Når de danske myndigheder for tiden slår på tromme for højere straffe for dyremishandling, så burde de nødvendigvis kigge nærmere på sig selv
Statsfinansieret dyremishandling?
Man laver blot nogle lovændringer, og så er den sag klaret.
Man skulle ellers tro, at for eksempel det hollandske eksperiment for efterhånden en del år siden, var en alvorlig lærestreg – men nej – man mener stadigvæk, at man kan indhegne arealer og lade de større dyr klare sig selv, hvilket de ret åbenlyst ikke kan, når man hegner dem inde, og dermed hindrer deres naturlige instinkter til at vandre efter føden.
To ledende medarbejdere fik – til alt held for den ansvarlige minister – betingede fængselsstraffe for groft uforsvarlig behandling af dyrene.
Bøden må på det nærmeste betragtes som en vittighed, da pengene så betales fra statskassen til statskassen.
Kemi i malkekøerne
Lige p.t. verserer der stor debat med det danske konventionelle malkekvæg, som nu med loven i hånden skal tvinges til at indtage stoffet BOVAER minimum 80 dage om året. Står det til regeringen, så skal der snarest foretages en navneændring på produktet, således at det skal hedde “Bovaer-365”. Navneskiftet vil så også betyde, at køerne aldrig kommer til at snuse til et grønt friskt græsstrå igen.
Landmænd konstaterer aborter, mistrivsel og syge køer samt faldende mælkeproduktion – det er een side af sagen. I starten, da man første gang introducerede BOVAER, hed det sig, at der ikke ville være restprodukter i mælk og kød. Hårdt presset måtte Fødevarestyrelsen så i februar 2025 ændre dette:
—-
“Det er EU’s autoritet for fødevaresikkerhed, EFSA, der har lavet en risikovurdering af Bovaer. På baggrund af risikovurderingen har EU-Kommissionen godkendt stoffet.
Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer. De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko. EFSA vurderer samlet set, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.*
Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.
*Dette afsnit er præciseret februar 2025.””
—-
Ser man nærmere på databladet for Bovaer, så er det da ret hårrejsende læsning – velbekomme:
H315 – Causes skin irritation (skindirritation).
H318 – Causes serious eye damage (alvorlige øjenskader).
H361f – Suspected of damaging fertility (mistænkes for skader på fertilitet).
P201 – Obtain special instructions before use.
P280 – Wear protective gloves, protective clothing, eye protection, face protection, or hearing protection.
P264 – Wash thoroughly after handling.
P305 + P351 + P338, P310 – IF IN EYES: Rinse cautiously with water for several minutes.
Remove contact lenses, if present and easy to do. Continue rinsing. Immediately call a POISON CENTER or doctor.
Efter at det uafhængige nyhedsmedie Psst! bragte historierne frem i lyset, er flere af oppositionens politikere nu kommet på banen, ligesom de større danske mainstream medier er vågnet op til dåd.
Men vil man så stoppe med anvendelsen af Bovaer?
Næppe! Iflg. flere kilder, så arbejdes der på højtryk i bl.a. Fødevarer & Erhverv på at sminke sagen til noget “spiseligt” for befolkningen, samtidig med at konsulenter fra en kendt mejeri-gigant stadigt besøger landbrugskolerne for at lovprise brugen af produktet.
Vi har fra Netnatur også forespugt hos Dyrenes Beskyttelse, hvilken holdning de måtte have til sagen, og de har netop gjort deres holdning klar:
“Dyrenes Beskyttelse advarer mod brug af fodertilsætningsstoffet Bovaer, som mistænkes for at føre til alvorlig mistrivsel hos køer. Organisationen kræver, at lovkravet om fodring med stoffet udskydes, indtil stoffets betydning for dyrevelfærden er undersøgt.
Mens myndighederne nu undersøger sagen, ser Dyrenes Beskyttelse med alvor på udviklingen.
– Det er foruroligende, men desværre ikke overraskende, at der opstår problemer med et kemisk stof, der ikke er testet for dyrevelfærdsproblemer, inden lovkravet trådte i kraft og blev rullet ud i stor skala, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Da Bovaer blev godkendt af EU i 2022, byggede beslutningen på dokumentation for stoffets effekt på klima og fødevaresikkerhed, men ikke for dets påvirkning af køernes trivsel. Det er en alvorlig mangel.
– Køer er ikke produktionsenheder. De er sansende individer, og deres velbefindende må aldrig reduceres til en fodnote i et klimaregnskab. Når vi hører om dyr, der ikke kan rejse sig, og landmænd, der må aflive syge køer, vidner det om et system, hvor hensynet til at holde hånden under et enorm dyretungt landbrug går forud for hensynet til de dyrene.”
Du kan læse artiklen fra Dyrene Beskyttelse i sin helhed her.
