Den lille kække rødhals’ sang kan høres hele året. Tonerne kan bedst beskrives som et stykke vådt flamingo, som ihærdigt gnubbes mod en glasflade
Af Redaktionen
Rødhalsen er en meget almindelig dansk fugl, af mange kendt og elsket som rødkælken.
Navnet er synonymt, idet rødkælk kommer fra det tyske Rotkehlchen, hvor Kehlchen betyder strube.
Den ses ofte i haven, og fuglen er ikke til at tage fejl af med sin oprette holdning og den rustrøde hals, der lyser op på den hvidgrå bug. Ryg og vinger er diskret gråbrune. Den røde strube er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten. Det hænger sammen med, at rødhalsen opretholder territorium hele året. Her spiller den røde farve en vigtig rolle i forsvar af territoriet.
Rødhalsens stemme er karakteristisk. Kaldet er et smældende tik, og sangen, som varierer meget, er en strøm af klare toner med mange temposkift og skift mellem dybe og høje toner.
“Rødhalsens sang høres hele året, fordi den forsvarer sit vinterterritorium med sang.”
Sangen høres også, når det er mørkt, og som noget usædvanligt for vore hjemlige spurvefuglearter etablerer hunnerne også fødeterritorium, som de forsvarer med sang.
Levesteder
I Danmark er rødhalsen almindeligt forekommende. Den yngler helst i løv- og blandingsskove med rig underskov, og den er mest almindelig på Øerne og i Østjylland.
I det mere åbne og nåleskovsprægede Vestjylland er rødhalsen ikke helt så talrig. I takt med at andelen af løvtræer tiltager her, øger den dog også sin udbredelse i disse områder.
De danske rødhalse er kortdistancetrækkere, som overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa. I milde vintre overvinter en del af bestanden dog herhjemme; der er især tale om hanner.
Danmark besøges af store mængder af trækfugle fra de nordiske bestande, som i langt højere grad er trækfugle.
Fødevalg
Rødhalsen lever primært af insekter, orme og laver. Er man på havearbejde, og graver i jorden, kan man ofte opleve den som en tro følgesvend.
Kilde: dof.dk