Bier, blomster og pattedyr får det bedre i fremtiden. I alle fald hvis den lovgivning, der blev vedtaget i Folketinget den 19. februar får lov at stå også efter et valg …
Af DN
Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), der hilser et nyt grønt danmarkskort velkomment og takker for det nye forbud mod at bruge sprøjtegifte og gødning i beskyttet natur.
Folketinget har stemt dele af Naturplan Danmark igennem. Dermed har naturen i Danmark for første gang fået en plan for, hvordan den fremover skal udvikles og beskyttes bedre.
Et naturpolitisk fremskridt
– Naturplan Danmark er i sig selv et naturpolitisk fremskridt. Planen rækker frem mod 2050, og inkluderer dermed det tidsperspektiv, som er vigtigt for en succesfuld naturforvaltning. Det siger sig selv, at i et land, hvor man for eksempel hidtil har måtte bruge sprøjtegifte i beskyttet natur, der er naturen på et all time low. Der er hårdt brug for konkrete, varige og målbare indsatser. Dem mangler vi i den ramme, der hedder Naturplan Danmark og det bliver opgaven fremover, at få lagt dem ind, siger Michael Leth Jess, direktør i DN.
Det kan blive op ad bakke. Venstre har allerede bebudet, at partiet ved et eventuelt regeringsskifte vil rulle dele af Naturplan Danmark tilbage og har ikke angivet nye indsatser. Folketinget stemmer i dag om en etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede naturarealer og indførelse af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven mv.
Bedre natur kræver handling
– Gennem folketingets behandling af lovforslaget er det blevet tydeligt, at oppositionen, med venstre som markant modstander, ikke har ønsket dette vigtige naturforbedrende tiltag. DN kan kun opfordre til, at man lader loven virke længe nok til, at man kan se de faktiske resultater ude i naturen. Et forbud mod at sprøjte og gødske i moser, enge og overdrev, der i øvrigt skulle nyde fuld beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovgivningens § 3, er således en logisk følge, hvis man vil have mere og bedre natur, siger Michael Leth Jess.
Forskere fra DCE, Aarhus Universitet har i et notat fra 2014 påpeget, at et ophør med gødskning og sprøjtning på naturarealerne vil give markante forbedringer i naturkvaliteten, som kan observeres blot 4-10 år efter, at sprøjte og gødskningsforbuddet er indtrådt. Afhængig af, hvor hårdt naturområderne har været behandlet, vil det tage mellem 10-100 år, før biodiversiteten vil være på samme niveau på disse arealer, som på arealer, der aldrig har været behandlet.
Regeringen foreslår også at etablere en række lokale naturråd. Rådene skal være med til at udpege, hvilke arealer, der skal indgå i det grønne danmarkskort.
