Maksimalt 210 ulve i Sverige, ellers udløses en omfattende eftersøgningsboykot. Det var beskeden til Naturvårdsverket (Svenskernes naturstyrelse), da de besøgte Västra Götaland forleden.
Den lokale talsmand for boykotterne noterede sig at man tog spørgsmålet alvorligt og ville tage det med tilbage til politikerne.
Baggrunden for hele denne historie er de svenske jægeres modstand mod ulveforvaltningen i Sverige. For mange år siden besluttede regeringen, at 210 ulve var hvad den svenske natur kunne håndtere, og at et eventuelt overskydende antal skulle afskydes.
Dette tal blev almindeligt accepteret blandt jægere og i andre fornuftsprægede kredse. Man tillod derfor en begrænset jagt for at holde bestanden nede på dette tal.
I 2010 blev der udstedt 27 licenser, hvilket ikke helt var nok til at holde tallet nede på 210 ulve. Værre blev det da kvoten i 2011 blev sat ned til kun 20 ulve samt et mindre antal licenser til at nedlægge problem-ulve. Senere gik EU ind i sagen og krævede et fuldstændigt stop i jagten på de overskydende ulve.
Ulvenes tilvækst er øget dramatisk og bestanden nærmer sig nu antageligt 1.000 ulve hvilket har voldsomme konsekvenser. Angreb på husdyr bliver mere og mere almindelige, herunder på rener, får og heste. Vildtbestandene er mange steder for nedadgående, hvilket især er tydeligt for rådyr og elg. Det indebærer at priserne på jagt mange steder er mere end halveret på grund af for mange ulve og for lidt vildt.
Herudover er der blandt hundefolk en stigende nervøsitet ved at slippe hunden af frygt for ulveangreb. Især hunde der går med hals tiltrækker ulvene som elsker at slå dem ihjel. Opdrættere af jagthunde rammes på deres erhverv og nogle af dem overvejer helt at lukke deres kennel, da der ikke længere er så stor efterspørgsel efter veltrænede hunde.
For den almindelige befolkning på landet er frygten for ulvene stor, og det besværliggør livet i landområderne, for eksempel hvor der er børn der skal gå et stykke for at komme til bussen eller i skole. Endeligt breder ulvene sig ind i Norge til stor fortrydelse for de norske jægere, der må se elgene og råvildtet forsvinde.
Det sidste års tid har der derfor været flere og flere schweisshundeførere og jagtklubber i Sverige, der har boykottet eftersøgninger af påkørt vildt, en omfattende aktivitet i det vildtrige land.
Alene i Västra Götaland er der 100 jagtområder, hvor man allerede har besluttet at boykotte eftersøgninger og flere klubber er på vej. Herudover spreder boykotten sig over hele landet. Man sigter på at engagere flere andre organisationer, så presseomtalen kan være med til at øge presset på politikerne. Man håber også på et samarbejde med Jägarnas Riksförbund for at få yderligere tyngde i protesterne.
Senest har den kendte svenske jagtTV-profil Thomas Ekberg tilsluttet sig eftersøgnings-boykotten i protest med Sveriges ulvepolitik. Han har netop opsagt sit engagement som eftersøgningsjæger i sit lokalområde, Östergötland.
“Jeg råder andre jægere til at gøre det samme. Det er vigtigt hvis vi skal komme igennem med en forandring”, siger han.
Han er bange for, at håndteringen af ulvestammerne skal komme ud af kontrol, hvilket vil være en katastrofe for alle grønne erhverv i Sverige. Han mener at antallet af ulve er så stærkt stigende at hans skridt er nødvendigt for at råbe politikerne op.
“Jeg har det dårligt med at dyr lider. Derfor var det en svær beslutning for mig at indstille mine eftersøgninger, men på den anden side er vi nødsaget til at gøre noget. Nu er det vigtigt at alle jægere i landet slutter op om strejken, så vi kan vise vores enighed udadtil”, siger Thomas Ekberg.
Han er endvidere bange for at jagt med hund helt kommer til at dø ud, og så er der i fremtiden ingen jægere til at deltage i eftersøgninger. Thomas Ekberg er enig i tallet 210 ulve, og vil stoppe sin strejke, når riksdagens beslutning om en bestand på dette niveau bliver realiseret. Han erkender således, at der skal være plads til det aftalte antal ulve i Sverige og at jægerne skal have tilladelse til at jage ulv så stammen forvaltes omkring dette niveau.
Henrik Steffansson fra Bergslagens Älghundsklubb er af samme mening: “Vi må hjælpe med til at sætte pres på politikerne, så vi får en løsning på ulveproblemet. Derfor har vi tilsuttet os den boykot som andre klubber har besluttet. Vi må vise vores misfornøjelse med politikken. Så snart men vender tilbage til det lovede mål om en ønsket bestand omkring 200 ulve kommer vi tilbage”
Eftersøgningsboykotten begynder nu at blive synlig for offentligheden. For eksempel har der en periode ligget en trafikdræbt elg udenfor Ulricehamn, hvor områdets jægere er med i boykotten. Tidligere er der i samme område påkørt en elg som forsvandt i skoven uden at den blev eftersøgt.
De 14 eftersøgningsjægere i området er kede af at en trafikskadet elg ikke bliver eftersøgt og aflivet. En af dem, Christer Ragnarsson siger til Ulricehamns Tidning:
“Det tegner ikke godt med ulve i skovene her mod syd. Ulvene ser vore jagthunde som et lovligt bytte. Jeg vil ikke slippe min hund, som er et familiemedlem, når der findes ulv i skoven. Så længe regeringen og Naturvårdsverket opretholder det nuværende ulveprojekt, fortsætte vi med at boykotte eftersøgninger af skadet vildt”.