LA’s forslag om udlejning af offentligt ejet jagt på markedsvilkår betragtes af DJ formand som interessant, men inden ideerne løber løbsk, bør alle synspunker nulstilles.
Netnatur.dk leder
Liberal Alliance (LA) har anbefalet salg af visse statsskove. Indkomsten fra dette salg skal bruges til at finansiere den såkaldte Naturpakke. Desuden ønsker partiet udlejning af jagt på de offentlige arealer liberaliseret. Jagten bør i højere grad end tilfældet er i dag, udlejes på markedsvilkår, lyder det.
Læs mere:
Sælg statsskov og tjen flere penge på jagt
Tankerne fra LA er ikke gået hen over hovedet på Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund (DJ), som i et indlæg på de sociale medier bl.a. skriver følgende:
” Jeg syntes det er en interessant tanke at få lavet en analyse af statens arealer, og om det kan tilføre midler til naturforbedringer.”
” Her kan salg af arealer måske være en mulighed, men jeg ser bestemt en mulighed for øget udlejning af jagt, og gerne via dagjagter, som giver flest jægere en mulighed for at deltage i jagterne.”
DJ formandens ønsker på vegne af de fleste jægere, ser dog ud til at strammer sig lidt ind, når man lidt senere i indlægget læser følgende citat:
” Her kan de lokale jagtforeninger have en rolle, for jagterne afholdes jo ikke af sig selv.”
Eftersom DJ sidder meget tungt på de lokale jagtforeninger, er DJ formanden næppe ude i et korstog for alle danske jægere, selv om det et øjeblik så ud til, at han havde ladet sig inspirere af den såkaldte norske model, som første gang blev omtalt her på sitet d. 27. oktober 2014.
Læs mere:
Succes med solojagt på offentlige arealer
Grundtanken i den norske model er at give alle jægere mulighed for at jage på offentlige arealer. Ikke kun flest mulige eller jægere, som er medlem af en bestemt forening eller et laug. Faktisk tværtimod.
Grundtanken er, at jægere uden for det etablerede jagtmiljø også skal have nem adgang til især solojagt eller enkeltmandsjagt i de norske statsskove. Typisk vil et norsk dagkort til storvildt som elg og kronvildt koste få hundrede kroner.
Uanset hvad man måtte mene om den norske model og dens fremtid på dansk statsjet jord, bør man gør sig klart, hvem det er, der ejer jorden og dermed også jagtretten på de offentlige arealer.
Af og til kan man godt få det indtryk, at denne tilhører Staten eller Naturstyrelsen, men helt grundlæggende tilhører den altså skattedyderne.
Derfor bør det også være med respekt for dette ejerforhold, at man starter debatten om fremtidens jagtforvaltning på statsejede arealer.
En hvilken som helst jæger i dette land har altså principielt ret til at jage på de fællesejede arealer på samme måde som alle andre naturbrugere, har ret til at bruge vores fællesområder.
Ingen tilhængere af de demokratiske værdier vil vel argumentere for, at den ene type naturbruger har mindre ret til at bruge naturen end den anden.
Al brug af naturen slider på naturværdierne og derfor skal vores brug dog ske indenfor nogle skrevne såvel som uskrevne regler. Og naturligvis skal også jagt på offentlige arealer reguleres. I modsat fald kan man risikere, at vildtet helt fortrænges, som det allerede sker visse steder, når et ukontrolleret publikumstryk af hundeejere, svampesamlere og Mountainbikes overbelaster de fællesejede skovarealer.
Denne udvikling bør jægerne undgå at bidrage til og derfor skal jagt naturligvis i rammer, selv om en jæger på stille anstandsjagt fra et jagttårn næppe forstyrrer så meget som en cykelrytter eller svampesamler, som på afveje bevæger sig ind i de vildtrige områder, som kun sjældent udsættes for forstyrrelser.
Jægere i almindelighed accepterer præmissen om, at de som de eneste naturbrugere af offentligt ejede skovarealer, skal underlægges kontrol og brugerbetaling, selv om det ud fra et overordnet retfærdighedsprincip virker urimeligt.
Denne årelange og stiltiende accept bunder nok i, at jægerne har en særlig forståelse for vildtet og dets behov for fred og ro. Tilmed accepteres det, at jægerne sammen med lystfiskerne er de eneste naturbrugere, som skal betale en årlig afgift for deres brug af naturen.
Ifølge forslaget fra Liberal Alliance skal jægerne dog spytte endnu mere i statskassen end de allerede gør via jagttegnsafgiften. Jagten på de arealer, som de selv ejer, skal nemlig udlejes på markedsvilkår. Altså til højstbydende eller i hvert fald til priser, som man finder på privatejede arealer.
Ifølge Liberal Alliance skal jægerne altså bidrage endnu mere til fællesskabet. Ikke via øget jagttegnsafgift men via betaling af medfødte jagtrettigheder.
Desværre bliver dette synspunkt tilsyneladende ikke udfordret af formanden for Danmarks Jægerforbund. Måske fordi denne øjner et helt andet perspektiv i liberaliseringen af de fællesejede jagtarealer.
DJ formanden ser nemlig en rolle for de lokale jagtforeninger i det udspil, der er fremført af Liberal Alliance.
Naturligvis øjner DJ en mulighed for at sætte sig på administrationen af de statsejede jagtarealer. Det er helt i tråd med lignede forsøg på at monopolisere regulering af skadevoldende vildt på kommunale arealer.
Læs mere:
Nej til betalt reguleringsjagt
Det må dog slås fast, at jagt på offentlige ejede arealer er for alle jægere. Ikke kun for medlemmer af Danmarks Jægerforbund eller for den sags skyld Dansk Land- og Strandjagt eller medlemmer af andre lokale eller nationale jagtforening med eller uden en politisk agenda. Den tid har vi lagt bag os.
Jægeren fra det indre Nørrebro eller i Århus eller Aalborg midtby bør have lige så nemt ved at jage i de danske statsskove, som de jægere og lodsejere, der bor tæt på de statsejede jagtområder. Naturligvis skal jagt i statskovene også være for de cirka 150.000 danske jægere, som står uden for jagtorganisationerne.
Der er dog ikke noget odiøst i at starte en debat om jagten på fællesejede arealer, bortset fra at LA udgangspunkt virker lidt snævert.
Det bør vel være alle former for brug af naturen, som i det mindste indledningsvis udsættes for debat og underlægges en snak om en eller anden form for kapitalisering og brugerbetaling til gavn for naturen.
Alt andet ligner diskriminering af den brugergruppe, der går i skoven med en riffel, en haglbøsse eller en bue og som allerede betaler for dette.
En jagtoplevelse bør principielt ikke koste mere end det koster at gå tur med sin hund eller cykle sig en tur. Det vildt, der nedlægges under jagt, skal jægerne dog naturligvis afregnes for.
Det er dog glædeligt, at Liberal Alliance har forståelse for de økonomiske værdier som jagt skaber. Det er naturligvis i tråd med alle naturbevarende erfaringer, at naturen skal have værdi, hvis den skal overleve.
Det er da også glædeligt, at de har taget hul på en spændende debat om hvordan man får mest mulig natur for pengene. Dette er især et snusfornuftig bidrag til de diskussioner, som savner forståelse for, at alt i den sidste ende handler om kroner og øre.
Det kan man mene om hvad man vil, men det er nu engang sådan det er. Og derfor er det, set herfra, et helt nødvendigt udgangspunkt for enhver sund debat om naturen og dens fremtid.
Men inden idéerne løber løbsk, skal der lyde en indtrængende opfordring til at man nulstiller alle forudfattede synspunkter. Ført når man er komme frem til, at alle naturbrugere er ligestillet og at alle har lige meget ret til at bruge vores fælles natur, bør man begynde at kaste løsningsforslag ind i diskussionen.
Og skulle man i den efterfølgende debat – helt mod forventning – savne inspiration, kan man se lidt på det danske lakseeventyr.
Læs mere:
Laks er guld værd for lokalområderne
Sportsfiskere fra hele landet og sågar udlandet valfarter til de vestjyske vandløb for at opleve det nyetablerede danske lakseeventyr.
Prisen for et dagkort er overkommelig, men sidegevinsterne ved de mange fisketurister er store for lokalsamfundet.
De tilrejsende skal have et sted at sove, noget at spise og måske lidt ekstra grej til fisketuren. Aktiviteter som altsammen genererer indtægt i det såkaldte udkants Danmark.
Sidegevinsterne har gjort laksefiskeriet til en millionforretning, da man har satset på alle lystfiskere fremfor få højt betalende.
Jagtindtægterne på de statsejede arealer er allerede en millionforretning. Liberal Alliancen har dog ret i, at det kan blive en endnu bedre forretning, hvis man anlægger en mere markedsorienteret tilgang til jagt på statens arealer.
Når partiet engang får deres forslag lagt ind i diverse regneark, bør der udover de mange koloner til kroner og øre efterlades en kolonne til respekt. Til respekt for at jagt på statens arealer tilhører os alle. Ingen naturbrugergruppe har mindre ret til at bruge naturen end andre.
Men selv med dette udgangspunkt i baghovedet bør det være muligt at komme frem med et forslag, som kan liberalisere jagten i de danske statsskove og samtidig genere øget indtægt til glæde for vores fælles natur.
Derfor ses der også meget frem til næste jagtudspil fra partiet Liberal Alliance …
Læs også:
Miløministrerens store julegave til de danske jægere
