Dansk landbrug høster igen sorte tal på bundlinjen. Det glæder DN, der ser frem til efterårets politiske forhandlinger, der skal munde ud i mere, bedre og mere sammenhængende natur og dermed sorte tal også på naturens bundlinje.
Af DN
DN ønsker dansk landbrug tillykke med en rekordstor indtjening i 2012. Det skyldes godt landmandskab, mener foreningen, der også ønsker, at rekorden nu skal afspejle sig i natur og miljøindsatsen.
Nye tider
Nye tal fra Danmarks Statistik 10. juli afslører, at bruttofaktorindkomsten i dansk landbrug voksede til 31,8 mia. kroner i 2012. Det er 26,8 procent højere end i 2011 og resultatet er langt det bedste siden 2001, hvor det ellers satte rekord med 26 mia. kr.
– Det er gode nyheder ikke kun for landbruget, men også for natur og miljø. Det viser nemlig, at der er råd til miljøindsatsen sideløbende med, at de dygtige landmænd også tjener penge. Dermed er en væsentlig forhindring ryddet af vejen, når vi i efteråret går ind i de politiske forhandlinger om, hvilke indsatser der skal til, for at også naturen nu får sorte tal på bundlinjen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, fra Danmarks Naturfredningsforening.
Nye indsatser
Efteråret byder på flere politiske store forhandlinger på natur, miljø og klima-området. Allerede næste uge offentliggøres en ny klimaplan, hvor varslet er, at landbrugets nu skal bidrage til at nedsættelse udledningen af CO2. Senere på efteråret starter forhandlingerne om Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger og der skal sættes fart under arbejdet med en Naturplan Danmark:
– I alle disse sammenhænge er det mest effektive virkemiddel at tage de dårligste jorder ud af landbrugsdriften. Det giver ikke bare en betydelig klimaeffekt, men vil også bremse op for det tab, vi har af den biologiske mangfoldighed, mens det samtidig gavner vores vandmiljø. Det er en ren vindersag – også for landbruget, der får en billig løsning på deres forureningsproblemer. Også Klimakommissionen, De Miljøøkonomiske Vismænd og Natur og Landbrugskommissionen peger på denne løsning, for her får alle virkeligt noget igen for pengene, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Særlige udfordringer
Danmark er Europas hårdest dyrkede land. Samtidig mangler vi store skove, græsarealer og sammenhængende naturområder, som kan optage overskuddet af kvælstof fra markerne.
Til gengæld har vi lavvandede og lagdelte fjorde og indre farvande, som er meget følsomme over for forurening med næringsstoffer, og det giver den danske natur nogle helt særlige udfordringer i forhold til andre lande.
Alligevel bruges i dag rekordstore mængder sprøjtegifte og op mod 31.000 tons kvælstof mere, end naturen kan tåle, hvilket der i efteråret altså forventes løsninger på.