Fra at have talt 45.000 er bestanden af saiga-antiloper i Kasakhstan nu steget til cirka 1,9 millioner
Saiga-antilopen reddet i Kasakhstan
Tekst: Henning Kørvel
Fra at have talt 45.000 er bestanden af saiga-antiloper i Kasakhstan nu steget til cirka 1,9 millioner. NGO-er, regeringer og forskningsorganisationer står bag succesen, der betyder, at IUCN har omklassificeret den særegne steppe-antilope fra ”kritisk truet” til ”næsten truet”. I bestræbelserne på at understøtte succesen, vil der fortsat blive sat ind imod krybskytteri, ligesom levestederne fortsat forbedres, samt at bestanden overvåges, og der fortsat arbejdes på at engagere lokalbefolkningen i fastholdensen af antilopen.
Saiga-antilopen i Kasakhstan, der i 2005 blev betragtet som på randen af udryddelse, fordi bestanden var nået ned på cirka 45.000, har fået IUCN til at ændre dens status fra ”kritisk truet” til ”næsten truet”, fordi den takket være internationale bevaringsinitiativer er blevet genoprettet, og nu skønnes til 1,9 millioner.
To årtiers dedikeret bevaringsindsats fra NGOer, regeringer og forskningsorganisationer står ifølge Conservation Frontline bag denne succes, der ikke ville have været mulig uden især Altyn Dala Conserrvation Initiative, NABU, Wildlife Conservation Society og WWF-Mongolia sammen med Saiga Conservation Alliance.
Mange donorer har helhjertet støttet op om bevaringsindsatsen, og det gælder især US Fish & Wildlife Service, Peoples Trust for Endangered Species, Wildlife Conservation Network og Whitney Fund For Nature.
Herudover har yderligere Konventionen om migrerende arter – CMS – spillet en afgørende rolle i at forene regeringer og civilsamfunds-organisationer på tværs af saiga-området.
Læs mere på netnatur.dk/JAGTREJSE
Et internationalt arbejdsprogram og en international handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af saiga-antilopen i samarbejde med CITES lettede den koordinerede indsats. Disse initiativer omfattede foranstaltninger mod krybskytteri, forbedringer af levesteder, bestandsovervågning og samfundsengagement.
Samtidig med, at genopretnings-succesen bliver fejret, understreger de involverede i initiativet behovet for fortsat handling.
Der er behov for en hurtig indsats for at sikre en bæredygtig fremtid for saiga-antiloper i Kasakhstan, og for ligeledes at genoprette bestanden i Mongoliet, Den Russiske Føderation og Usbekistan.
Fortsat udfordringer
På trods af positive tendenser, så fortsætter udfordringer med krybskytteri, sygdom, klimaændringer, forstyrrelser og infrastrukturudvikling, hvilket truer saigaens fulde genopretning.
”Det har været det største privilegium og ære for mig at arbejde sammen med så mange lidenskabelige miljøforkæmpere gennem årene, og arbejdsindsatsen er heldigvis ikke slut”, siger professor E.J. Milner Gulland, Oxford University.
Elena Bykova, leder af laboratoriet for de truede arter, Instituttet for Zoologi, Usbekistans Videnskabsakademi og SCAs usbekiske programleder, tilføjer:
”Denne præstation tjener som et fyrtyårn af håb og udfordringer til handling”.
Hun fremhæver den nuancerede karakter af saigaens status på tværs af forskellige lande.
Mens Kasakhstan fejrer et betydeligt opsving, lister Usbekistan stadig saigaen som ”kritisk truet”.
Lineær infrastruktur og barrierer, der hindrer migrationsruter, truer den usbekiske bestand, og understreger betydningen af skræddersyede bevaringsstrategier.
En sådan forbedring af status viser, at bevarelse og forvaltningsforanstaltningerne virker og skal fortsætte. På trods af disse gode nyheder er der stadig presserende behov for bevaringsforanstaltninger for at sikre, at saiga-antiloper har en langsigtet bæredygtig fremtid i Kasakhstan, og for at sikre, at bestandene genoprettes i Mongoliet, Den Russiske Føderation og Usbekistan.
Den nuværende russiske bestand tæller cirka 38.000, hvilket er en stigning på 4.500 i forhold til 2016, mens Usbekistan er vært for 500 saigaer. Af disse blev 200 først opdaget i Aralsø-regionen i 2021, og de resterende 300 er isoleret fra den vigtigste Ustyurtbestand.
I begyndelsen af 2023 rapporterede en optælling af den mongholske underart et bestandstal på 13.925 eksemplarer, hvilket er en stigning på 10.077 i forhold til året forinden.
Afslutningsvis er omklassificeringen af saiga-antilopen et vidnesbyrd om kraften i samarbejde og vedvarende bevaringsindsats.
”Mens vi fejrer denne bevaringstriumf, er det afgørende at forblive årvågen og takle de udfordringer, der ligger forude og sikre en harmonisk sameksistens for saiga-antiloper i hele deres udbredelsesområde”.
