Fuglene vendte overraskende hurtigt tilbage, og det myldrer frem med sjældne vandplanter. Den genskabte Filsø i Vestjylland er blevet et af Danmarks mest spektakulære naturområder. Forskere kalder det et mirakel. DN efterlyser flere projekter som Filsø …
Af DN
Filsø er en af danmarkshistoriens største naturgenopretninger. Efter i 60 år at have ligget drænet og intensivt dyrket strømmede vandet i 2012 ind over den tørre søbund.
Havørne, skestorke, klyder og den sjældne sandterne er blandt de tusindvis af fugle, der hurtigt i årene efter har indtaget sø og søbanker. Nu har Københavns Universitet været i felten og talt ikke færre end 56 arter af nye vandplanter i og ved den sø, der for blot tre år siden var bar mark.
Sjældne arter dukker op
Professor Kaj Sand-Jensen fra Botanisk inistitut, der har stået for ekspeditionen, kalder det et botanisk mirakel, at Filsø på så få år har reetableret sin flora i søen.
– Med 56 arter er Filsø i dag helt i top blandt Danmarks rigeste søplantelokaliteter, og blandt de nyfundne arter er der ekstreme sjældenheder, alle troede udryddede, siger Kaj Sand-Jensen i en pressemeddelelse. Han finder det også bemærkelsesværdigt, at fire små nøjsomme arter som strandbo, vandporulak, krybende ranunkel og vandpeber-bæk igen er at finde i Filsø.
Rig natur en vindersag
Filsø, der indtil 1852 var Danmarks næststørste sø med sine 3000 ha, blev over en periode på 100 år drænet og tørlagt.
I dag er søen vendt tilbage og er med sine 915 hektar landets sjette største sø. Ikke kun fugle og planter er talrige ved søen.
Den rige natur får turister til at valfarte til søen og på årsbasis er besøger 100.000 gæster den nye attraktion i Vestjylland.
– En rig natur er en magnet for rigtig mange mennesker. Vi så det, da Skjern Å blev genslynget og vi ser det nu i Filsø. Vi efterlyser, at man i langt højere grad end i dag bruger helhjertet og velplanlagt genopretning af naturen som en vækstmotor for landdistrikterne. Her er etablering af vådområder ikke tilstrækkeligt, da de typisk kun skal samle kvælstof op fra landbruget. Men sker naturgenopretningen på naturens præmisser og tænkes naturen ind i planlægningen og udvikling, så kan det blive en rigtig vindersag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Miljøministeriet har tidligere i en analyse fastslået, at gevinsten ved at genoprette Skjern Å var en god forretning for samfundet med nettogevinster på over 200 mio. kr.
