Vortesvin, som også benævnes “Warthog”, er en af de mest eftertragtede afrikanske vildtarter, men hvem i Danmark har nedlagt de største?
Vortesvin
Vortesvinet blev uden for jagtmiljøet verdensberømt som Pompaa i Disney-filmen Løvernes konge, men i jagtkulturen har vortesvinet altid haft en helt særlig placering …
I denne artikel kan der læses om vortesvinet samt ses oversigt over danske jægeres største trofæer fra nedlagte “Warthogs”. Listen opdateres løbende og har du informationer om store vortesvin kan de sendes til info@netnatur.dk
Af Redaktionen
De fleste vortesvin (Phacochoerus africanus) jages ofte sammen med andre arter som impala, kudu eller bøffel under en jagtrejser – typisk i det sydlige Afrika.
Jagten foregår typisk tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen, når dyrene er mest aktive og søger føde.
Vortesvin, som blandt danske træftrofæjægere ofte benævnes med artens engelske navn Warthog, lever i mange afrikanske lande syd for Sahara.
Vortevisn er f.eks.arten almindelig i Sydafrika, Namibia og Botswana, som nok er de mest populære jagtlande for de fleste danske jægere, da jagt- og safariindustrien her er betydelig og kendetegnet ved et meget stort udbud af store, hegnede jagtfarme med vortesvin andre jagtbare vildtarter.
Læs mere om jagt i AFRIKA
Warthog findes også udbredt i Østafrika herunder Tanzania og Kenya, hvor sidst nævnte nation ikke længere tillader trofæjagt.
I Zimbabwe og Mozambique, og flere af de populære jagtlande i Vestafrika og Centralafrika findes også stærke bestande af vortesvin. Nævnte lande inklusiv ikke mindst Tanzania besøges dog især af jægere, som er på jagt efter storvildt som f.eks. bøffel, leopard eller elefant etc.
Trofæ fra vortevin (Warthog)
Under en jagt på vortesvin søger jægerne primært efter orner (hanner) med store tænder, selv om søerne (hunnerne) også kan bære imponerende trofæer …
Tænderne fra nedlagte vortesvin opmåles typisk efter metode udviklet af Safari Club International (SCI). Tænder over 40 cm samlet længde betragtes som imponerende, mens tænder tæt ved 50 cm er yderst sjældne …
Store vortesvinstrofæer nedlagt af danske jægere
Uganda
- Jæger: Jens Jensen
- Mål: 13,250 og 4,875
- Samlet score: 34,625
Sydafrika – Limpopo
- Jæger: Henrik Lyse Smidstrup
- Mål: 12,750 og 4,250
- Samlet score: 33,500
Sydafrika – Limpopo
- Jæger: Lars Hove Sørensen
- Mål: 12,000 og 4,375
- Samlet score: 33,125
Zambia
- Jæger: Steen Pedersen
- Mål: 11,750 og 4,500
- Samlet score: 32,375
Sydafrika – Limpopo
- Jæger: Per Kring
- Mål: 12,250 og 4,250
- Samlet score: 32,375
Sydafrika – Thabazimbi
- Jæger: Lars Askholm
- Mål: 11,250 og 3,875
- Samlet score: 30,000
Namibia
- Jæger: Palle Drescher
- Mål: 10,250 og 4,375
- Samlet score: 29,875
Namibia – Farm Wewelsburg
- Jæger: Niels Bjarup Rasmussen
- Mål: 11,125 og 4,250
- Samlet score: 29,625
Sydafrika – Limpopo
- Jæger: Conny Jansson
- Mål: 10,625 og 4,125
- Samlet score: 28,25
Kilde: Trofæopmåling
Vortesvinet er især kendt for sin evne til hurtigt at søge dækning i huler, når de føler sig truet. De bakker ind i hulen for at kunne bruge deres tænder som forsvar mod rovdyr.
- Størrelse: Hanner vejer 60-100 kg, mens hunner typisk vejer 45-75 kg.
- Kost: De er altædende, men lever primært af græs, rødder og knolde, som de graver op med deres tænder og tryne.
- Sociale grupper: De lever i små familier kaldet lytter, som består af en hun og hendes unger, mens hanner lever alene.
Parring og opvækst af unger
I regntiden, hvor fødemængden er størst, parrer vortesvinene sig. Hunnerne er drægtige i ca. 5-6 måneder og føder 2-6 unger, som de opfostrer i beskyttede huler.
Ungernes overlevelse: Kun en lille del af kuldet når voksenalderen, da de er udsatte for rovdyr som løver, leoparder og hyæner.
Ungerne bliver hos moderen i mindst 4 måneder og lærer hurtigt at finde føde og søge dækning.
LÆS også: Vortevin som trofæ
