Bestandsanalyse af danske rådyr: Hvad siger rapporten egentlig?

Endelig fremkom den tiltrængte videnskabelig rapport “Bestandsanalyse af danske rådyr”. Men hvad siger rapporten egentlig? Det ser Jack Hansen nærmere på

RAPPORT SR542 -Bestandsanalyse af danske rådyr

Tekst og foto: Jack Hansen – 28.03.2023.

Endelig fremkom den.

Hvad siger rapporten så?

Min hovedkonklusion på rapporten.

En logisk redningsplan for råvildt – som haster.

De enkelte hoveddele af rapporten.

Vedrørende Vildtudbyttestatistikken.

Vedrørende jagttryk.

Rapportens bearbejdning af bestandsudtag.

Den økologiske bæreevne.

Antal lam per rå 2+, vækstrate og råers kondition.

Lam/rå-ratioen.

Epidemisk sygdom og mulig mistet tilgang.

Rapportens bestandssammensætning – ud fra Vildudbytte.

Afsluttende bemærkninger.

– alt som jeg læser og opfatter dette og efter min mening – og som uddybet på: https://netnatur.dk/tag/jack-hansen/

Kommer der en bedre forvaltning af os?

Endelig fremkom den.

Endelig fremkom en tiltrængt videnskabelig rapport om råvildtbestanden i Danmark, 2023 – https://dce2.au.dk/pub/SR542.pdf.

Jeg synes, at det er procesmæssigt korrekt og meget ansvarsbevidst forvaltningsmæssigt af Miljøstyrelsen at bestille en sådan rapport hos Aarhus Universitet.

Af rapporten fremgår:

1.1: ”Miljøstyrelsen har anmodet DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om på basis af foreliggende bestandsdata at beskrive bestandsudviklingen for rådyr i Danmark med særlig fokus på perioden efter 2000 samt om muligt at identificere de sandsynlige årsager bag op- og nedgange i vildtudbytterne”.

Dette må betragtes som et vældigt godt og ansvarsbevidst tiltag, med tanke på at råvildtjagten er én af de bærende jagtformer, som har stor betydning for jagtens fremtid i Danmark – ligesom rigtigt mange mennesker, organisationer, brancher og detailhandel vil rammes kraftigt af en for stor reduktion i råvildtbestanden og hermed råvildtjagten.

Formålet med rapporten angives at være bl.a.: ”at det af forståelses- og forvaltningsmæssige årsager er af interesse at afdække de årsager, som kan forklare den observerede variation i bestandstæthed, ikke mindst det seneste årtis nedgange”.

Rapporten beskriver: ”Årsagen til denne tilsyneladende bestandsnedgang, som har fundet sted i hele landet, har indtil nu ikke været forsøgt belyst på grundlag af en systematisk analyse af bestandsdata. Andre aspekter af rådyrbestandenes tilstand såsom køns- og alderssammensætning og kondition har heller ikke været belyst i nyere tid”.

Den smukke og grundige rapport fra Aarhus Universitet bekræfter min udtrykte holdning: at vi i Danmark skal holde os til dansk videnskab – som er dygtig og har og bruger de rigtige og effektive redskaber, som elegant omgår overfladiske og følelsesmæssige betragtninger, og som fremviser nogle komplicerede skjulte sammenhænge.

Hvad siger rapporten så?

* Denne rapport for råvildt bekræfter at der er tale om bestandsnedgange: ”I alle tilfælde fortsatte vildtudbyttet med at falde i de efterfølgende år, hvilket indikerer, at faldene var udtryk for reelle bestandsnedgange og ikke forbigående reduktioner i jagttryk”. – Rapportens side 24 – og dette er jeg helt enig i.

Rapporten bekræfter at jagtudbytte og trafikdrab gennemgående afspejler den underliggende bestandstæthed, på side 28: ”Den geografiske variation i rådyrtæthed (vildtudbytter og påkørte rådyr) over en årrække udviser en stor grad af overensstemmelse på kommuneniveau og i forhold til landskabsfaktorer. Dette indikerer, at begge tæthedsmål gennemgående afspejler den underliggende bestandstæthed i så høj en grad, at det giver mening at benytte dem som bestandsindeks” – og dette er jeg helt enig i, idet vi dog reelt ikke ved i hvor stor en grad der afspejles korrekt.

* Rapporten udelukker på side 29: ”Andre hjortevildtarter”, ”Ræv” og ”Vintrenes hårdhed”, som sandsynlige årsager til sete bestandsfald – og dette er jeg helt enig i.

* Rapporten frikender jægerne som årsag til de store, fortsatte nedgange i de årlige jagtudbytter fra 2009 til 2022, med ordene side 62: ”Selv om der ikke foreligger data på jagttryk, vurderes dette heller ikke at være øget i perioden, og kan dermed formentlig også afskrives som forklaring”.

– Jeg er enig i at jægerne ikke er årsag til bestandsnedgangene, og at der ikke foreligger nok data på jagttryk, men jeg er ikke enig i at jagttrykket ikke er øget i perioden. – Jeg mener at effekten af en forkert og stigende afskydningsfordeling fra 1993 til 2013 – sammen med en forkert afskydningsfordeling i perioden 2013 til 2022 har forøget jagttrykket – og også i forhold til dén bestandssammensætning vi formentlig har i dag og i forhold til tidligere. – Jeg mener således ikke at forholdet jagttryk uden videre kan afskrives, som en del af forklaringen på sete nedgange i bestanden – og at der i øvrigt opnås de samme negative resultater ved et forkert jagttryk – som et øget jagttryk.

Af denne nævnte årsag bør vi ikke blot slå os til tåls med at vi jægere er frikendte i bestandsfaldet og kan fortsætte som vi altid har gjort – mens logiske, interessante og udredende undersøgelser foretages som foreslået i rapporten.

– Dette mener jeg ikke at råvildtbestanden, jægerne og mange andre i samfundet har ”råd til” – men jeg mener at disse foreslåede fornuftige undersøgelser skal foregå i forlængelse af indført nedsættelse af jagtperiode og tilstræbt anvendelse af en helt åbenlyst mere rigtig afskydningsfordeling, end dén vi har praktiseret i nu mange år – og som betragtet ud fra Vildtudbyttestatistikken synes mere og mere forkert, især hvad angår fordelingen mellem skudte 1- årige bukke i forhold til skudte 2+ bukke.

* Denne videnskabelige frikendelse som årsag til bestandsfaldet er jo glædeligt for jægerne, men det bør ikke fritstille os jægere vedrørende ansvaret for at faldet fortsætter. Således kan denne del af rapportens resultat altså udgøre en dyster udsigt for råvildtbestanden og hermed for jagten som helhed – dersom vi ikke inddrager bestandsudtaget i overvejelserne omkring hvorledes vi kan afhjælpe det fortsatte bestandsfald. – Og rapporten berører ikke hvad vi så skal bruge alle resultaterne til i hjælpeøjemed, på anden måde end at foreslå gennemført undersøgelser – men dét skulle rapporten måske heller ikke.

Årsagen til den dystre udsigt er altså, at rapporten egentlig ikke som sådan, efter min opfattelse, i komplet omfang inddrager bestandsudtaget, som formentlig fortsat er en meget betydelig bestandsregulerende faktor – og indreguleres/justeres dette bestandsudtag ikke i forhold til den nuværende bestandssituation skabt også af de øvrige årsager, vil de negative effekter af de øvrige virkende årsager til nedgangene risikere at blive progressivt større. – Dette kan i yderste konsekvens lede til fredning.

Ét er nemlig at jægerne ikke kendes skyldige i bestandsnedgangen, noget andet er at lade os jægere forøge sete nedgange i bestanden ved at bibeholde jagtperioder – de samme jagtperioder og den samme frie (ikke styrede) afskydning som gjaldt dengang vores råvildtbestand var på toppen.

Det kan derfor bestemt diskuteres, om det ligner korrekt bestandsforvaltning at bibeholde et frit bestandsudtag og de samme jagtperioder som vi tidligere havde i en meget stor bestand – alt under et historisk stort, langvarigt og entydigt bestandsfald som vores sete, og uanset årsagerne til bestandsfaldet – årsager som nok har sit mest sandsynlige oprindelige udspring i reduceret økologisk bæreevne med måske deraf følgende sygdom.

Der er for mig ingen tvivl om at jægerne er de eneste der lige hér og nu kan imødegå bestandsfaldet effektivt, i kraft af reduceret jagtudbytte og hensigtsmæssig afskydningsfordeling – idet rapportens foreslåede målrettede bestandsbiologiske (og meget relevante) undersøgelser baseret på individuelt mærkede dyr, kan forventes at have så lange udsigter til (endda kun muligvis) at påvise årsager til faldet, og hvem siger så at vi kan/vil gøre noget ved disse eventuelt fundne årsager?

I denne forbindelse kan spørgsmålet stilles: Har vi nogensinde før imødekommet/standset et voldsomt bestandsfald (eller udryddelse af en bestand), ved at undersøge og påvise bestemte årsager til bestandsfaldet, og herefter med tiltag (andre end fredning, nedsættelse af jagtperioder eller udsætning) reddet eller bragt pågældende bestand op på tidligere set bestandsniveau? – Altså: hvor tit lykkes dette?

Spørgsmålet kan også stilles: Har vi nogensinde ændret i vores landbrug (afgrøder, gødning, sprøjtning, foretaget habitatændringer eller biotopforbedringer mm.), og herved påviseligt ”reddet” en vildtbestand af råvildtets størrelse og udbredelse?

* Er det i virkeligheden nok at blot genindføre brakmarksordningen og i mellemtiden nedjustere bestandsudtaget ved forkortelse af jagtperioder og etablering af bedre styring af afskydningsfordeling – indtil bestanden er kommet på fode igen, med samtidig optimering af Vildtudbytteindberetningen, som herved får den nødvendige tid til at fortælle os at vi er på rette vej?

– Dette mener jeg bestemt muligt og det eneste effektivt virksomme – hvis vi ønsker at bevare råvildtbestanden og råvildtjagten, og herved også vil bevare den megen beskæftigelse (og de indtægter) der ligger i dette. – Beskæftigelse, økonomi, jagttraditioner, social interaktivitet og rekreative værdier (folkesundhed) for mange, er nemlig nu i lige så stor fare som råvildtbestanden er det.

– At miste jagten på én af de to bærende vildtarter i Danmark (fasan og råvildt) vil nemlig medføre meget store forandringer for mange, udover jægerne.

Rapporten bearbejder smukt de i papporten angivne mulige årsager:

1. ”Reduceret økologisk bæreevne”,
2. ”Øget konkurrence fra andre hjortevildtarter”,
3. ”Øget prædation fra ræv”,
4. Og ”Epidemisk sygdom (dvs. den ”fynske rådyrsyge”)”.

* I rapporten udelukkes som årsager til nedgangene:

2. ”Øget konkurrence fra andre hjortevildtarter” – hvilket jeg er helt enig i.
3. ”Øget prædation fra ræv” – hvilket jeg er helt enig i.

Strenge vintre, dybt snedække (og flen: isskorpe på jorden under sne) betragter jeg heller ikke, ligesom det konkluderes i rapporten, som sandsynlige årsager til sete bestandsfald.

– dette udtrykt i rapporten side 29, ved: ”Der var ingen indikationer på at de årlige ændringer i vildtudbytte var korreleret negativt med bestandstætheden af dådyr eller ræv, eller vintrenes hårdhed. Der altså ikke noget i data som tyder på, at disse faktorer har haft nogen bestandsmæssig effekt på rådyrbestandenes udvikling”.

Dog skal man ikke overse, som rapporten også udtrykker dette: ”- skal statistiske sammenhænge mellem bestandstæthed/vækstrate af rådyrbestande og tætheden af andre arter tolkes med stor skepsis, da de ikke behøver at være kausale” (være i årsagsforbindende sammenhænge).

Tilbage står så, i henhold til rapporten, 2 mulige årsager til sete bestandsfald – formentlig i kombination:

1. ”Reduceret økologisk bæreevne”,
2. Og ”Epidemisk sygdom (dvs. den ”fynske rådyrsyge”)”.

– heri er jeg også enig, på nær at der mangler effekten af jagtudbytte. – Disse to (1. og 4 ovenfor) af rapportens tilbageværende årsager taler efter min opfattelse i samme retning, da den ”fynske rådyrsyges” diarré jo peger på forstyrrelser i dyrenes ret sarte 4- mavesystem, som meget tænkeligt kunne have at gøre med fødegrundlaget – altså den økologiske bæreevne. – Således mener jeg fortsat, at disse to årsager meget vel kan hænge sammen – men stadigvæk under samtidig indflydelse fra bestandsudtagets afskydningsfordeling som kan være ligeså betydende, og som sagtens kan vedligeholde og endda accelerere følgerne af andre negative påvirkninger.

Udelukkes kan det dog ikke, at et generelt forøget stressniveau hos råvildtet, fra alle de sammenlagte og gennem tiderne forøgede menneskelige aktiviteter i naturen (bl.a. længere jagttid på fasanhaner) kan deltage i at vedligeholde eller forstærke effekten af ovenstående. – Men dette er jo svært at påvise videnskabeligt – uden bagvedliggende undersøgelser, så dette behandler rapporten ikke, hvilket er klogt og forventeligt.

Henning og jeg var ved at fodre fasaner, da jeg pludselig mærkede at nogen var nede i min lomme. Jeg synes at jeg blev forbavset over at det var denne meget velnærede rå der havde hovedet nede i min lomme for at stjæle godbidder – og som var kælen, næsten som en hund.

Min hovedkonklusion på rapporten:

Rapporten fra Aarhus Universitet bekræfter min udtrykte holdning: at vi i Danmark skal holde os til dansk videnskab – også fremfor at følge udenlandske anbefalinger f.eks. som set ved fredningerne af Taffeland, Fløjlsand og Havlit, hvor grundlaget for disse fredninger er det mest tvivlsomme jeg har set, efter nøjere granskning.

– Faktisk burde Aarhus Universitet stilles i opgave, at udrede om disse fredninger er gået rigtigt til – altså om fredningerne kan begrundes i videnskabeligt baserede data, eller om fredningerne i virkeligheden blev til på grundlag af usikker optælling, tvivlsom estimering af fuglebestandene og princip- fredning, udført af de samme interessegrupper – dette synes jeg faktisk at samfundet skylder samfundet at dokumentere.

* Jeg er helt enig i råvildt- rapportens bearbejdede hovedbudskaber, men jeg er ikke enig i hvad der må gøres for at redde råvildtbestanden – da jeg ikke tror det virksomt nok (eller måske endda muligt), at tids nok finde den eller de økologiske årsager til bestandsfaldet, eller årsagen til ”råvildtsygen”. – Og også fordi eventuelt fundne økologiske årsager og epidemiske sammenhænge og oprindelse (hvilke nok hænger sammen), højst sandsynligt ikke er mulige at gøre noget effektivt og positivt ved – alt dette (som er en meget stor sag), tids nok til at redde råvildtbestanden.

SR542 er en rigtig fin og oplysende rapport, men den mangler efter min opfattelse at inddrage bestandsudtaget og afskydningsfordelingen tilstrækkeligt, med henblik på at kunne udrede de tiltag som er uundværlige, dersom vi vil redde råvildtbestanden og undgå fremtidig fortsat reduceret jagt på råvildt – noget der i yderste konsekvens kan ende i at fasaner (sammen med nogle landbaserede ænder), alene skal oppebære dansk jagt. – Jeg er altså ikke enig i, at jagtudbytte (jagttryk) kan afskrives som faktor i sete bestandsfald, og jeg er forbavset over at jagttryk ikke er forsøgt bearbejdet.

Det er fint at få videnskabeligt påvist, hvad der sandsynligvist kan være galt – men hér ender vores kvaler og bestræbelser på forbedringer ikke, og det er vel forbedringer vi går efter – altså at undgå yderligere bestandsfald, eller genoprette bestanden!

Med hensyn til rapportens foreslåede undersøgelser – vil det økologiske grundlag for rådyrene svinge næsten fra amt til amt, som følge af ret forskellige kombinationer af habitatkvaliteter, forskelle i boniteter, afgrødesammensætninger, sædskifte, skovprocent og niveau for gødning og sprøjtning mv. – Dette gør, at enkelte foretagne lokale undersøgelser formentlig kun vil fortælle interessante ting om de nok forholdsvis ret få undersøgelsesområder der bliver tale om. – Men med de forskelle der er mellem amterne, vil overførsel af resultater (og de tiltag man vælger) fra ét eller to amter til alle landets øvrige amter, kunne være skadelige for både råvildtet og amterne.

 – Der vil også kunne medgå så lang tid med disse undersøgelsestiltag, at råvildtbestanden med fortsat nuværende jagtudbytte og jagtperioder for længst vil være reduceret til et niveau for egentlig fredning – og dette er unødvendigt og kan nemt imødekommes med de midler og muligheder vi allerede har, eller har mulighed for at etablere:

1. Lempelig adaptiv forvaltning på landsplan, gjort meget let ved vores (gratis) mulighed i ”Den Danske model” for at lynhurtigt regulere jagttider,
2. Genindførsel af brakmarker,
3. Etablering af bedre afskydningsfordeling via et praktisk Afskydningsværktøj, baseret på Simulerende Bestandsanalyse der kan forudsige effekten af afskydning,
4. Og optimering af Vildtudbytteindberetningen, som også absolut bør være obligatorisk i alle dele.
5. Foretage egentlig overvågning af bestanden ved Simulerende Bestandsanalyse, og som samtidigt danner grundlag for praktisk hjælp til jægere og jagtudlejere, i form af et praktisk hjælpeværktøj – et valideret Afskydningsværktøj til brug nede på de enkelte definerede, amts- lokaliserede jagtarealer.

Det undrer mig altså noget, at rapporten ikke som sådan bearbejder jagttrykket, men hér kan jeg ikke udelukke, at der måske er noget jeg overser eller ikke ved. – Men jeg ved, at afprøves jagttryk i en Simulerende Bestandsanalyse vil man se, at et aktuelt jagttryk alene (- helt uden tillæg fra manglende økologisk bæreevne og epidemisk sygdom) kan ændre en bestand særdeles meget, og uforudsigeligt – og skabe store bestandsfald. – Vores store fordel hér er, at vi kan udregne vedrørende bestandsudtag (både jagtudbyttet og afskydningsfordelingen bag dette), hvilket vi ikke pt. er i stand til vedrørende negativ effekt eller dødelighed fra nedsat økologisk bæreevne og råvildtsygen.

– Og jeg har afprøvet alle de gennem tiderne fremsatte anbefalinger til afskydningsfordeling, og ingen af disse gav en hensigtsmæssig bestandssituation når de blev simuleret gennem 6 år – og nogle var endda katastrofale. – Og dette kan jo heller ikke undre nogen, da de fleste af nævnte anbefalinger er vidt forskellige og flere er direkte modsatrettede.

For at illustrere at jagttryk er en væsentlig faktor i forbindelse med bestandsfald:

I mine Simulerende Bestandsanalyser af, hvilken effekt en forkert afskydningsfordeling (et forkert jagttryk) kan give i bestanden – kommer denne frem til:

1. For en bestand på 300.000, og med en fordeling af dyr på ca. 11 % bukke, 44 % råer og 46 % lam pr. ultimo juli – med et samlet årligt jagtudbytte på 87.000 dyr og med en afskydningsfordeling på 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam – vil bestanden efter 6 år med samme bestandsudtag blive reduceret med 28.200 dyr, fordelt på 19.700 færre bukke, 500 flere råer og 9.000 færre lam – samt bibragt mange meget forringede nøgletal, hvor ”Antal døgn pr. parring” er utilstrækkelig og hvor ”Den resulterende oprykning” sender færre og færre bukke til oprykning i de 3 første alderstrin, i forhold til råernes resulterende oprykninger (oprykninger til start af parringsperiode) i de samme 3 alderstrin.
2. Belastes den samme bestand med det i den Simulerende Bestandsanalyse fundne bedste bestandsudtag: 82.650 med afskydningsfordeling 41 % bukke, 20 % råer og 39 % lam – vil bestanden efter 6 år med samme bestandsudtag blive øget med 38.000 dyr, fordelt på 14.415 flere 2+ bukke, 3.588 færre 1- årige bukke (altså 10.827 flere bukke) og 12.000 flere råer og 8.500 flere lam – samt bibringes mange forbedrede nøgletal, herunder ”Antal døgn pr. parring” og ”Den resulterende oprykning”.

Vedr. ovenstående to eksempler på Simulerende Bestandsanalyse skal dog nævnes, at helt så galt i det første eksempel går det ikke, pga. at også de årlige bestandsudtag vil falde gennem de 6 år – men udviklingsretningen er helt korrekt og retvisende, blot mere dæmpet, når de årlige jagtudbytter falder.

Af disse to eksempler ovenfor fremgår, at jagttryk via en forkert afskydningsfordeling altså sagtens kan afstedkomme et kraftigt bestandsfald (og endda kollaps) – hvorfor et forkert jagttryk, eller et stigende jagttryk således på ingen måde kan udelukkes som en væsentlig medvirkende årsag til bestandsfald – dette i kombination med de øvrige sandsynlige medvirkende årsager: nedsat økologisk bæreevne og effekten af råvildtsygen, som kan forværre den negative effekt af et forkert jagttryk – og også omvendt.

Det ses også ovenfor, at regulering af jagttryk kan genoprette bestanden, så vi tilbage at takle ”kun” har økologisk bæreevne og effekten af råvildtsygen – hvilket kun rapportens foreslåede undersøgelser kan belyse og danne grundlag for.

Dersom nogen mener at jagtudbytte og jagtperioder er noget politisk, som Universiteter måske nok bør afholde sig fra at bearbejde/kommentere – er dette ikke rigtigt, fordi jagtudbytte og afskydningsfordeling netop er en del af bestandsforvaltningen og er medbestemmende for råvildtbestandens størrelse, sammensætning og udvikling.

I øvrigt mener jeg også, at klima har ændret (forlænget) både parringsperiode og lammesætningsperiode, hvilket alene kan skabe bestandsfald fordi der bliver skudt for mange stærke bukke i slutningen af forårsjagten (givende manglende stærke bukke i parringsperioden) – og fordi for mange sent satte lam går til, når moderdyret skydes i oktober og lidt ind i november for nogle eller en del (et uvist antal) af moderdyrene.

– Dette baserer sig på mine mange observationer, men jeg ved at også andre jægere har set meget små lam helt henne i ultimo oktober, og sidste år filmede jeg parringsjagt den 2.09. – Vedrørende dette er jeg godt klar over, at vi jo ikke ved i hvilket omfang sene parringer foregår, eller hvor mange lam der sættes sent – men observationsniveauet er vel heller ikke særligt stort efter f.eks. 15.08., hvor der nok ikke er mange jægere ude, eller hvor der sidder det største antal vildtkameraer de rigtige steder. – Se: www.netnatur.dk/jack-hansen-parringsperioden-hos-raavildt.

En logisk redningsplan for råvildt – som haster:

En ændring af vores nuværende forvaltning i vores nuværende bestand, og hvis vi ønsker at redde råvildtbestanden – vil dette, i henhold til min opfattelse, erfaring og mine mange udførte analyser, kun kunne foretages ved:

* At optimere Vildtudbytteindberetningen og gøre den obligatorisk i alle dele.

* At stile efter en formodet Udbytteprocent på: 29 %.

* At forkorte jagtperioder for bukke til: 16.05.–22.06. + 16.10.–31.01.

* At forkorte jagtperioder for råer til: 01.11.–31.01.

* Jagtperiode for lam uændret: 01.10.–31.01. (evt. start 01.11.)

– og allerhelst udelade jagt på bukke, råer og lam i januar (alt. fra 15.01.) – dette ikke så meget på grund af et derved (minimalt) faldende jagtudbytte, men for at give ro hos råerne, som er gået i fosterudvikling i denne kolde, energikrævende periode – og hvor lange gentagne flugter kan være letale for råerne eller tilbagesættende for fosterudvikling, eller der kan for råer under 14 kg måske endda blive tale om tendens mod reabsorbering af fostre i denne tidlige drægtighedsperiode. – Det er måske hér i denne forbindelse værd at bemærke: at før 2007 var der kun jagt på fasanhaner til 15.01. (link side 36).

* Gøre det muligt at praktisere en afskydningsfordeling tættest muligt på: 42 % bukke – 20 % råer og 38 % lam. – Hér kan peges på et Afskydningsværktøj til brug herfor.

* Forsøge at afskyde i bukkebestanden med: 37 % spidsbukke, 32 % gaffelbukke og 25 % seksendere.

* Forsøge at skyde lige mange bukkelam og rålam.

* At fortsætte med at afskyde tilfældigt i rå- bestanden.

* Helt undgå de ”hjemmestrikkede afskydningspolitikker” for bukke (f.eks.: ”Vi skyder ingen spidsbukke” – ”Vi skyder kun fra toppen” – ”Vi skyder ingen gaffelbukke”).

** Det kan måske opfattes underligt at jeg, som råvildtjæger, foreslår ovenstående reduktioner – men dette gør jeg for at kommende jægere får muligheder for den spændende råvildtjagt (som for mange ligefrem er en livsstil), og for at afvikling af jagt ikke skal give for store økonomiske og beskæftigelsesmæssige følger i samfundet. – Hellere have noget på et lidt lavere niveau – end ingenting.

Se hvilke ting vi risikerer ved reducering af jagt på: www.netnatur.dk/jagten-kan-ikke-undvaeres og på: www.netnatur.dk/det-rene-pip.

De af Aarhus Universitet foreslåede målrettede bestandsbiologiske undersøgelser er helt logiske og selvfølgelige at gennemføre, sammen med ovenstående foreslåede ændringer i forvaltningen af råvildt – og resultaterne af de foreslåede undersøgelser bliver særdeles interessante, og jeg tror at de kan berette en hel del – men de kan ikke stå alene, og de kan ikke redde råvildtbestanden og råvildtjagten, da der ikke er tid nok hertil.

Dette var så min hovedkonklusion på den fine og grundige Rapport SR542 fra Aarhus Universitet, som bekræfter min udtrykte opfattelse af, at Danmark bestemt skal henholde sig til, – og reagere på vores Universiteters videnskabelige uundværlige viden, styrke og tekniske færdigheder.

De enkelte hoveddele af rapporten:

Vedrørende Vildtudbyttestatistikken:

Én af de ting som jeg finder helt centralt for at redde råvildtbestanden er, at optimere vildtudbytteindberetningen hurtigst muligt – fordi de vigtigste (og største) informationskilder til at vurdere en vildtbestand og dennes udvikling, er indberetninger af nedlagt vildtudbytte og følgende Vildtudbyttestatistik.

Rapporten udtrykker forholdet således på side 8: ”Manglende viden om de danske rådyrbestandenes tilstand og udvikling samt bagvedliggende årsager, har indtil nu udgjort en væsentlig hindring for enhver form for vidensbaseret forvaltningsdiskussion”.

Måske er det i virkeligheden derfor (manglende data), at Aarhus Universitet ikke bearbejder jagttrykket (som jeg gerne havde set det bearbejdet) i deres rapport?

Dette forhold beskrives også i rapporten (side 62) som: ”Selv om der ikke foreligger data på jagttryk, vurderes dette heller ikke at være øget i perioden, og kan dermed formentlig også afskrives som forklaring”.

Dette ses også i rapportens tekst side 37: ”- illustrerer problemet med demografiske mørketal i form af ufuldstændige, demografiske angivelser (Køns- og alderssammensætning) i vildtudbyttestatistikken”.

Hér viser rapporten altså gentagende og tydeligt, at der er behov for mere data, og hvor skulle en tilpas stor mængde data komme fra – hvis ikke fra Vildtudbyttestatistikken – de frivillige indberetninger (- som absolut bør optimeres og gøres obligatoriske hurtigst muligt). – Se: www.netnatur.dk/de-syv-syndere.

Det er rigtigt, som rapporten angiver, at eftersøgninger af trafikskadede rådyr kan udgøre et supplement til oplysninger om bestandssammensætning. – Men også hér er der mange variabler, årstidsbestemte variationer og adfærdsmønstre samt uforklarlige ting i dataene – som nok gør dette supplement lige så usikkert som udbytteindberetningernes påviste selektion i afskydningen, som jo heller ikke (den selektive afskydning) finder sted for størstedelen af bestanden (altså råer og lam), og hvor der ikke burde være tvivl om den kønsmæssige afskydning.

Rapporten beskriver på side 8: ”Et første skridt på vejen mod et bedre videns- og forvaltningsmæssigt beslutningsgrundlag vil være at danne sig et overblik på basis af eksisterende bestandsdata”.

Dette kan jo være ganske rigtigt – men jeg mener bestemt ikke at man behøver afvente dette første skridt – da man jo allerede har konkluderet (på side 8, 37 og 62, se ovenfor), at nuværende Vildtudbytteindberetning giver væsentlige hindringer for enhver form for viden- baseret forvaltningsdiskussion – og da man uhyre nemt kan se hvad der mangler (se afsnittet ovenfor: ”En logisk redningsplan for råvildt – som haster” og næste afsnit).

I øvrigt mener jeg, at nok mange bukke bliver aldersbedømt forkert i Vildtudbytteindberetningen – se: www.netnatur.dk/bukkes-aldre-bedoemt-paa-taender-og-opsatser. – Også dette findes der en effektiv løsning på: Indberet obligatorisk antal skudte knopbukke, spidsbukke, gaffelbukke, seksendere og returbukke – så vil man sagtens ud fra dette kunne estimere den vigtige bestandssammensætning hos bukkene. – Stadigvæk skulle bevares at vurdere aldre: 1- årige og 2+, som et supplement.

Vedrørende jagttryk:

Jagttryk dækker over flere ting, men jeg mener dette bedst illustreret ved det mest vigtige for en populær vildtbestand med trofæbærende handyr:

1. Afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam,
2. Samt den aldersmæssige afskydning internt i bukkebestanden.

– Dette fortæller også noget om selektering i afskydningen, og selektiv afskydning bør generelt i videst muligt omfang erstattes af tilfældig afskydning i bestanden, alt indenfor rammerne af en videnskabelig anbefalet afskydningsfordeling – der baserer sig på udredt estimeret bestandssammensætning, hvis udvikling kun Simulerende Bestandsanalyse kan forudsige.

Af rapporten, side 62 fremgår:

”Selv om der ikke foreligger data på jagttryk, vurderes dette heller ikke at være øget i perioden, og kan dermed formentlig også afskrives som forklaring”.

Dette er jeg ikke enig i, idet jagttrykket sagtens kan være øget i form af en ændret (forkert) afskydningsfordeling – især når vi ikke engang kender denne øgning pga. de omtalte manglende data via en utilstrækkelig Vildtudbytteindberetning i den frivillige del.

Formentlig de fleste mistænker at en formodet nuværende afskydning af 53 % bukke er for meget (hvilket simulerende bestandsanalyse også viser) – og så er jagttrykket for stort. – Se: www.netnatur.dk/er-53-skudte-bukke-for-meget.

– og er så den interne (aldersmæssige) afskydning i bukkebestanden tilmed forkert (som også klart fremgår af Simulerende Bestandsanalyse, og hvilket også ses i Vildtudbyttestatistikken) – så er jagttrykket for stort. – Se: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden. – Og et (for) stort jagttryk er jo lige så slemt som et øget jagttryk.

Et jagttryk på en meget populær vildtart som råvildtet, vil givetvis altid være tæt på optimalt, hvorfor jagttrykket fortsat vil være en af de store bestandsregulerende faktorer – og er jagttrykket forkert i forhold til aktuelle bestandssammensætning og formodet bestandsstørrelse, vil dette påvirke bestanden negativt, uanset at der også er andre medvirkende og endda betydende årsager til et registreret bestandsfald.

I ovenstående forbindelse kan også peges på, at tidligere afskydningsfordeling i henhold til mindre undersøgelser i 1992-2993 blev anslået til ca. 46 % bukke, 20 % bukke og 34 % lam – og at der i Vildtinformation 2013-2014 blev estimeret en afskydningsfordeling på: 54-26-19 % – og at de seneste Vildtudbytteindberetninger pegede på 53-25-22 %.

En vis sandsynlighed er således nok til stede for, at afskydningen nu er oppe omkring 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam – og givende en kønsmæssig afskydning på ca. 64 % handyr og 36 % hundyr.

– altså en indikering af øget jagttryk fra 1992 til 2021, og hvor der har været et forholdsvist højt jagttryk på bukke og råer fra 2013 (om ikke før) til nu 2022. – Dette forhold mener jeg har været gradvist medvirkende til at bestandssammensætningen i minimum seneste årti har været skæv i forhold til råvildtets naturlige biologi, givende mindre rum for selvregulering (antal lam pr. rå), for få 2+ bukke til at beslå råerne – og måske endda øget mulighed for sårbarhed overfor epidemiske sygdomme via langvarig generel utrivelighed skabt af en biologisk ubalance i kombination med, og grundlagt af forringet økologisk bæreevne.

Hertil kan også nævnes, at tidligere videnskabelige rapporter, allerede ved en fordeling på 46 % bukke, 20 % råer og 34 % lam, pegede på og advarede om, at afskydning af for mange bukke kunne blive et problem, hvilket betyder, at man på disse tidspunkter var inde på jagttryk ved afskydningsfordelingen som centrum for betragtningen, i forhold til bestandssammensætningen. – Og hermed også bestandsstørrelsen som vil kunne blive reduceret som følge af, at ikke alle råer med fødedygtig alder bliver beslået, på grund af manglende (for mange skudte) bukke – altså et for stort jagttryk.

Man hører tit: ”Hos os bliver alle råer beslået” – men dette er vist kun muligt at registrere for de helt professionelle – og disse er jo ikke til stede på alle jagtarealer i alle distrikter.

At afskydningsfordelingen kan have en betydning for sete bestandsfald, kan vel også anes af rapportens:”Den mindste forskel mellem kønsfordelingen af påkørte og nedlagte dyr fandtes i Nordjylland (48 % vs. 49 % råer, Figur 4.4 øverst), svarende til en stort set ens jagtlig selektion på bukke i forhold til råer på 1:1” – side 33. – Dette især når dette ses i sammenhæng med rapportens side 28: ”Tidspunkterne for stagnation og efterfølgende nedgang indtraf tidligst på Fyn (1996) og senest i Nordjyllands amt (2013)”. – Til dette kunne man måske spørge: Svarer den hér skitserede/udledte afskydningsfordeling mellem bukke og råer (1:1) så til Vildtudbytteindberetningerne fra Nordjylland?

Interessant nok ses også på rapportens side 39, ”at de tungeste lam blev indberettet i Nordjylland og Ribe amter” – som også er langt fra Fyn, epicentret for ”råvildtsygen” – hvilket rapporten også peger på.

Rapportens bearbejdning af bestandsudtag:

Rapportens afsnit 1.2.1 siger: ”På grundlag af eksisterende viden om rådyrets bestandsbiologi og senere års bestandsudvikling vil denne analyse fokusere på følgende fire mulige årsagsforklaringer, som ikke udelukker hinanden gensidigt: (i) Reduceret økologisk bæreevne, (ii) øget konkurrence fra andre hjortevildtarter (i praksis krondyr Cervus elaphus og dådyr Dama dama), (iii) øget prædation (i praksis ræv Vulpes vulpes), og (iv) epidemisk sygdom (dvs. den ”fynske rådyrsyge”)”.

Ovenstående må læses som, at rapporten ikke agter at betragte på, og bearbejde jagtudbyttetnærmere som mulig årsag til bestandsfaldet, på trods af at jagtudbyttet stadig må betragtes som både en forvaltningsmæssig del og formentlig stadig er den største bestandsregulerende faktor (indtil andet er bevist, hvad det jo ikke er endnu).

Af rapportens afsnit 3.4 fremgår: ”Rådyrbestandes tæthed bestemmes af en række faktorer, først og fremmest områdets bæreevne (fødeudbud) i samspil med konkurrence med andre arter (fx krondyr og dådyr) om samme føde, men kan derudover også påvirkes negativt af dødsfaktorer, såsom prædation og hårde vintre”. – Hér nævnes heller ikke jagtudbytte, som utvivlsomt er en bestandsregulerende faktor der absolut kan påvirke bestandstæthed, og dermed bestandsstørrelse.

Faktisk viser Simulerende Bestandsanalyse, at vi kun afskyder 1-5 % for mange dyr årligt, men at det er afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam som er udslagsgivende for et bestandsfald – fordi de anvendte afskydningsfordelinger ikke respekterer råvildtets naturlige biologi og sammensætning.

Jagtudbyttets fordeling må have stor indflydelse på bestandstæthed (som jo afgør bestandsstørrelsen), som analysen SR542 beskæftiger sig meget med, hvilket derfor automatisk må gøre jagtudbyttet til én af de mulige årsager til op- og nedgange i vildtudbytterne, som der burde fokuseres på og udredes nærmere om. – Dette også selv om jagtudbyttet naturligvis ikke 100 % afspejler bestandsstørrelse og bestandssammensætning, og heller ikke 100 % afspejler variationen i bestandssammensætning – som også er lokalitetsbestemt (varierende med økologisk bæredygtighed og epidemisk sygdom).

Det årlige jagtudbyttes bestandsdel: afskydningsfordelingen er et af de allervigtigste sæt nøgletal på afskydningssiden (som er en væsentlig del af forvaltningen), og lige så vigtig som det samlede årlige jagtudbytte – forklaret lidt firkantet ved: at det er lige så effektivt at afskyde i bestanden med f.eks. 0 % bukke – 100 % råer – 0 % lam, som at bortskyde hele bestanden, da samme resultat opnås.

I rapportens side 31 siges: ”I det omfang påkørte dyr kan antages at være repræsentative for den levende bestand, har jægere med andre ord en udpræget præference for bukke frem for råer”. – Men er denne præference så negativt influerende på bestanden? – Og hvad med denne omtalte præference i forhold til jagtudbyttet og bestandsfaldet?

Alt andet bearbejdes fint og grundigt i rapporten, men ingen egentlig forklaring gives på hvorfor bestandsudtag og afskydningsfordelingens samspil med fald i de årlige jagtudbytter udelades i rapporten, men blot kortfattet affærdiges som årsag til nedgange i de årlige jagtudbytter. – Dette er jeg ikke enig i, og jeg mener i modsætning til rapporten, at jagttrykket er blevet større, og at afskydningsfordelingen gradvist er blevet mere og mere forkert, måske delvist skabt af stigende interesse for trofæjagt.

Jeg er helt uenig i, at jagttryk skal udgå af videnskabelig bearbejdning, og erstattes af personligt kendskab til praktiseret rådyrjagt – hvilket anføres på side 60, med ordene: ”Hvis man ser bort fra en mulig øgning i jagttryk, hvilket ud fra forfatternes personlige kendskab til, hvorledes rådyrjagt har været praktiseret de seneste 30 år, vurderes som usandsynligt som forklaring for bestandenes tilbagegang…..”.

– Men igen må gentages, at årsagen til at Aarhus Universitet ikke (efter min mening) bearbejder selve jagttrykket og afskydningsfordeling, kan ligge i at Universitetet ikke finder det forsvarligt eller muligt, at bearbejde dette fyldestgørende på grund af mangelfulde og ufuldstændige Vildtudbytteindberetninger gennem mange år – eller måske at dette område findes ”for politisk”.

Atter må også nævnes, at dette omtalte vedrørende bestandsudtagets styrke og vægt i bestandsudviklingen, ikke gør jægerne ansvarlige for bestandsfaldet. Dette fordi bæredygtig jagt ikke er (eller nogensinde har været) defineret og konkretiseret – og fordi jægerne og jagtudlejerne ikke har en jordisk chance for at vurdere rimeligt korrekte forventede antal rådyr på sine jagtarealer, og af denne grund heller ikke kan vurdere hvad bæredygtigt bestandsudtag er på disse jagtarealer. – Og dette disponerer absolut for høje bestandsudtag på de enkelte jagtarealer, som yderligere forstærkes af effekten fra den mægtige ”Udbud og efterspørgsel” – se: www.netnatur.dk/de-syv-syndere.

Praktisk hjælp til at afskyde rigtigt på jagtarealerne har heller aldrig været til stede, idet dette gennem alle tider har været erstattet af mange og vidt forskellige/modsatrettede anbefalinger til afskydning – anbefalinger som alle resulterer i en enten forringet eller umulig bestandssituation, dersom de afprøves i en Simulerende Bestandsanalyse i vores nuværende antagede bestandssituation.

Smuk afvekslende mosaik biotop for vildt, ved Allindelille.

Den økologiske bæreevne for råvildt:

Af rapportens sammenfatning fremgår på side 6: ”Det konkluderes, at de seneste to årtiers tilbagegang næppe skyldes øget prædation (ræv), konkurrence med andre hjortearter eller vejrforhold, men muligvis en kombination af en epidemisk sygdom i kombination med eller afledt af faldende økologisk bæreevne”.

Værd at bemærke sig er rapportens udtryk: ”muligvis” – hvilket jo er en helt korrekt formulering, så længe der ikke er foretaget undersøgelser herom. – Således kan det kun være rigtigt, når Aarhus Universitet foreslår sådanne undersøgelser gennemført.

Rapporten fremhæver altså: ”Reduceret økologisk bæreevne” – som den muligvis nok mest betydende årsag (i mulig kombination med, eller egentlig baggrund for epidemisk sygdom), til bestandsnedgange hos råvildtet – og netop og lige præcist hér indgår (mig bekendt) den eneste foretagne store påviselige større økologiske ændring i nyere tid: afskaffelse af brakmarkerne.

I denne forbindelse kan nok også fastslås, at de uundværlige vintergrønne marker ikke har det samme fødegrundlag som f.eks. brakmarkerne havde, heller ikke i form af fødevariation såsom de for råvildtet vigtige: Alm. gederams, Engrapgræs, Rajgræs og Urter m.fl. – som ikke ses i de vintergrønne marker, men var almindelige i brakmarkerne.

Andre negative effekter af de manglende brakmarker er, at råvildtet nu mangler de spredt fordelte hvile- og dækpladser, ret sikre steder at lægge lam af. Og faldet i bestande af studsmus, som følge af afviklingen af brakmarkerne, har alt andet lige medført at ræve må tage forholdsvist flere lam (habitatrelateret prædation) – end da brakmarkerne eksisterede. Rævene skal nu ikke lede efter lam i brakmarkerne, men følger bare hegn og skel, og smutter undervejs ind og afsøger de mindre remiser. – Flere råer er altså blevet presset ud i agerlandets åbne landskaber for at føde, hvor de rutinerede ræve også er set sidde ”på anstand” og kigge ud hvor råen går hen flere gange i døgnet (det egentlige omfang af dette er dog uvist).

Om der gennem tiderne er foretaget ændringer i gødningsmidler og sprøjtemidler må også være overkommeligt at udrede, men imødegåelser af de eventuelt fundne negative effekter heraf vil formentlig være fra umulige til meget langvarige. Det kunne også tænkes, at sådanne undersøgelser ville møde modstand, der ikke kan overvindes.

Med relation til tæthedsafhængighed og økologisk bæredygtighed på arealerne, kan også peges på rapportens side 9: ”Hvis de seneste års faldende nationale og regionale udbyttetal skyldes en generelt faldende bæreevne, kan vi derfor forvente, at det afspejles i faldende kropsvægte hos de nedlagte dyr”.

– Og med hensyn til kropsvægte i forbindelse med den økologiske bæreevne siger rapporten følgende på side 44:

”I absolutte tal steg den gennemsnitlige dato-korrigerede kropsvægt for lam signifikant fra 2013 til 2022, men var stabil for de øvrige aldersgrupper”.

”Hvis der tages højde for den faldende bestandstæthed fra 2013 til 2020 (indbygges i de statistiske modeller), falder kropsvægten signifikant gennem perioden for både lam, 1-årige og 2+-årige råer, samt 2+-årige bukke”.

”Dette (umiddelbart kontra-intuitive) resultat kan tolkes således, at årsagen til at kropsvægtene ikke faldt skyldes at de blev kompenseret af de vægtforøgelser, der er resultat af et signifikant fald i bestandstæthed. Normalt ville man forvente en vægtforøgelse med lavere bestandstæthed, men dette resultat indikerer altså at den økologiske bæreevne er faldet fra 2013 til 2020, og det deraf følgende vægttab har udlignet vægtforøgelsen”.

”En faldende andel af 2+-årige råer med en kropsvægt på over 14 kg fra 2013-2020, når der korrigeres for bestandstæthed, peger i samme retning, men er naturligvis også baseret samme data”.

Så vidt jeg tolker dette, var altså de absolutte gennemsnitlige kropsvægte for lam steget signifikant fra 2013-2020, og var stabile for de øvrige aldersgrupper – men grundet at kropsvægtene skulle være steget mere ved den lavere bestandstæthed, end de er steget signifikant – konkluderes altså at kropsvægtene faktisk er faldet signifikant, og at dette må skyldes faldende økologisk bæreevne.

– Men hvorfra ved man hvad kropsvægte vil stige ved lavere bestandstæthed i DK?

Vedrørende dette siges også i rapporten på side 43: ”Der kunne ikke påvises nogen negativ effekt af bestandstæthed på andelen af 2+-årige råer med en kropsvægt på over 14 kg (Tabel 5.4). I perioden 2013- 2020 steg andelen af råer i vildtudbyttet med en kropsvægt på over 14 kg signifikant fra 78 til 80 % i absolutte tal (Tabel 5.4)”.

Rapporten på side 43: ”Effekten var dog statistisk signifikant negativ hvis man korrigerer for variation i bestandstæthed inden for kommune (Tabel 5.4). Det er også værd at bemærke, at tætheden i modellen uden år viser en næsten signifikant positiv effekt dvs., at andelen af 2+-årige råer i vildtudbyttet med en kropsvægt på over 14 kg stiger ved højere tætheder”.

Rapportens side 59: ”Fra et demografisk perspektiv er der ikke evidens for at de negative vækstrater har været drevet af reduceret fekunditet, ligesom både kondition (gennemsnitsvægte) for både lam og råer har været stigende siden 2013. Ud fra udelukkelsesmetoden kan dette pege i retning af, at det kan være reduceret overlevelse for råer, som har drevet bestandsudviklingen i negativ retning sammenlignet med tidligere”.

På side 60 i rapporten siges: ”Da der ikke foreligger differentierede aldersdata for dyr fra og med 2-årsalderen, er det imidlertid ikke muligt at efterprøve om vækstraterne i disse år primært styres af variation i voksenoverlevelse”.

– I ovenstående 4 afsnit kan jeg ikke gennemskue hvad der egentlig menes/siges om voksenoverlevelse, reduceret overlevelse for råer og bestandstætheder – i forhold til det beskrevne og øvrige indhold, og de får mig i tvivl – også selv om jeg er klar over at jeg ovenfor har plukket ovenstående tekster ud af deres kontekst.

Rapporten bekræfter vigtigheden af Skovprocenten, med ordene side 18: ”Navnlig i den første periode steg rådyrtætheden således med en stigende kommunal dækningsgrad af skov (Tabel 3.1) i intervallet 0-25 % skovdække (Figur 3.2, 3.3), og i alle perioder faldt rådyrtætheden med faldende andel af dyrket land i de kommuner, som var dækket af mere end 60 % agerland, hvorimod den steg i de kommuner, der havde 8-40 % agerland (Figur 3.2, 3.3). I begge perioder fandtes de højeste rådyrtætheder altså i kommuner med mindst 25 % skovdække og 40-60 % agerland (byzone fraregnet)”.

Antal lam per rå 2+, vækstrate og råers kondition:

Rapporten konkluderer hér på side 6: ”Antal lam per rå (udtryk for bestandens reproduktionsevne) var positivt korreleret med andelen af 2+-årige råer > 14 kg (brækket vægt), men ikke med bestandenes vækstrate. Dette kan indikere, at bestandenes vækstrater (som var negativ i undersøgelsesperioden) i højere grad har været drevet af dødelighed end af tæthedsafhængige reproduktionsrater”.

Rapportens side 45: ”Vækstraterne på amtsniveau er ikke signifikant korreleret med hverken fekunditet (lam/rå-ratioen) eller råernes kondition. Der er dermed ikke i evidens for, at råernes fekunditet eller generelle kondition har påvirket bestandenes vækstrater (som i den pågældende periode var negative). Hvis dette er tilfældet, må de negative vækstrater være drevet af reduceret voksenoverlevelse; helt præcist overlevelsen for voksne råer”.

Rapportens side 45: ”Hvis de seneste årtiers bestandstilbagegang er forårsaget af øget dødelighed blandt råer, fx pga. sygdomsudbrud, lader dette sig ikke spore i bestandsdata pga. manglende aldersdifferentiering blandt fuldvoksne dyr”. – Det sidste forstår jeg ikke.

Hér synes jeg ikke at jeg kan få det sidst understregede til at stemme med de 2 første.

Lam/rå-ratioen:

I henhold til rapporten side 34: ”Antal lam per 2+-årig rå var 2,88 i vildtudbyttet mod 0,63 blandt påkørte dyr (Tabel 4.1). Til sammenligning var antal lam per rå (1-årige, 2+-årige og ukendt alder) 1,07 i vildtudbyttet mod 0,41 blandt påkørte dyr (Tabel 4.1)”.

Rapportens side 35: ”Gennemsnittet af lam/rå-estimater per år i kommunerne var 2.09+/-0.03 (range 0.29-7.00; konfidensgrænser 2.05-2.15). Dette estimat er dog overvurderet, idet der er 41.861 ikke-aldersbestemte råer, som ikke indgår i analysen. Såfremt de ikke-aldersbestemte råer har samme fordeling som de aldersbestemte, så vil det forventes at der ”mangler” omtrent 28.762 råer med en alder på 2+ år. Det ville i så fald resultere i en lam/rå-ratio på omkring 1,56”.

Til sammenligning med ovenstående, viser min Simulerende Bestandsanalyse at, i formodede nuværende bestandssituation er antal lam pr. rå i ultimo juli – altså ca. 2 måneder efter at dødelighed har gjort sig gældende hos både råer og lam, da der i analysen regnes med at alle lam sættes den 02.06. og at oprykning (fra ét alderstrin til næste) sker 16.05.- og uden at indregne omfanget og følgen af epidemisk sygdom:

Ultimo juli: 1,069 lam pr. alle råer (inkl. smalråer).

Ultimo juli: 1,512 lam pr. fødedygtig rå (råer fra 2 år og op).

2. juni: 1,013 lam pr. alle råer rå (inkl. smalråer).
3. juni: 1,524 lam pr. fødedygtig rå (råer fra 2 år og op).
4. juni: 1,657 lam pr. rå der rent faktisk føder.

Mine antal indebærer, at ca. 93 % af alle råer med fødedygtig alder (2-13 år) på landsplan rent faktisk sætter levedygtige lam – dødfødte lam siges ikke at være ualmindeligt. – En del af rå- bestandens ca. 5 % gamle råer (10-13 år) sætter ingen eller få lam. – Og der vil altid i enhver bestand være hundyr som af en eller anden grund ikke bliver beslået.

Denne lidt underlige rå med knolde i panden i begge sider, havde diarré, men var endnu ikke afmagret, 13.08.2020, Nordsjælland. – Af de sidst indsendte 62 fundne falddyr, var ingen døde af bakteriel infektion, og kun 18 % havde moderat til massiv parasitinfektion i tarmene. – Således kender vi ikke dødeligheden fra den ”fynske rådyrsyge”.

Epidemisk sygdom og mulig mistet tilgang:

Rapporten fremhæver også som mulig årsag: ”Epidemisk sygdom” – og også dette kan man kun være enig i.

Dette udtrykt i: ”at de seneste to årtiers tilbagegang næppe skyldes øget prædation (ræv), konkurrence med andre hjortearter eller vejrforhold, men muligvis en kombination af en epidemisk sygdom i kombination med eller afledt af faldende økologisk bæreevne”.

Og da den epidemiske sygdom udtrykker sig ved diarré hos dyrene, betyder dette vel lidt trekantet opstillet: Problemer med dyrenes fordøjelse af fødeudbud eller manglende fødeudbud, hvor dette vokser eller er mangelfuldt.

Efter min opfattelse ser det ikke entydigt ud til, i henhold til undersøgelser af indsendte falddyr, at være inficerede parasitter der som vektorer smitter dyrene i væsentlig, alvorlig grad, fordi sidste undersøgelse (og flere tidligere) bekræftede at ingen bakteriel infektion blev fundet som dødsårsag hos indsendte rådyr – og fordi man kun fandt moderat til massiv parasitinfektion i tarmene hos 18 % af de sidst undersøgte 62 dyr.

Vi kender reelt ikke råvildtsygens andel af sete bestandsfald, eller hvor dødelig råvildtsygen egentlig er, hvilket gør det meget vanskeligt at kåre råvildtsygen som en væsentlig dødsårsag som årsag til sete bestandsfald – altså at dødelighed har skabt bestandsfaldet.

Vi ved vel heller ikke om sygdommen er smitsom og på hvilken måde, men måske nok at den ikke er tæthedsafhængig – udtrykt i rapporten side 28: ”Der var ingen sammenhæng mellem tidspunkterne for bestandskulmination og bestandenes tæthed på kulminationstidspunktet. Dette mønster er i overensstemmelse med forventningen ved en epidemisk spredning, uafhængig af bestandenes tæthed”.

– Men at der kan være tale om en overdødelighed hos voksne råer fremgår af rapporten side 46 ved: ”Vækstraterne på amtsniveau er ikke signifikant korreleret med hverken fekunditet (lam/rå-ratioen) eller råernes kondition. Der er dermed ikke i evidens for, at råernes fekunditet eller generelle kondition har påvirket bestandenes vækstrater (som i den pågældende periode var negative). Hvis dette er tilfældet, må de negative vækstrater være drevet af reduceret voksenoverlevelse; helt præcist overlevelsen for voksne råer”.

Dette synes jeg ikke stemmer med rapportens side 45: ”Hvis de seneste årtiers bestandstilbagegang er forårsaget af øget dødelighed blandt råer, fx pga. sygdomsudbrud, lader dette sig ikke spore i bestandsdatapga. manglende aldersdifferentiering blandt fuldvoksne dyr”. – Det sidste forstår jeg ikke.

Til dette kan vel også siges, at den sete negative vækstrate (bestandsfaldet) vel også må kunne afhænge af om antal fødedygtige råer er faldet som følge af forkert afskydning (nu ca. 25 % råer), og/eller om der er ældre bukke nok til at beslå råerne som følge af forkert afskydning (nu ca. 53 % bukke), og/eller om der er færre råer som grundet rådyrsygen i det hele taget sætter lam – også selv om det ifølge rapporten ikke ser ud til at der er sammenhæng mellem antal lam per rå og sete bestandsfald.

Hvor meget kan råvildtsygen betyde for bestandsstørrelsen?

Nedenstående gælder, hvis der kun anskues på mistet tilgang/rekruttering (antal fødte lam) som en følge af syge eller utrivelige bukke og råer som af dén grund ikke parrer sig – og ikke selve råvildtsygens dødelighed, som vi jo ikke kender – men som rapporten ser ud til at tillægge størst betydning for sete bestandsfald – som jeg forstår dette.

Men om bukkene og råerne dør af råvildtsygen, eller om de lever og blot ikke parrer sig på grund af råvildtsygen/diarré – giver samme resultat på antal satte lam for de implicerede dyr.

Og da manglende tilgang/rekruttering virker eksponentielt fremover (unger og ungers unger osv.), hvad dødelighed ikke gør, vil den manglende tilgang kunne være ”vigtigere” og mere betydende end selve dødeligheden (som vi ikke kender).

Vi ved vel ikke om råvildtsygen påvirker fertiliteten. – Men bortset fra dette har jeg svært ved at forestille mig, at et dyr med diarré har eller giver den store lyst til at parre sig – og er dette tilfældet vil dette jo sige, at tilgangen til bestanden bliver mindre med groft regnet x antal diarré- ramte råer, gange med et sted mellem 1,069 og 1,657 lam pr. rå (se tidligere vedr. lam/rå- ratioen).

– Dvs. at f.eks. 2.300 diarré- ramte råer ville da give en mindre årlig tilgang (rekruttering) på mellem ca. 2.400 til 3.800 lam – og dertil kommer effekten af, at f.eks. 500 bukke ikke vil beslå råerne pga. utrivelighed hos bukkene fra den epidemiske sygdoms diarré- tilstand. Og hvis en buk (ung som gammel) ellers i gennemsnit beslår 4 råer hver årligt, vil tabet i årlig tilgang fra dette (mistet rekruttering) groft regnet blive ca.: 500 x 4 x min. 1,069 = 2.100.

Altså mistet årlig tilgang i alt pga. diarré alene på: mellem 4.500 og 5.900 lam. – Er der i det hele taget nogen som har set diarré- ramte dyr parre sig?

For at groft vurdere på det mulige samlede årlige bestandsfald i dette eksempel, fra både epidemisk sygdom og fra for mange skudte dyr årligt – må vi finde antal dyr vi mister som følge af vores aktuelle forkerte afskydningsfordeling ca. 53 % bukke – 25 % råer – 22 % lam, på ét år. Dette gør vi ved at finde dette antal i en Simulerende Bestandsanalyse, og dén viser at vi i snit over 6 simulerings- år mister årligt: ca. 3.300 bukke og ca. 1.600 lam og får 100 flere råer – i alt mistede dyr: 4.800.

Og dette giver sammenlagt (i dette tænkte eksempel) et gennemsnitligt tab på ét år på mellem: 9.300 og 10.700 dyr, fra effekten af mistede lam pga. parringshæmmende diarré og forkert afskydningsfordeling – og dertil skal lægges den ekstra dødelighed fra epidemisk sygdom hos bukke og råer og måske hos lam (hvilken vi ikke kender).

Med dette tænkte eksempel og med de valgte antal (som kun er rene gæt) ses, at alene den afledte effekt af epidemisk sygdom måske godt kan være lige så betydende for bestandsstørrelsen via færre satte lam, som epidemisk dødelighed – og som et forkert jagtudbytte (hvor især afskydningsfordelingen er udslagsgivende).

* At der ikke ”er plads” til både epidemisk sygdom og forkert afskydning i bestanden, understreges af sete aktuelle gentagne bestandsfald. Én af de to nævnte ting må vige – og som det er hér og nu, kan det kun blive afskydningen i bestanden som må vige: altså jagtudbyttet må justeres efter forholdene – uanset alt andet, som vi ikke p.t. har styr på og derfor ikke kan gøre noget ved tids nok. – Det eneste vi nu har, er muligheden for at styre bestandsfaldet bort fra gentagne bestandsfald, ved at nedsætte jagtperioder og ved at regulere på jagtudbyttet (især afskydningsfordelingen), hvorved effekten af dette senere vil give bestandsøgning via den vigtige bestandssammensætning som forbedres. – I mellemtiden bør undersøgelser foretages, som rapporten foreslår.

Fra 2020 til 2021 faldt jagtudbyttet ca. 12.000 dyr, og til dette kan man vel i øvrigt også sige: at der ikke er nogen garantier for at estimeret Udbytteprocent (årligt jagtudbytte i % af estimeret bestandsstørrelse) ikke bliver større, eller endda måske væsentligt større, ved faldende bestand. – Hvis de fleste jægere arbejder på (ved større jagtlig flid) at skyde dét antal dyr de er vant til at skyde, men nu i en faldende bestand, vil Udbytteprocenten blive større – ved denne form for øget jagttryk, som også øger forstyrrelsestrykket.

* Således er jeg ikke sikker på, at den faldende bestand er drevet af dødelighed hos råer – men måske snarere af mistet tilgang/rekruttering (antal fødte lam) pga. råvildtsygens utrivelighed (bl.a. diarré- tilstand) der sandsynligvis kan hæmme parring.

Rapportens bestandssammensætning – ud fra Vildudbytte:

Af rapporten side 14 og 27 fremgår, ”at det kan antages at vildtudbyttetal for rådyr i høj grad afspejler den underliggende bestandstæthed i Danmark – men ikke nødvendigvis 1:1”.

* Dette må være rigtigt, da vi heller ikke har andet brugbart end trafikdræbte dyr og DOF´s punkttællinger til at vurdere bestandens størrelse – og som er mindre datamængder end fra Vildtudbyttestatistikken, og nok lige så usikre.

Af rapportens behandling af bestandssammensætning i afsnit 4.2 fremgår, at undersøgelsesgrundlaget er: ”komplette informationer om køn og alder på 270.426 rådyr samt 33.590 lam, som ikke var kønsbestemt, og derforuden 115.005 råer og bukke, der ikke var aldersbestemt. Disse er indrapporteret frivilligt til vildtudbyttestatistikken i perioden 2012-2020”.

Dette kan sammenholdes med, at der i perioden 2012-2020 i alt blev skudt 952.415 rådyr. Dvs. at så lidt som 28 % (270.246×100/952.415) af alle skudte dyr i perioden 2012-2020 blev indberettet med komplette informationer om køn og alder– og dette er et meget lille grundlag for estimering af bestandens sammensætning og udviklingen i denne, i perioden 2012-2020, og før 2012 viste indberetningerne ikke ret meget nyttigt. – Og før 2014 (altså for under 10 år siden) indberettede kun 60-70 % af jægerne nedlagt vildtudbytte, hvilket vel egentlig kan betyde at vores sete bestandsfald er endnu større end vi tror. – Selv i dag ved vi ikke engang nøjagtigt hvad der bliver skudt årligt.

Jeg forstår egentlig ikke helt hvad alle disse tal i rapportens Tabel 4.1 skal illustrere (ud over at Vildtudbytteindberetningen har været, og er insufficient) – når de ikke lander i en vurdering af afskydningsfordeling i sammenhæng med bestandssammensætning og sete bestandsfald.

Men det er helt rigtigt, at jo mere grundigt tilgængeligt data bearbejdes, som netop gjort i rapporten, jo flere brugbare informationer opnår man – til opnåelse af endnu flere brugbare data.

I henhold til rapportens opgørelse i Tabel 4.1, androg de i perioden 2012-2020 komplet indberettede 1- årige skudte bukke 46.441 og de 2-10 årige bukke 109.726 – dvs. at: af de komplet indberettede 156.167 skudte bukke var andelen af skudte 1- årige bukke ca. 30 % og andelen af skudte 2-10 årige bukke var ca. 70 %. – Dette burde, i henhold til mine beregninger i min Simulerende Bestandsanalyse, være næsten lige omvendt ved bæredygtig jagt på råvildt, idet min analyse kommer frem til en bedste fordeling af skudte bukke aldersmæssigt på: ca. 70 % 1- årige bukke og 30 % 2-10 årige bukke.

De ovennævnte 30 % skudte 1- årige bukke og de 70 % skudte 2+ bukke skal naturligvis tages med de allerstørste forbehold, dels grundet de store mørketal i indberetningerne, dels grundet i dét væsentlige forhold, at der sandsynligvis ikke er 2-10 årige bukke nok i bestanden til denne afskydningsfordeling.

Afskydningsfordelingen for de 270.426 skudte rådyr med indberettede komplette informationer udgjorde i perioden 2012-2020 samlet betragtet:

156.167 bukke, 49.654 råer og 64.600 lam – svarende til en afskydningsfordeling på: ca. 58 % bukke – 18 % råer – 24 % lam, og denne (og vores aktuelle på 53-25-22 %) burde efter min mening have været vurderet og kommenteret i forhold til den formodede bestandssammensætning – som nok kan anslås til omkring 11 % bukke, 43 % råer og 46 % lam pr. ultimo juli (kønsforhold 1:4), til sammenhold med Kalø- bestandens ca. 22 % bukke, 46 % råer og 32 % lam (kønsforhold 1:2 til 1:2,5).

Derudover skal medtænkes et mørketal i de frivillige indberetninger på 73.144 skudte bukke som ikke blev indberettet med alder, 41.861 skudte råer som ikke blev indberettet med alder og 33.590 lam som ikke blev indberettet med køn. – Dette samlede mørketal andrager således 148.595 dyr, svarende til hele 55 % af de i alt 270.426 korrekt køns- og aldersregistrerede skudte dyr i perioden 2012-2020 – og 36 % af alle 419.021 indberettede dyr, hvoraf altså de 148.595 dyr var mangelfuldt indberettet. – Som tidligere nævnt andrager de komplet indberettede 270.426 skudte dyr i perioden 2012-2020 kun 28 % af de i alt 952.415 skudte dyr i perioden.

Jeg gad gerne se Fig. 4.1 på side 32 – uden at påkørte dyr var indregnet. – Selv om rapporten på rigtig vis tager fat på det vi ved, så mener jeg det ikke retvisende, at blande 2 værdigrupper med så store og uforklarlige forskelle sammen i én figur.

Det beskrevne ovenfor mener jeg ikke at der kan trækkes nogen som helst entydige konklusioner på, andet end at Vildtudbytteindberetningen fra 2012 til nu, ikke har gjort det muligt at uddrage entydige informationer om den meget vigtige bestandssammensætning i sammenhæng med den lige så vigtige afskydningsfordeling.

Det må altså konstateres, at der endnu ikke er etableret en velegnet, strukturel og informationsgivende Vildtudbyttestatistik, som kunne have givet os langt større muligheder for at opnå bæredygtig jagt ved at få indblik i meget vigtige bestandsmæssige sammenhænge.

* Og dette er årsagen til at jeg foreslår Vildtudbytteindberetningen optimeret og gjort obligatorisk i alle dele. – Selv om det er korrekt, som rapporten anfører, at den levende bestands sammensætning ikke kan estimeres direkte og entydigt ud fra jagtudbyttet grundet udpræget trofæjagt, vil andre dele af analyse og tidligere undersøgelser kunne bidrage i en sådan estimering. – Under alle omstændigheder må det være et must, at vi ved hvad der bliver skudt – og dette ved vi jo ikke engang nu 2022, altså 10 år efter indførelse af de frivillige indberetninger i 2012, som netop derfor burde gøres obligatoriske.

I rapporten understøttes ovenstående af udsagnet på side 8: ”Manglende viden om de danske rådyrbestandenes tilstand og udvikling samt bagvedliggende årsager, har indtil nu udgjort en væsentlig hindring for enhver form for vidensbaseret forvaltningsdiskussion”. – Idet råvildtbestandens udvikling ikke har kunnet udledes af Vildtudbyttestatistikken, og heller ikke en formodet bestandssammensætning er man kommet tilstrækkeligt tæt nok på.

Den uddragne grove estimerede afskydningsfordeling for de komplet indberettede skudte dyr: ca. 58 % bukke -18 % råer og 24 % lam ovenfor, kan så sammenlignes med resultatet af min udførte bestandsanalyse af råvildt, som kommer frem til den bedste, bæredygtig afskydningsfordeling i råvildtbestanden på: ca. 41-20-39 % i vores nuværende bestandssituation (- som kan rundes op til: 42-20-38 %, hvis vi ikke ønsker bestandsøgning). – Og der kan sammenlignes med nuværende: ca. 53-25-22 %.

Og dette kan sammenlignes med tidligere lille DMU- undersøgelse (1992-1993) visende formodet afskydningsfordeling på: ca. 46 % bukke, 20 % bukke og 34 % lam. – Og det kan sammenlignes med tidligere anbefalede afskydningsfordeling (DMU 2002): 30-20-50 %.

Bukkelam med lammeopsats 12.08.2010, i Ekkodalen på Bornholm. – Den gik nede i engen, med børn legende lige omkring sig, og folk gik tæt (5-6 meter) forbi den med hunde. – Dagen før så min kone og jeg lammet tage springet ud over den øverste kant af dalen, og i fuld fart og med kun ganske få ben- kontakter med skråningen, landede den i bunden af dalen og begyndte straks at æde – som var dette den naturligste ting i verden. – I Ekkodalen finder lokale folk ret ofte døde rådyr (efter styrt) i bunden af dalen.

Afsluttende bemærkninger:

Alt i alt en meget fin og øjensynligt meget grundig rapport med meget stærke påvisninger og illustrationer – men den mangler efter min opfattelse en videnskabelig bearbejdning af bestandsudtag bestående af jagtudbytte og afskydningsfordeling, i sammenhæng med bestandssammensætningen og sete bestandsfald.

Nogle vil måske mene, at jagtudbytte er noget der kan opfattes som ”for politisk”, men rapportens foreslåede målrettede bestandsbiologiske undersøgelser kan lige såvel lande i noget der kan opfattes som ”for politisk”. – Ender disse undersøgelser (- hvis de når så langt), i dét resultat at vores agerlands variation, afgrøder, gødning eller sprøjtemidler ikke er velegnede, eller forringende for råvildtet, bliver der næppe rettet meget op på dette, den økologiske bæreevne.

Rapporten har slået en hel del vigtige ting fast, f.eks.: ”at jægerne ikke er skyld i bestandsfaldet” – ”at bestandsfaldet ikke skyldes antalsøgning af de større hjortearter” – ”at bestandsfaldet ikke er forårsaget af rævene” – ”at bestandsfaldet ikke skyldes hårde vintre” – ”og at man nok kan regne med at bestandsudtaget afspejler den levende bestand, støttet af viden fra trafikdrab” – ”og at jægerne har en udpræget præference for at skyde bukke fremfor råer, fremvist af trafikdrab”.

Rapporten har også påvist mange vigtige, komplicerede sammenhænge mellem faktorer, variabler, vilkår og forventet bestandsudvikling.

Der er intet i rapporten som tyder på eller blot indikerer, at råvildtbestanden ikke vil fortsætte med at falde – altså ingen prognose af fremtiden for råvildt i forhold til sete negative udvikling – hvilket Aarhus Universitet jo heller ikke blev spurgt om.

De kommende, i rapporten foreslåede målrettede bestandsbiologiske undersøgelser baseret på individuelt mærkede dyr er særdeles relevante – men de kan slet ikke stå alene i redningen af råvildtbestanden og råvildtjagten – der skal mere til, meget hurtigt:

1. Bestandsudtaget må reguleres ved afkortning af jagtperioder,
2. En rigtig afskydningsfordeling skal anvendes – også internt i bukkebestanden,
3. Vildtudbyttestatistikken må optimeres og gøres obligatorisk i alle dele,
4. Etablering og brug af et overvågningssystem, f.eks. som er Simulerende Bestandsanalyse, der kan forudsige bestandsudvikling ved et givent jagtudbytte.
5. At stille et valideret Afskydningsværktøj til rådighed for råvildtjægere – til brug for at estimere antal rådyr på et defineret jagtareal og få oplyst hvor mange bukke, råer og lam der kan afskydes bæredygtigt på det af jægeren eller jagtudlejeren kvalitetsdefinerede og stedbestemte jagtareal.

1. Stadigvæk synes jeg at det er værd at bemærke sig og fastholde, at før 2009 (hvor fald i de årlige jagtudbytter startede) skete der to vigtige hændelser og et ændret forhold:

Bortfald af brakmarker i 2008 = stor og meget brat økologisk ændring for råvildtet.

Indførsel af jagt i 2007 på fasanhaner også i sidste halvdel af januar = øget forstyrrelsesbelastning med optimalt lange flugtafstande i råernes fosterperiode – i en kold, energikrævende periode med mindst og ringest fødegrundlag, hvilket ikke nødvendigvis udlignes af råernes om vinteren nedsatte stofskifte.

– og at klimaændring sandsynligvis har ændret råvildtets parringsperiode og lammesætningsperiode – som jagtperioder naturligvis skal tilpasses.