Af Naturstyrelsen
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, har i samarbejde med Miljøministeriet udarbejdet en plan for naturgenopretningen, der skal sikre, at naturen får den bedst mulige udvikling i området.
Forskningschef Aksel Bo Madsen, DMU, fortæller, at Danmark med planen for første gang kommer til at se naturgenopretning og -fornyelse i denne type landskab af så stort et omfang. ”Vi betragter det som en stor og spændende faglig udfordring nu at bidrage til, at en del af Østerild-plantagen føres tilbage til et mere oprindeligt natur- og kulturlandskab,” siger Aksel Bo Madsen.
I forbindelse med anlægsarbejdet skal der fældes 266 hektar skov i Østerild Klitplantage. Skovrydningen vil hovedsageligt gå ud over nåletræsplantager, der vil blive omlagt til en mosaik af lysåbne våde og tørre klitter og hermed gavne en række sjældne og beskyttede arter. Blandt de arter, der vil blive tilgodeset, er fuglene tinksmed, hedelærke, natravn og trane samt strandtudse, markfirben og sommerfuglen ensian-blåfugl, der alle vil få bedre vilkår.
Krondyr har en speciel status og lokal interesse i området og med de tiltag, der er foreslået i forhold til skjule- og fødemuligheder, vil forholdene for denne art kunne blive opretholdt. I øvrigt indgår det i planen at kompensere for fældningen af de 266 hektar skov ved at rejse skov på andre af statens arealer.
Lysåbne stræk
Den plantagedrift og dræning, der i op mod hundrede år har været kendetegnende for området, vil blive afløst af lysåbne stræk af klitheder iblandet mindre bevoksninger med løvtræer, buske og skovfyr. Set ud fra hensynet til biodiversiteten er der tale om et stort fremskridt: nåletræsplantagerne er artsfattige og kun en svag afglans af de vidtstrakte skandinaviske skove, mens de danske klitheder er enestående i et europæisk perspektiv. De, som holder af at gå tur i læ af nåletræer, bliver dog heller ikke forbigået – det er kun en ganske lille del af de store nåletræsplantager, som skal fældes.
Helt uforstyrret bliver naturen fra Hjardemål Plantage i nord til den sydlige del af Østerild Klitplantage dog ikke. Møllerne i det nationale vindmølletestcenter i Østerild skal naturligvis tilses og med jævne mellemrum afløses af nye mølle-prototyper. Møllerne kommer derfor til at sætte et markant præg på landskabet og kan udgøre en risiko for forbipasserende fugle og flagermus. Der udarbejdes nu et særskilt overvågningsprogram for bl.a. disse eventuelle konsekvenser; et program, som DMU også lagde op til i forårets høring om VVM-redegørelsen for testcentret. Planen for testcentret lægger generelt op til, at der er fri adgang til området med de restriktioner, som den private ejendomsret og de tekniske anlæg indebærer. Det betyder, at der etableres stier for offentligheden og udsigtspunkter i den sydlige del af området, hvorimod den nordligere del vil blive forbeholdt dyrelivet uden at der skal være adgangsforbud. Udlejning af jagten vil ophøre på en del af de statslige arealer.
Kvælstofpulje
Men før den nye natur kan rykke ind ved Østerild, skal nåletræer fældes, transportveje og tekniske anlæg etableres, grøfter kastes til og kvælstof ophobet i tykke lag af nåleførne og uomsat tørv skaffes af vejen. Og stadig vil der være landbrug i området, der sætter grænser for genopretningen af ’de nye klitters’ sammenhængende natur. ”Det er helt afgørende for omlægningen af området til næringsfattige naturtyper at fjerne denne kvælstofpulje. Der er flere mulige måder at gøre det på, men prisen spiller naturligvis en vigtig rolle.
