Notat ser nærmere på antallet af fugle, der dør eller kommer til skade under ringmærkning
Af Redaktionen
Det kan ikke helt undgås at der kommer fugle til skade under ringmærkning. Men hvor mange det rent faktisk rejser sig om har Ringmærkningscentralen (RC) undersøgt.
I et notat stilles der skarpt på omfanget af døde og tilskadekomne fugle i forbindelse med fangst og ringmærkning af vildtlevende fugle i Danmark.
Notatet hviler på rapporter fra ringmærkerne.
Konklusionen i notatet er klart:
Overordnet giver tallene i undersøgelsen ikke anledning til bekymring omkring måden, hvorpå ringmærkning udføres i Danmark.
Andelen af døde fugle sammenlagt for al ringmærkning i perioden 2004-2016 er 0,16 %. Dødeligheden er på niveau med dødelighed i perioden 1999-2003 (0,18 %) samt udenlandske data.
Fangst af fugle med med kanonnet (0,28%) har den højeste dødelighed (Figur 1), men kun få fugle fanges med denne målrettede metode.
Spejlnet er den mest anvendte metode til fangst, og de fleste døde fugle er rapporteret i forbindelse med fangst med spejlnet på fuglestationerne. Spejlnet har en højere dødelighed (0,22%) end fældefangst (0,06%) og håndfangst (0,01%). Den væsentligste årsag til døde fugle er prædation i nettene, med spurvehøg som den største problemart.
Styregruppen for ringmærkning af fugle i Danmark, udtrykte den 28. september 2018 anerkendelse af og støtte til notatet, samt tilfredshed med, at antallet omkomne fugle er på et meget lavt niveau. Styregruppen anbefalede Ringmærkningscentralen at fortsætte dataindsamling om døde og tilskadekomne fugle i forbindelse med ringmærkning.
Notatet kan læses her:
Døde og tilskadekomne fugle i forbindelse med ringmærkning 2004-2016.
*) Ringmærkningen af fugle i Danmark overses af en styregruppe som består af en repræsentant for henholdsvis Miljøstyrelsen, Vildtforvaltningsrådet, Statens Naturhistoriske Museum og Institut for Bioscience på Århus Universitet.