Pleje af plantevæksten i og omkring vandhuller har til formål at hindre tilgroning og overskygning og sikre en tilpas vegetationsstruktur for det dyreliv, der er knyttet til vandhullet og dets omgivelser
Af Miljøstyrelsen
Plejen vil typisk kunne bestå i slåning, græsning, rydning af træer og buske samt styning af træer.
Slåning af vegetation
Dunhammer, pindsvineknop, tagrør og andre sumpplanter slås under vandoverfladen. Det er vigtigt at fjerne de afslåede planter og opsamle trådalger og flydeplanter for at de ikke skal tilføre næringsstoffer til vandet.
Gentagne slåninger i løbet af sæsonen med fjernelse af vegetation giver en skånsom udpining af næringsstoffer. Men da de gentagne slåninger oftest skal fortsætte over flere år er det en arbejdsopkrævende opgave.
Bredvegetationen slås en eller flere gange i løbet af sæsonen, således at der er en kort lysåbne vegetation. Det er især vigtigt at plantevæksten holdes kort langs sydsiden af vandhullet, således at der ikke skygges for solen.
Specielt ænder bryder sig ikke om, hvis vegetationen går helt til kanten af søen.
Afgræsning
Græsning er velegnet til at vedligeholde bredvegetationen og hindre tilgroning med træer og buske. Kvæg og heste vil også græsse en del af sumpplanterne og således hæmme tilgroning af vandhullet.
Græsning er en fordel for visse paddearter og andre dyr, der har behov for lav plantevækst. Bestande af grønbroget tudse og strandtudse kan således være direkte truede, hvis der ikke sker kreaturgræsning eller vegetationen fjernes på anden vis.
Ved at etablere et fleksibelt hegn omkring vådområdet, så kun en tredjedel af bredden afgræsses hvert år, kan man skabe en varieret bredzone med gode forhold for insekter og hvirvelløse dyr, der alle er vigtige fødeemner for ænder og vadefugle.
Ved at give kreaturerne adgang til skiftende partier af bredden hvert år, får man en vegetation der varierer i alder. Det kan dog være nødvendigt at supplere med slåning, hvis kreaturerne ikke græsser tilstrækkeligt hårdt.
Græsning kan dog også have en negativ effekt. Græsning helt ned til vandkanten kan resultere i en øget næringsstoftilførsel og optrampede brinker.
Mange vandhuller med fri adgang for husdyr henligger derfor som et nøgent vandspejl uden nogen form for bredvegetation. Det er vigtigt at der er tale om ekstensiv græsning med et moderat græsningstryk. For høj græsningspåvirkning angives at være et problem for omkring 10% af små søer og vandhuller.
Rydning af træer og buske
Det er vigtigt at holde træer og buske væk fra den sydvendte side af vandkanten, da deres skygge sænker vandtemperaturen. Allerede ved en overskygning af ca. 30% af vandfladen forsvinder de fleste paddearter.
Derimod kan træer og buske langs den nordvendte side give læ og derfor være en fordel. Dog skal man være opmærksom på at arter som el, ask og pil kan vokse ud over vandspejlet og dels overskygge det og dels kaste store mængder næringsrige blade om efteråret.
Opvækst af pil og andre træer kan med fordel reguleres efter et rotationsprincip. Der foretages nedskæring af træer på en tredjedel til en fjerdedel af bredzonen. Et par år efter nedskæres den næste tredje- til fjerdedel. Og så fremdeles. Hermed holdes træbevoksningen lav og varieret.
Der sker ingen pludselige og voldsomme ændringer i biotopen. Endvidere skabes der bioproduktion (planter, insekter m.m.) i lav højde, hvorved vildtet kan udnytte området til fødesøgning, læ og yngleskjul.
Styning af træer
Nedskæring af løvtræer og buske resulterer typisk i en massiv genvækst, der vil kræve en opfølgning med slåning eller græsning eller gentagne nedskæringer.
Det kan nogle steder være en fordel af at styne træerne i stedet for at rydde dem for at hæmme genvækst. Styning foretages ved at kronerne skæres tilbage med 2-5 års mellemrum.
LÆS OGSÅ: Pleje af småsøer og vandhuller – del 1
