Mere kronvildtjagt til jægerne

Synspunkt af Christian Kirk Nielsen opstillet til Folketinget (FV26) Storkreds for Dansk Folkeparti.

Dansk kronvildtbestand stiger – men jagtmulighederne halter. I Danmark er kronvildtbestanden vokset fra 8.000-10.000 dyr i starten af 2000’erne til omkring 50.000 dyr i 2022-2023 ifølge Naturstyrelsens estimater. Naturstyrelsen ejer cirka 210.000 hektar statslige områder, hvor en stor del af kronvildtet opholder sig. Det betyder, at Naturstyrelsen i høj grad styrer forvaltningen af den danske kronvildtbestand.

Synspunker, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

I Danmark er bestanden af kronvildt steget fra 8.000–10.000 i starten af 2000’erne til omkring 50.000 dyr i 2022–2023 ifølge Naturstyrelsens egne estimater.

Naturstyrelsen råder over cirka 210.000 hektar statslige områder, og en stor del af kronvildtbestanden i Danmark befinder sig her.

Derfor er det langt hen ad vejen Naturstyrelsen, der kontrollerer forvaltningen af den danske kronvildtbestand. I takt med bestanden er steget, burde man mene danske jægere i højere grad fik mulighed for at jage kronvildt på statsjord. Jeg tror det er meget få dette er tilfældet for.

Naturstyrelsen har selv skytter ansat til at forvalte kronvildtbestanden på dens arealer. Dette er naturligt nødvendigt, og deres job indeholder flere opgaver end at regulere kronvildt.

Det er dog også sådan, at nogle skytter i høj grad regulerer kronvildt i meget høje antal. Samtidig er der utroligt mange danske jægere, der ønsker muligheden for kronvildtjagt, men som ikke har denne.

Den nuværende model er urimelig. Naturstyrelsen udbyder utroligt få dagsjagter i betragtning af, hvor meget jagt de besidder. Det gør det endnu mere uforståeligt, når staten betaler ansatte for at regulere kronvildt.

LÆS også: Folketingsjagten bør genoplives

Udover den nuværende drift ikke giver mening økonomisk, så går danske jægere også glip af jagtoplevelsen samt kødet forbundet med at nedlægge et stykke kronvildt.

Det burde være sådan, at alle danske jægere fik muligheden for at jage på statens arealer, da de tilhører os alle sammen. Det kunne eventuelt foregå gennem lodtrækning, som man gør i andre lande.

LÆS mere om JAGT PÅ OFFENTLIGE AREALER

Jagt på offentlige arealer – adgang, forvaltning og priser
– tekst af netnatur.dk

En del af jagten i Danmark foregår på arealer, der ejes af staten og dermed i princippet tilhører fællesskabet. Store skov- og naturområder administreres blandt andet af Naturstyrelsen, som udlejer jagtrettigheder på en række af statens arealer.

Ordningen betyder, at også jægere uden egne jagtarealer kan få adgang til jagt. Samtidig indgår jagten på statens arealer som en del af den samlede naturforvaltning, hvor regulering af vildtbestande kan være nødvendig for at beskytte skov, afgrøder og naturtyper.

Jagt på statens arealer kan foregå på flere måder. Den mest almindelige model er flerårige jagtlejemål, hvor jagtretten på et område udlejes til en enkelt jæger eller et jagtkonsortium.

Derudover udbydes der på nogle arealer enkeltstående jagtdage eller kortere jagtperioder, hvor jægere kan købe adgang til et bestemt område eller en bestemt jagtform.

Ordningerne varierer afhængigt af område, vildtbestand og naturtype, men fælles er, at jagten sker under faste regler for sikkerhed, etik og naturhensyn.

LÆS også: Dagjagt på statens arealer: Så meget bør det koste

Hvad koster jagt på statens arealer?

Priserne på jagt på statens arealer varierer betydeligt. Nogle jagtlejemål kan koste mange tusinde kroner om året, især hvis der er gode bestande af hjortevildt eller andet særlig attraktivt vildt.

Der findes dog også modeller, hvor jægere kan købe kortvarig adgang til et område. I nogle tilfælde betyder det, at en jæger i praksis betaler for at sidde i et jagttårn i et begrænset tidsrum.

Netnatur har tidligere sat fokus på dette i artiklen <a href=”https://netnatur.dk/hvad-koster-det-at-jage-paa-statens-arealer/”><a href=”https://netnatur.dk/hvad-koster-det-at-jage-paa-statens-arealer/”z</a>
hvor priserne blev omregnet til en timepris. Her fremgår det, at prisen i visse tilfælde kan svare til flere hundrede kroner i timen for at sidde i et tårn på statens jord uden nødvendigvis at nedlægge noget.

Det har rejst spørgsmålet, om adgangen til jagt på statens arealer i praksis er blevet så dyr, at den kun er tilgængelig for en begrænset gruppe jægere – selv om arealerne i princippet tilhører hele befolkningen.

Jagt som redskab i naturforvaltningen

På statens arealer bliver jagt ofte betragtet som et redskab i naturforvaltningen. Regulering af blandt andet hjortevildt kan være nødvendig for at begrænse skader på skovforyngelse eller for at holde bestande på et niveau, der er foreneligt med naturens bæreevne.

Samtidig er der i de senere år opstået en bredere debat om jagtens rolle i naturpolitikken. Netnatur har tidligere behandlet spørgsmålet i artiklen <a href=”https://netnatur.dk/jagtens-rolle-i-naturforvaltningen/”>jagtens rolle i naturforvaltningen</a>
hvor forholdet mellem jagt, biodiversitet og landskabsforvaltning diskuteres.

En debat der fortsætter

Jagt på offentlige arealer er derfor ikke kun et spørgsmål om adgang til jagt, men også en del af en større diskussion om, hvordan statens natur skal forvaltes.

For nogle jægere er ordningen en vigtig mulighed for at komme på jagt uden selv at eje jord. For andre rejser de stigende priser spørgsmål om, hvorvidt adgangen til jagt på statens arealer fortsat er i tråd med tanken om, at naturen tilhører os alle.

Debatten om jagt på offentlige arealer – og om prisen for at deltage – forventes derfor at fortsætte i takt med, at både naturpolitik og friluftsliv fylder mere i den offentlige debat.

LÆS FLERE synspunkter