Ikke alle træer slæbes ud af skovene efter sidste års storme. Naturstyrelsen sikrer, at der er materiale til det økologiske kredsløb ved at lade nogle af de væltede træer ligge …
Af Naturstyrelsen
Det er langt fra alle de træer, der væltede i stormene Allan og Bodil sidste år, der bliver til møbler, flis eller byggematerialer.
Til glæde for biodiversiteten får mange de væltede træer efter stormene lov til at ligge.
– Når vi lader væltede træer og knuste trædele ligge i skovbunden, skaber det nye levesteder for larver, biller og andre smådyr. Derfor hiver vi heller ikke alt træ ud af skovene. Noget går til produktion, og noget lader vi blive i naturen, siger skovrider i Naturstyrelsens driftscenter Ole Livbjerg Klitgaard.
Tænker på naturen
De liggende træer vil gå langsomt i forrådnelse, og i den proces bliver de gode levesteder for svampe og et spisested for insekter og fugle. Naturstyrelsen lader, hvad der svarer til tre til fem træer per hektar ligge til fordel for biodiversiteten.
Det er beslutning truffet af Miljøministeriet og er nærmere beskrevet i handlingsplanen om naturnær skovdrift.
Det er i særlig grad løvtræer, som får lov til at ligge. Ole Livbjerg Klitgaard peger på, at alle arter er vigtige, men de sjældne og udryddelsestruede arter især knytter sig til løvtræ.
– Det giver mest mening at lade løvtræerne ligge. Der er flere arter, der synes, løvtræ er interessant, og vi vil gerne have den størst mulige mangfoldighed.
– Hovedparten af de stormfældede træer er nåletræer, og på over 500 hektar er stort set hele bevoksningen væltet, og her er vi nødt til at rydde tilstrækkelig godt op, så der kan plantes ny, varieret skov. Og når den nye skov plantes, vil det blive med flere løvtræer end tidligere, siger Ole Livbjerg Klitgaard.
I forbindelse med de to storme væltede der over 1 million kubikmeter træ. Naturstyrelsens skovareal er på 110.000 hektar, hvilket er størrelsen på Lolland. Det svarer til cirka 20 procent af Danmarks samlede skovareal.
