Reguleringsjagt holder ikke bramgæs væk fra Københavns Lufthavn

Af Michael Strangholt, DCE

Et stigende antal gæs – især bramgæs – søger føde på landbrugsarealerne syd for Københavns Lufthavn og i reservaterne ved Kalvebod Fælled og Aflandshage. På vej mellem fødesøgningsområder og overnatningspladser passerer gæssene dagligt områder, hvor fly starter og lander. Det giver en risiko for kollisioner mellem gæs og fly.

Det fremgår af en ny videnskabelig rapport ”Rastende bramgæs omkring Københavns Lufthavn, Kastrup – effekter af reguleringsjagt på gæs og foreløbig vurdering af risiko for kollisioner mellem gæs og fly”, udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet for Københavns Lufthavne A/S.

Københavns Lufthavn har et beredskab til at skræmme fugle væk inden for lufthavnsområdet året rundt og på alle tider af døgnet. Uden for lufthavnsområdet har lodsejere og jægere på Sydamager dispensation til at regulere gæs på landbrugsarealerne for at skræmme dem væk fra området og dermed mindske risikoen for kollisioner.

Jægere skræmmer kun kortvarigt

Nye tal viser imidlertid, at den frivillige reguleringsjagt ikke har været tilstrækkelig til at holde bramgæssene væk fra markerne. I 2023 viste analyser, at intensiv jagt kunne reducere antallet af bramgæs i dagene umiddelbart efter jagten. Men effekten var kortvarig, og gæssene vendte tilbage efter få dage. I 2024 og 2025 har jagtintensiteten ikke været høj nok til at have en målbar effekt på gæssenes flyveaktivitet gennem risikozonen.

Reguleringsjagten foregår især i weekenderne og i mindre omfang på hverdage. Ifølge rapporten er det et problem, fordi gæssene hurtigt indfinder sig i området igen, når forstyrrelsen fra jagten ophører. For at holde antallet af gæs lavt i perioden januar til maj vurderer forskerne bag rapporten, at der som minimum skal gennemføres intensiv jagt to gange om ugen med flere jagthold fordelt over de relevante områder på Sydamager.

Samtidig viser rapporten, at markerne på Sydamager fortsat bruges af mange bramgæs. Antallet af bramgæs på landbrugsarealerne er steget markant siden 2016-2019, og i årene 2022-2025 er der registreret høje antal. Det betyder, at mange gæs fortsat bevæger sig mellem markerne og overnatningspladserne i nærområdet.

Radar spotter gåseflokke

Forskerne har i samarbejde med Københavns Lufthavne brugt data fra to 3D-fugleradarer i lufthavnen til at analysere gæssenes flyvebevægelser. Radarerne gør det muligt at følge fuglenes bevægelser i og omkring lufthavnen og har blandt andet vist, at bramgæs også flyver gennem området om natten. Det er vigtigt for risikovurderingen, fordi kollisioner mellem gæs og fly sker både dag og nat.

Siden 1996 er der registreret 34 kollisioner mellem fly og gæs i Københavns Lufthavn, langt de fleste i løbet af de seneste 15 år – i gennemsnit to om året. Det er især bramgås og grågås, der er involveret. Kollisionerne sker året rundt, men topper i gæssenes trækperioder. Rapportens foreløbige analyser tyder ikke på, at dårlig sigtbarhed eller vindstyrke i sig selv forklarer kollisionsrisikoen.

Forskerne peger på, at fugleradar kan være et vigtigt redskab i den videre håndtering af problemet. Radarerne kan allerede bruges til at registrere bramgåseflokke, men der er behov for at forbedre artsklassifikationen, så systemet mere sikkert kan skelne mellem flere problematiske arter, blandt andet grågås og skarv.

Læs rapporten ”Rastende bramgæs omkring Københavns Lufthavn, Kastrup – effekter af reguleringsjagt på gæs og foreløbig vurdering af risiko for kollisioner mellem gæs og fly” her.

Kort om bramgås

Bramgåsen er i dag blevet en af de mest synlige gåsearter i Danmark i vinterhalvåret. De sort-hvide gæs optræder ofte i store flokke, som både fascinerer naturelskere og giver udfordringer for landbruget.

 Bramgås med den sorte hals og det hvide ansigt er let at kende, når store flokke trækker hen over landskabet i de kolde måneder. Arten yngler primært i Grønland, på Svalbard og i Rusland, men mange fugle opholder sig i Danmark gennem efterår og vinter.

Tidligere var bramgåsen en relativ sjælden gæst, men bestanden er vokset markant gennem de seneste årtier. Derfor er arten i dag blevet et almindeligt syn langs danske kyster, på strandenge og ikke mindst på marker, hvor fuglene søger føde.

Bramgåsen lever især af græs, urter og forskellige landbrugsafgrøder. Netop derfor kan store flokke skabe konflikter med landmænd, som oplever betydelige skader på markerne, når tusindvis af fugle samles på mindre områder.

Samtidig er bramgåsen blevet et symbol på den forandring, der sker i naturen og blandt Europas fuglebestande. Mildere vintre og bedre beskyttelse af arten har været med til at sikre en kraftig fremgang.

Bramgæs flyver ofte i tætte flokke og danner de velkendte V-formationer under trækket. Fuglene er sociale og holder tæt kontakt med hinanden gennem højlydte kald, som ofte afslører dem længe før de ses.

I Danmark er bramgåsen fredet, men der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til regulering, hvis fuglene forårsager omfattende skader i landbruget.

Bramgåsen hedder på latin Branta leucopsis og tilhører andefuglene. Arten kan blive over 20 år gammel og er kendt for sine lange træk mellem yngleområderne i Arktis og vinterområder længere mod syd. I dag overvintrer meget store bestande i Nordeuropa, herunder Danmark.