt fra nogle få tusinde dyr til den nuværende bestand, der stadig vokser i antal.
Danmarks Jægerforbund er modstander af fodring af hjortevildt. Og selv om de ikke argumenterer for, at det forbydes ved lov, er det klart, at der lyttes til jægernes største interesseorganisation, som er den organisation, der har ubetinget størst interesse i hjortevildtets ve og vel.
Derfor er der politisk ikke langt fra forbundets ønske om at stoppe fodring til politisk helt at forbyde det.
Men fodring griber ind i en række spørgsmål, da fodring ikke kun berører jagt og vildtbestande, men også landbrug, trafik, biodiversitet, hegning, fodermarker og jagtforhold — ikke mindst.
Hvis man ser specifikt på de jagtmæssige konsekvenser, vil fodring rykke op i debatten om jagt på mindre arealer. I dag kan selv jægere på “små” arealer selektere afskydningen og rette fokus mod f.eks. voksne handyr. Dette, fordi fodring skaber trafik af vildt på terrænet.
Den jæger, der fodrer med f.eks. majs, kan trække vildtet ind på et ellers ret uinteressant terræn. Af og til fremføres det, at fodring og jagt på mindre arealer kan betyde, at bestanden beskydes skævt.
På større arealer er der mulighed for at anlægge fodermarker af betydelig størrelse, der kan virke som foder til hjortevildtet gennem hele sæsonen. Derfor vil man være i stand til at holde på dyrene, der ikke i samme omfang søger ud af terrænet, hvor der ikke dækkes op med alverdens lækkerier.
De mindre arealer kan derfor blive ramt særligt hårdt, når de ved et forbud alene kan basere sig på hjortevildtets mere naturlige bevægelsesmønstre, når jægerne fra jagttårne venter på, at der opstår en chance.
Et forbud vil derfor indirekte være en relativ hård nød at knække for de mange arealer, som er mere eller mindre afhængige af fodring.
I dag er det allerede ret vanskeligt at foder på mindre arealer, da der er krav om afstand fra foderplads til skydetårne. Desuden er der regler om hvor tæt på naboskel, der må fodres.
Et forbud mod fodring vil dog påvirke alle … Nogle vil tabe andre vil vinde på forbudet.
Et foderforbud vil gribe alvorligt ind i forvaltningen af hjortevildtet. Mange af de debatter, der har rullet frem og tilbage de seneste 10-12 år vil bleve genstartet – men nu med nye spørgsmål.
Både udfordring og indfodring af hjortevildtet vil blive påvirket …
Der kan kun gisnes om konsekvenserne, men herunder nogle af de mange spørgsmål, der bør rejse sig inden et ønske om at stoppe fodring blive til et forbud mod at fodre hjortevildtet med udlagt foder.
Spørgsmå der bør rejses forud for at forslag om at forbyde brug af udlagt foder til hjortevildtet
Lokal overpopulation (eller underpopulation) kan ændre sig, når fodring stopper
Ændringer i dyrenes køns- og aldersstruktur
Jagttider kan få større betydning for regulering af bestande
Indfodring via fodermarker kan øges i nogle områder og det kan påvirke fordeling af afskydningen – ikke mindst da fodermarker kan hegnes ind uden for jagtsæsonen
Øget risiko for markskader, når dyr i stigende grad søger “naturligt” foder på markerne
Flere trafikskader, da dyr bevæger sig mere for at finde mad
Påvirkning af andre bestande, som nu lever af det udlagte foder
Behovet for hegning kan stige, når fodring ophører
Øget hegning kan ændre hjortevildts adfærd og vanding
Sygdom – især hos råvildt, da spredning af den såkaldt råvildtsyge ofte kædes sammen med fodring
