Jack Hansen opsamler og vurderer de debatterede årsager til råvildtets frie fald, og han udpeger: ”De 7 syndere” som er sandsynlige årsager til bestandsfaldet – og mulige løsninger
Tekst og foto: Jack Hansen 12.06.2022
Jack Hansen har over tid leveret en lang række underbyggede artikler til Netnatur.dk om årsagen til udviklingen i den danske råvildtbestand. Denne artikel er – i lighed som de øvrige – leveret som et læserbrev og denne gang runder han serien af og peger på det han kalder ”De 7 syndere”, når det drejer sig om at lokalisere årsagen til det store fald i det danske råvildtudbytte
Tekst og foto: Jack Hansen 12.06.2022
Dette læserbrev indeholder:
Udpegning af ”DE 7 SYNDERE”.
Er råvildtbestanden faldet?
Afvikling af brakmarker – startskuddet til faldet.
Tidligere ændringer i landbruget – forringede for mange vildtbestande.
Afskydning ikke tilpasset den nye situation – står for det fortsatte fald.
Vildtudbyttestatistikken – har altid været mangelfuld.
Udbud og efterspørgsel – stresser jagtudøvelse og råvildtet.
Bæredygtigt jagtudtag ikke defineret – der afskydes forkert på jagtarealer.
Klimamæssige forandringer.
Øvrige medvirkende årsager.
– alt som jeg opfatter dette, efter min mening og ud fra mine beregninger i en simulerende bestandsanalyse samt i henhold til nærmere forklaringer og uddybninger på: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.
Én af vore vanskeligste og mest debatterede vildtarter. – Det er vanskeligt at se hvad der er for og bag i hele vores bestandssituation. Jeg ville dog til hver en tid vælge det bagerste dyr, og vi skulle nødig ende med det forreste dyr i vores kommende bestandssituation.
Udpegning af: ”DE 7 SYNDERE”:
Et lille indledende spørgsmål:
”Hvad er det egentligt vi mangler, for at erkende, at vi ikke har bæredygtig jagt på råvildt?”
Nok skyder vi flest fasaner og mange ænder – men, der er ikke meget andet, der kan holde debatgryderne og spekulationerne i kog end råvildtet, som dog får skarp konkurrence af kronvildt og dåvildt.
Det er faktisk meget fint at vi jægere selv, og andre har kunnet spotte de mange forskellige årsager, der kan være til vores sete 34 % fald i udbyttet over 11 år. Det er nemlig uundværligt og meget ansvarsbevidst at få bragt alle disse mange mulige årsager frem i lyset og inddrage disse i de helt nødvendige overvejelser der ligger forude (men som måske nok burde have ligget bagude).
Dette vidner jo om engagement og ønske om at gøre noget ved sagen – og dette meddeler vel også at mange råvildtjægere opfatter bestanden faldet. Andre udtrykker bekymring for bestandens sammensætning.
Nogle (bl.a. jeg selv) opfatter vores råvildtbestand på vej til svenske tilstande, som er et ca. 74 % fald over 26 år, og hvor alarmklokkerne burde ringe fordi vi deler afskydningsfordeling med svenskerne angående råvildt. – Se: www.netnatur.dk/om-de-nye-svenske-jagttider-paa-raavildt.
Der er rigtigt mange ting, der kan medføre bestandsfald, og det er altid vigtigt at have et samlet overblik over dette – når et igangværende bestandsfald skal vurderes med henblik på at imødekomme dette fremover. Sådanne vurderinger er faktisk i gang. – Se: www.netnatur.dk/raavildtbestanden-analyseres.
Men er det ikke på tide at få samling på de mange debatemner, og få udtrukket de årsager til den 34 % store nedgang i bestandsudtaget hos råvildt fra 2009 til 2020, som er (mest) relevante for de nødvendige kommende tiltag, der skal redde råvildtbestanden og råvildtjagten?
I dette læserbrev fremkommer jeg med mit bedste bud på ”De 7 syndere”, som hovedsageligt ligger bag vores bestandsfald – og jeg vil starte med at præsentere dem:
- Afvikling af brakmarker – startskuddet til faldet
- Tidligere ændringer i landbruget – forringede for mange vildtbestande
- Afskydning ikke er tilpasset den nye situation – står for det fortsatte fald
- Vildtudbyttestatistikken – som altid har været mangelfuld
- Udbud og efterspørgsel – stresser jagtudøvelse og råvildtet
- Bæredygtigt jagtudtag ikke defineret – der afskydes forkert på jagtarealer
- Klimamæssige forandringer
Dette er en afsluttende opsamling og sammenfatning af indhold i mine tidligere læserbreve og fremsendte forslag til de bestandsforvaltende myndigheder og Århus Universitet (DCE), angående bestandsfaldet hos råvildt, og der linkes dertil for nærmere uddybning og forklaring af de omtalte forhold samt til videnskabeligt materiale, idet det efterfølgende ikke er fuldt uddybet.
I dette prøver jeg at inddele alle de allervigtigste og betydende årsager til vores bestandsfald i de kategorier de hører hjemme i. Hvert område afsluttes med mine forslag til at imødegå vores måske kommende yderligere reduktion af råvildtbestanden og vores højt værdsatte råvildtjagt.
Skulle nogen finde at tingene gentages, skyldes dette, at det samme forhold sagtens kan optræde i flere sammenhænge og jeg har altså valgt at forholdet skal medtages i alle de sammenhænge forholdet optræder i. Jo flere steder forholdet optræder, jo vigtigere er nok forholdet.
Der kan meget vel være flere øvrige medvirkende ”Syndere”, altså andre medvirkende og mere eller mindre betydende delårsager til vort sete bestandsfald, og disse oplistes og kommenteres kort sidst i dette læserbrev, idet også disse uddybes i mine øvrige læserbreve.
Er råvildtbestanden faldet?
Man må starte med at fastlægge, om vi i virkeligheden har et bestandsfald:
Man må bemærke sig, at der stadig stilles spørgsmålstegn ved om råvildtbestanden i virkeligheden er faldet. Folk skriver: ”Vi har masser af råvildt”, og nogle siger også ”At rævene har skylden” og en enkelt mener: ”At vi skal udrydde ulvene”.
Det har også været omtalt, som forklaring på det faldende jagtudbytte, at jægerne måske har holdt igen med afskydning af dyr. Men, mon dette har været særligt udtalt og betydende, men i hvert fald har det ikke været tilstrækkeligt, og nytten af dette er givetvis overhalet overlegent af de mange steder, hvor der skydes for mange rådyr i forhold til rådyr, der naturligt ”tilhører” jagtarealet.
Men det må vel nok fastholdes, at der ikke er tvivl om, at råvildtbestanden er faldet, da jagtudbyttets størrelse sandsynligvis altid vil afhænge af bestandens størrelse i en populær vildtart med samme jagtperiode gennem mange år og med et ikke faldende antal råvildtjægere (heraf ca. 100.000 bukkejægere / riffeljægere i 2020) med fortsat stor interesse og engagement i råvildtjagt.
Jagtudbyttet vil altså sandsynligvis altid afspejle en jagtbar populær bestandsstørrelse – uanset at der også er andre medvirkende årsager til bestandsfaldet, hvilket der absolut må være.
Der findes heller ikke andre brugbare metoder til at vurdere en jagtbar bestands størrelse, end at vurdere denne i forhold til jagtudbyttet. Vi kan ikke tælle råvildtet og f.eks. spildoptælling er usikkert og heller ikke sporadisk råvildtobservation er egnet til at vurdere status og udvikling i bestandsstørrelsen.
Jægernes egne vurderinger af antal råvildt på egne jagtarealer er også meget usikkert – hvor ofte ser man den samme rå og det samme lam, og hvad med springene, som jo indeholder dyr udefra, og kan man samtidigt (i ét og samme øjeblik) se alle ens dyr på jagtarealet?
Råvildtet kender jo ikke grænserne i jægernes jagtarealer, og disse grænser overskrides af råvildtet hele tiden til den ene og den anden side, og herved ændres bestandstætheden og bestandssammensætningen konstant på det enkelte jagtareal.
Således er det faktisk helt umuligt for f.eks. jægerne og andre bestandsforvaltere at udtale sig sandsynligt rigtigt om et jagtareals bestandsstørrelse – dette gælder råvildt og alle andre jagtbare dyrearter, som ikke kan optælles. Set i dét lys, kan man spørge om hvordan jagtudlejerne kan ansætte et tilladeligt antal skudte dyr på deres jagtarealer?
Jagtudbyttet hos råvildt i Danmark vil altså antageligt altid være den største bestandsregulerende faktor – så længe der ikke indtræffer kollaps i råvildtbestanden, eller så længe råvildtbestanden ikke falder til under et vist niveau, og med de vilkår vi har.
Bestandsudtaget i en råvildtbestand antages at udgøre mellem ca. 25 og ca. 33 % at bestanden, dvs. at vi i 2009 havde en bestand på mellem ca. 528.000 og 396.000 dyr.
I 2020 havde vi ved samme regnemetode en bestand på mellem ca. 348.000 og 261.000 dyr – altså et bestandsfald på mellem ca. 135.000 og 180.000 dyr over 11 år svarende til ca. 34 % fald, mod et fald i jagtudbyttet på ca. 45.000 over 11 år – fra 132.000 skudte rådyr i 2009 til ca. 87.000 i 2020, svarende til et fald på ca. 34 %.
Det er i øvrigt ikke kun i Danmark at råvildtbestanden er faldet. I Sverige faldt afskydningen fra 382.000 i 1993 til 106.400 i 2016. I Norge faldt afskydningen fra 59.600 i 1993 til 30.380 i 2016. I Sverige og Norge ser det altså ud til, at der er indtruffet en betydende hændelse omkring 1993.
I Tyskland derimod går det fint med råvildtet. I 2009 blev skudt ca. 1.153.000 og i 2019 blev skudt ca. 1.226.000. Omkring 2010-2015 lå afskydningsfordelingen for bukke i Tyskland mange steder på ca. 43 – 45 % bukke – hvilket meget ligner den i min Simulerende Bestandsanalyse fundne bedste afskydningsfordeling for bukke på: 42 % bukke.
F.eks. i Baden-Württemberg 2018/2019 var afskydningen af bukke helt nede på 34 % (link), imod vores ca. 53 % og også dette fortæller og beviser en hel del om forskellen på afskydningsfordelingen i den moderat stigende råvildtbestand i Tyskland – i forhold til den kraftigt faldende råvildtbestand i Danmark. Tysklands jagtudbyttestatistik de sidste 12-15 år burde gennemgås og vurderes nøje.
Også elgbestandene er vigende. I Sverige blev i 1983 skudt 174.741 og 82.129 i 2016. I Norge blev i 1999 skudt 39.423 og 30.828 i 1016. I Finland blev i 2002 skudt 84.525 og 49.674 i 2016.
Et fald i jagtudbyttet må således mest af alt forventes at betyde, at bestanden er faldet ret tæt på proportionalt med jagtudbyttet – indtil andet er sandsynliggjort eller bevist.
Ud fra det formodede og sandsynlige bestandsfald har vi nu i dag måske en bestand, som videnskabeligt er defineret ”Sårbar”, hvilken benævnelse en bestand gives, dersom der registreres en reduktion i bestandsstørrelsen på 30 % eller mere over de sidste 10 år eller 3 generationer (Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009, IUCN side 18) – hvilket nok allerede er indtruffet, eller meget tæt på.
Se hvad der sker hvis vi fortsætter som nu på: www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder.
Hos os har vi stadig mange rådyr!
Flere har udtrykt, at der i deres jagtområde ses gode bestande, som ligner tidligere tiders bestande.
Med hensyn til at nogle jægere stadigvæk finder råvildtbestanden uændret på deres jagtarealer er det jo sådan, at råvildtet altid vil søge mod de bedste biotoper – uanset deres samlede antal i landsbestanden, i distriktet eller i jagtområdet.
Når den landsmæssige, distriktsmæssige eller områdemæssige bestandstæthed formindskes, vil man derfor sagtens kunne opleve uændret eller endda stigende bestand i de bedste råvildtbiotoper, mens de ringere råvildtbiotoper bliver tyndere besat.
1 Afvikling af brakmarker – startskuddet til faldet
Der er afgjort et yderst signifikant sammenfald mellem nedgangen i de årlige jagtudbytter hos råvildt (der startede efter 2009) og afviklingen af brakmarkerne som startede i 2008, ligesom det omvendte (bestandsstigning) tidligere gjorde sig gældende i perioden for udlægning af flere og flere brakmarker.
Tidligere havde f.eks. mine forskellige jagtarealer ét eller flere stykker braklagt mark, og brakmarkerne sås spredt fordelt overalt i landet. Man så meget ofte råvildt i brakmark.
Brakmark 30.10.2004 ved Ringsted. Hér stod næsten altid råvildt.
Man har altid i landbruget braklagt marker, som en del af sædskiftet og for at undgå udpining af jorden, dette inden kunstgødning og pesticider (sprøjtegift) blev almindelig og hvor forbruget af sprøjtegift og kunstgødning toppede i 1970érne (link). I dag sprøjtes dog mere end 50 % af Danmarks areal stadigvæk med sprøjtegift, og de 99 % forståeligt nok i landbruget.
EU’s tvungne braklægningsordning, som blev indført i 1993, medførte en midlertidig forøgelse af arealerne med ”lysåben natur” på ca. 150.000 ha eller 55 % (link).
Brakmarkernes afvikling startede i 2008, hvor brakmarker udgjorde ca. 3 % af landbrugsarealet – (link), og hvor et meget stort brakareal blev opdyrket tilbage til agerland, da der fra 2007 til 2008 blev oppløjet hele 83.000 ha braklagte arealer. Man må så håbe, at oppløjningen ikke foregik i perioden, hvor der lå lam i brakmarkerne, hvilket kunne have indebåret, at en større andel af en generation råvildt gik tabt, og ligeledes i årene efter 2008.
Pr. 2019 var brakmarkernes andel kun godt 2 promille og frem til 2007 udgjorde den tvungne braklægning 6-10 % af landbrugsarealet, altså mellem 150.000 og 220.000 ha. (link), og den frivillige braklægning udgjorde ca. 12.000 ha – altså immervæk et areal på op mod 232.000 ha.
Afvikling af brakmarkerne må næsten utvivlsomt være startskuddet til bestandsfaldet.
Afviklingen af brakmarkerne har ganske sikkert negativt påvirket dyrenes trivsel, deres fødegrundlag og opholdssteder, hvilesteder og ”dækmuligheder”, herunder betragteligt reduceret antal rævesikre steder hvor råerne kan aflægge deres lam. Se: www.netnatur.dk/hvor-mange-lam-aeder-raeven?
Brakmarkerne hjalp råerne på dén måde, at der var mange spredt fordelt steder, hvor lam kunne aflægges i mere sikkerhed for ræve. Lammene kunne lægges hvor som helst i brakmarkerne, hvorfor rævene fik et langt større søgeareal. Råerne skulle heller ikke så langt væk fra lammene for selv at æde, hvorfor de var tættere på lammet, dersom en ræv faldt over lammet.
Brakmarkernes afvikling kan have flere andre afledte effekter – f.eks. kan der være en sammenhæng mellem mus og råvildt:
Brakmarker var et af markmusenes foretrukne opholdssteder, og afviklingen af disse kan være årsag til at bestanden af markmus er gået væsentlig ned. Dette har medført, at rævene i stedet blev nødt til at fokusere mere på andre byttedyr f.eks. lam, som oven i købet må siges at være lettere for ræven at finde efter afviklingen af næsten alle brakmarker som påbegyndte i 2008.
Der er i reformer igen blevet talt om krav til ikke-produktive omdriftsarealer (f.eks. braklægning) af fire procent af dyrkningsarealet for at kunne få landbrugsstøtte (link) – men dette krav ser ud til at blive suspenderet på grund af fødevaresituationen som følge af krigen i Ukraine.
Mulig sammenhæng med råvildtsygen:
Ikke helt utænkeligt kan der også være en sammenhæng mellem råvildtsygen og det nu manglende fødegrundlag fra brakmarkerne – dette fordi de vækster, der forekom i brakmarkerne, og som råvildtet ynder, nok ikke findes i samme mængder tilstrækkeligt mange andre steder (og ikke nok spredt fordelt) efter brakmarkernes afvikling. Disse vækster er f.eks. blandt mange Alm. Gederams, Urter, Rajgræs og Engrapgræs.
Råvildtsygen ligner vel mest af alt en ernæringslidelse eller en mangelsygdom – som måske i virkeligheden blot er en årelang utrivelighed på baggrund af ernæringsændring, som har taget fart og har bidt sig fast – dette måske efter afviklingen af brakmarkerne og andre påvirkninger.
Råvildtet har også altid haft ”sine egne” lidelser og sygdomme, som måske blot er gjort mere udtalte af habitatmæssige ændringer, klimaforandringer og andre mulige påvirkninger.
Således ses, at en politisk beslutning kan påvirke en vildtbestand, jægere, jagtudlejere og alle andre som ønsker at se råvildt i skov og på mark. Men hér må man huske, at politiske beslutninger skal varetage mange interne og eksterne interesser, altså også udenrigspolitiske.
Se også: www.netnatur.dk/raavildt-og-brak og www.netnatur.dk/en-saeson-uden-brak og www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte.
* Mulig løsning på dette:
Formentlig ingen – med mindre man efter krigen i Ukraine finder tiden moden til igen at indføre krav til ikke-produktive omdriftsarealer (f.eks. brakmarker). Dersom råvildtbestanden da stiger igen, så ved vi at brakmarkerne mangler i dag, set ud fra råvildtets trivsel, råvildtforvaltning og set ud fra befolkningens naturoplevelsesmuligheder.
2 Tidligere ændringer i landbruget – forringede for mange vildtbestande
Der blev faktisk allerede i 2011 udkåret en ”Synder” – vedrørende bestandsfald i flere vildtbestande. Dette i en videnskabelig udtalelse i en rapport fra Aalborg Universitet (Baggrund for regulering af ræv – 2011):
”I den videnskabelige litteratur er der en bred enighed om, at det generelt er ændringer i landbrugsdriften og dræning af vådområder, der er hovedansvarlig for de tilbagegange, der er i vildtbestande og bestande af fugle i vådområder. Ændringen i landbrugsdriften har først og fremmest påvirket fødetilgængeligheden for en lang række arter, mens dræning af vådområder har skabt færre egnede yngleområder for eng- og kystfugle”.
I 2011 syntes der altså at have været en bred enighed om, at landskabsændringerne og intensivering af landbrug, især gennem de seneste 50-70 år, var årsagen til at jagtbare vildtarter er reduceret i antal.
Landbrugets negative effekt på vildtbestande kan antageligt og overordnet erklæres til: habitatændringer forårsaget af landbrugets effektivisering.
Markerne er gennem tiderne blevet mere og mere ukrudtsrene samt meget større, hvilket efterhånden har reduceret antal grønne græsbiotoper såsom enge, levende hegn, grøftekanter og randområder, og hvilket bl.a. har reduceret bestanden af mindst én af rævens foretrukne byttedyr markmusen, således at ræven søger andre byttedyr, f.eks. lam.
Småbiotoperne, som er små udyrkede områder i det dyrkede land, er også blevet færre.
Markers afgrøder er nu stort set helt frie af ukrudt, urter og stauder (via sprøjtning), og dette er da også årsagen til, at man sjældent ser råvildtet stå og æde i f.eks. en kornmark, i hvert fald ikke i vækstperioden. Kornmarkerne, i hvert fald i første del af jagtsæsonen på bukke, bliver primært brugt af råvildtet til at veksle fra ét sted til et andet.
En anden simpel indikator for at sprøjtemidlerne i afgrøderne er blevet måske for effektive er, at bilers forruder ikke mere bliver fyldt af insekter (næsten ikke et eneste insekt ses på bilruderne nu i dag) – i modsætning til for flere/mange år siden, hvor dette ofte var et voldsomt irritationsmoment for chauffører.
Selv om råvildtets prædator rævebestanden er faldet, kan habitaterne alligevel godt være ændret til rævenes fordel under deres jagt på lam. Dette kaldes habitatrelateret prædation, og hvor man f.eks. taler om at for få naturlige hegn, smalle grønne bælter og småbiotoper kan fungere som ”fælder” for byttedyr, fordi ræven lettere og oftere kan afpatruljere disse steder, hvor byttedyr vil kunne koncentreres – også byttedyr som rådyrlammene.
En anden form for negativ habitatændring kan være etablering af områder med for dårlig vegetationsdække, f.eks. for kort græs, hvor ræven bedre kan finde f.eks. aflagte lam, eller hvor rådyrene ikke føler sig trygge.
Vigtigt at holde sig for øje er altså, at effekten af de ovennævnte tidligere skete landskabsændringer og intensivering af landbrug m.m. op igennem tiderne, fortsætter også nu (dag efter dag) med at påvirke de jagtbare vildtbestande.
De negative effekter af disse ting stopper jo ikke, før mange forskellige vildtbestande har fundet dét bestandsmæssige niveau, hvor trivelighed og bæredygtig jagt i bestandene skaber stabile bestande. Og så længe visse jagtbare vildtbestande falder, er dette niveau ikke fundet eller opnået endnu for disse vildtarter, så alt dette gælder altså også og stadigvæk for råvildt.
* Mulig løsning på dette:
Formentlig ingen, da landbruget er en væsentlig og massiv del af velfærdssamfundet.
Men afhjælpning har imidlertid altid været mulig, og er stadig mulig ved at tilpasse jagtudbyttet til situationen og vilkårene – men dette er jo ikke sket.
Dog må siges, at jægerne gør deres bedste for at forbedre biotoperne for råvildt, ved at etablere og vedligeholde remiser, lade majs stå, plante vildtagre og evt. fodre. Mange jægere gør sig derudover også anstrengelser for at først skyde råer senere end nu tilladt, at skyde ”lam før rå” og at spare ”gammelråen”. Visse steder har man også, bevidst om bestandsfaldet, holdt igen med afskydningen. Men jægerne mangler konkrete afskydningsplaner.
Hvid rå 17.01.2021 ved Borup.
3 Afskydning ikke tilpasset nye situation – står for det fortsatte fald
Brakmarkerne var altså startskuddet til bestandsfaldet og vores nuværende afskydning, som ikke er tilpasset den nye situation samtidigt med tidligere ændringer i landbruget, står for det fortsatte fald.
I brakmarkernes tid og inden intensivering i landbruget var fødegrundlag og dækmuligheder mv. tilsyneladende tilstrækkelige og i balance med dyrenes trivelighedsniveau, fertilitet og produktionsevne, hvilket indebar, at bestanden var bedre ”udrustet” til at kunne selvregulere sig ud af en forkert afskydning, hvilket vi også havde i brakmarkernes tid.
Denne selvregulering bestod i at råerne biologisk kunne regulere antallet af fødte lam, muliggjort af at alt andet ”var på plads” for rådyret: det rigtige, rigelige og tilpas spredte fødegrundlag med den rigtige fordøjelighed, gode og mange dækningsmuligheder og opholdssteder/hvilesteder samt store spredte områder med tilpas hensigtsmæssig høj vegetation, hvor lammene kunne aflægges ret sikkert af råerne. Man mener i Tyskland, at råernes produktionsevne kan nå op mod 2,1 sat lam pr. rå, imod vores nok ca. 1,6 sat lam pr. rå.
Årlig afskydning i alt:
Råvildtets selvregulering i brakmarkstiden kunne altså sandsynligvis og tilsyneladende modstå effekten af, at vi i denne perioden med brakmarker skød et stigende antal rådyr, som toppede i 2009 med 132.372 stykker råvildt.
Den bedste udbytteprocent, som dog er en diffus, usikker størrelse, er i henhold til min Simulerende Bestandsanalyse ca. 28,3, dvs. at det bedste årlige jagtudbytte i antal er 28,3 % af den formodede (lad os bare sige gættede) bestandsstørrelse pr. ultimo juli.
Den årlige afskydning var altså ikke ret meget for stor i brakmarkstiden indtil 2009 – og dette er den faktisk heller ikke i dag (2021), hvor den årlige afskydning kun er 1-5 % for stor (efter mine beregninger), men hvor det i min Simulerende Bestandsanalyse fremgår: At det nu ødelæggende er afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam (givende forkert bestandssammensætning) og en forkert afskydningsfordelingen internt i bukkebestanden (givende for få ældre bukke og dermed en anstrengt eller umulig parringsmæssig situation).
Forkert afskydningsfordeling bukke, råer og lam:
Råvildtets selvregulering i brakmarkstiden kunne sandsynligvis og tilsyneladende modstå effekten af en forkert afskydningsfordeling, som da lå på: ca. 48 % bukke, 19 % råer og 33 % lam, givende en kønsmæssige afskydning på: ca. 64 % handyr og 36 % hundyr (når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam). Procenterne er fra en mindre spørgeskemaundersøgelse i 1993/1994.
Det må altså konstateres, at vi aldrig (heller ikke i brakmarkstiden) har overholdt, eller har været i nærheden af en videnskabelig anbefalet procentuel afskydningsfordeling på 30-20-50 for bukke, råer og lam. Se anbefaling fra DMU i 2002 (Tema 39-2002, side 48).
I denne forbindelse kan det synes ejendommeligt, at videnskaben til stadighed har erklæret at bæredygtig jagt pågår, til trods for at videnskaben har anbefalet en afskydning på 30-20-50, som er ganske langt fra den effektuerede, svingende afskydningsfordeling på 48/53-19/25-33/22.
Vi har også siddet tidligere advarsler overhørige ved vores forholdsmæssigt store udtag af bukke bl.a. i: Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009, IUCN side 64, hvor det fremgår:
”Det vurderes, at hvis andelen af bukke i udbyttet stiger yderligere, vil der være risiko for, at der bliver for få bukke i bestanden, og en del kønsmodne råer derfor ikke bliver bedækket”.
Selvreguleringsmulighed hos råvildtet er nu ikke længere til stede i samme omfang som tidligere, og dét der nu vedligeholder bestandsfaldet (og formentlig vil øge dette), er bl.a. en fortsat forkert afskydningsfordeling, som pr. 2020 ligger på antaget: 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam, givende en kønsmæssige afskydning på: ca. 64 % handyr og 36 % hundyr (- når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam).
Næsten intet kan ødelægge en bestand mere end en forkert afskydningsfordeling – af de ting vi jægere er herre over. Beviset herfor er at sammenligne Tysklands afskydningsfordeling med Danmarks (se i starten af dette læserbrev).
Skyder man med en forkert afskydningsfordeling gennem flere eller mange år, vil en faldende bestand som følge deraf, være meget svær at bringe op på tidligere niveau, fordi bestanden skal kæmpe imod en skabt og ikke naturlig bestandssammensætning – hvilket med fortsat uændret (forkert) afskydningsfordeling vil være umulig at overvinde og give yderligere bestandsfald.
Vi har i mange år afskudt med en fordeling på: ca. 46-53 % bukke, 20-26 % råer og 19-34 % lam, hvilket vi kan sammenligne med svenskernes mangeårige obligatoriske Vildtudbytteindberetning, som peger på en afskydningsfordeling på: ca. 52 % skudte bukke, 23 % skudte råer og 25 % skudte lam – hvilket meget ligner den danske.
Vores sandsynlige udsigt til fremtiden, kan nok fornemmes i den svenske råvildtbestand, som er faldet ca. 74 % de sidste 26 år og vi er i Danmark ca. 11 år inde i denne fase. Se også: www.netnatur.dk/laeserbrev-om-nye-svenske-jagttider-paa-raavildt.
Se mere om afskydningsfordeling på: www.netnatur.dk/boer-vi-skyde-faerre-raaer-og-er-det-nok.
* Mulig løsning på dette:
Udgangspunktet for efterfølgende er en nuværende bestand pr. ultimo juli, som jeg antager til ca.: 300.000 dyr fordelt på i bedste fald 11 % bukke, 43 % råer og 46 % lam. Dvs. et kønsforhold på ca. 34 % handyr og 66 % hundyr og 1 buk pr. 4 råer.
Pr. jagtstart 16.05. regner jeg med ca.: 206.000 dyr fordelt på i bedste fald 33 % bukke og 67 % råer, dvs. 1 buk pr. godt 2 råer (der regnes af nemheds hensyn med at alle lam sættes 2. juni).
Pr. 02.06. regner jeg med ca.: 323.000 dyr fordelt på i bedste fald 15 % bukke, 42 % råer og 43 % lam. Dvs. et kønsforhold på ca. 36 % handyr og 64 % hundyr og 1 buk pr. 2,8 råer.
I henhold til det fundne bedste jagtudbytte i min Simulerende Bestandsanalyse og Afskydningsværktøj, kan vi i ovennævnte bestand tillade os en sandsynlig bedst, bæredygtig afskydningsfordeling på:
42 % bukke – 20 % råer – 38 % lam (lige mange rålam og bukkelam).
Hvilket ved en formodet udbytteprocent på 28,63 vil give samme bestandsstørrelse efter 6 år med samme afskydning, vil forbedre dyrenes parringsmæssige situation, forbedre kønsforhold, forbedre oprykningsforhold og bestandssammensætning samt øge gennemsnitsaldre hos bukke.
Og hvilket er en kønsmæssig afskydning på: 61 % handyr og 39 % hundyr (- imod i dag 2020 ca. 64 % handyr og 36 % hundyr). Dette betyder dog ikke, at vi skal skyde flere voksne hundyr, men det betyder, at der groft sagt bør skydes færre bukke, færre råer og flere rålam og bukkelam.
Derudover foreslår jeg:
* Jagtperioder for bukke ændres til: 16.05. – 22.06. + 16.10. – 31.01.
* Jagtperioder for råer ændres til: 01.11. – 31.01.
* Jagtperiode for lam uændret 01.10. – 31.01.
– hvilket kan iværksættes over en kop kaffe – alt ud fra intensionen i vores ”Danske model”, som er gearet til dén slags justeringer, og hvor lokale særfredninger allerede er indkørt og aktivt i brug. Se: www.netnatur.dk/den-danske-model.
Se dette beregnet og underbygget på bl.a.: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte.
Forkert aldersmæssig afskydning i bukkebestanden:
I henhold til nylig vildtudbyttestatistik er ca. 80 % af vore skudte bukke 2 år og derover, og altså ca. 20 % 1- årige bukke. Se: www.netnatur.dk/bukkejagt-der-skydes-flere-aeldre-end-unge-bukke.
Fordelingen 80/20 mener jeg slet ikke kan lade sig gøre, og hvis dette mod min forventning skulle vise sig sandt og fortsætter, vil konsekvenserne heraf være uoverskueligt store – og hvor kun en tvungen kvoteordning (max. afskydning pr. arealenhed) da vil kunne redde råvildtbestanden og råvildtjagten – men så langt når vi forhåbentlig ikke.
Men der er nok ikke megen tvivl om at der skydes for mange ældre bukke, hvilket næsten kun kan skyldes trofæjagt – at de fleste bukkejægere helst vil skyde en ældre buk med bedst mulig opsats. Mange jægere lader den 1. jagtuge i maj tit en lille buk passere, for at afvente den større buk, som jægeren måske observerede i ugerne op til 16. maj.
Andre steder skyder man bukken, når den er der, hvilket giver en bedre, tilfældig afskydning.
* Mulig løsning på dette:
I min Simulerende Bestandsanalyse kommer jeg frem til en bedst afskydningsfordeling i bukkebestanden aldersmæssigt i vores nuværende bestand at stile imod:
Ca. 71 % skudte 1- årige bukke og 29 % skudte 2+ bukke, hvilket svarer til: For hver 2-10 årige buk der skydes, bør der skydes ca. 2,5 stk. 1- årige bukke.
– altså i forhold til nu: at skyde mere til gaflen end til væggen.
Se nærmere herom på: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden.
Forkert intern afskydning i bukkebestanden:
Den interne afskydningsfordeling i bukkebestanden er meget væsentligt for den samlede bestands udvikling og trivsel, og uhensigtsmæssigheder hér rammer i første omgang dyrenes parringsmæssige situation – hvilket i sig selv let leder til bestandsfald.
29.04.2020 udenfor en hegning i Nordsjælland. De 2 allerede fejede og fældende bukke var oppe at småtoppes flere gange, allerede hér sidst i april.
Vores nuværende antagede fordeling af skudte bukke aldersmæssigt på: ca. 80 % 2+ bukke og 20 % 1- årige bukke kan efter min opfattelse ikke være rigtig – bl.a. fordi vores bukkebestand sandsynligvis (efter mine beregninger) pr. 16.05. indeholder ca. 71 % 1- årige bukke og 29 % 2+ bukke.
Og dersom dette er mere eller mindre sandt, kunne dette jo tyde på, at vi jægere bedømmer vores skudte bukke forkert aldersmæssigt, og at der må være en mere hensigtsmæssig og sikrere måde at detailindberette skudte bukke på.
Gennem tiderne er der også set anvendt de mange helt udokumenterede og dokumenterbart skadelige ”hjemmestrikkede afskydningspolitikker for bukke”, ”Vi skyder ingen gaffelbukke”, ”Vi skyder kun fra toppen” og ”Vi skyder ingen spidsbukke” m.fl. – som alle kun gør ondt værre i en ringe sammensat bestand, eller ødelægger en sundt sammensat bestand.
Ved anvendelse af disse afskydningspolitikker forrykker man helt ustyrligt og udokumenteret de oprykkende forhold mellem antal bukke i den rigtige aldersgruppe, i forhold til antal oprykkende råer i deres tilsvarende aldersgrupper.
Dette har også medført anvendelse af meget forskellige afskydningspolitikker på de forskellige jagtarealer, hvilket er skadeligt i sig selv – udover effekten af de mange forkert valgte afskydningspolitikker (da disse helt forskellige politikker jo ikke kan være rigtige alle sammen).
* Mulig løsning på dette:
I vores estimerede nuværende bestand ult. juli på ca. 300.000, med et årligt bæredygtigt jagtudbytte på ca. 85.900 (en formodet bedste udbytteprocent på små 29) og med en bæredygtig bedst afskydningsfordeling på 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam – viser min Simulerende Bestandsanalyse, at den bedste interne afskydning i bukkebestanden at stile imod er ca.:
37 % spidsbukke, 32 % gaffelbukke, 25 % seksendere og 6 % knopbukke og returbukke, og under forudsætning af, at vi herudover afskyder spredt fordelt indenfor trofætyperne (altså at der afskydes antal bukke i samme forhold som bukketypernes/aldrenes repræsentation, hvilket jo er det rigtigste teoretisk).
De ”hjemmestrikkede afskydningspolitikker for bukke” bør afskaffes helt og holdent.
Det er vigtigt at forsøge at afskyde lige mange bukkelam og rålam – da dette er nøjagtigt ligeså vigtigt og nødvendigt, som at afskyde rigtigt i bestanden af voksne bukke og råer.
Det burde være obligatorisk at indberette skudte bukke i følgende opdeling:
De 4-5 opsatstyper, skønnet alder 1 år og 2+ og brækket vægt samt sundt / usundt udseende (med eventuel indberetning af dyr med diarre).
Denne ændring i Vildtudbytteindberetning vil efter etablering være helt omkostningsneutral – og dette vil gøre forvaltningsmæssig overvågning meget enklere og meget mere præcis.
Man kan sagtens, ud fra de indberettede skudte opsatstyper finde frem til cirka aldersmæssig afskydning, også selv om nogle 1- årige bukke er både spidsbukke, gaffelbukke og spinkle seksendere og selv om der også ses ældre gaffelbukke. Dette kan udregnes ud fra at årets ca. 49.000 stk. 1- årige bukke i alt (pr. 16.05.) nok består af ca. 50 % spidsbukke, 35 % gaffelbukke og 12 % spinkle seksendere og alle knopbukke er 1- årige bukke.
Se dette uddybet på: netnatur.dk/baeredygtig-jagt-paa-raavildt.
Derudover foreslår jeg:
* Jagtperioder for bukke ændres til: 16.05. – 22.06. + 16.10. – 31.01.
Ved at afkorte jagttiden på bukke til ovennævnte, kan man få ca. ca. 5.000 stk. 2-10 årige bukke og ca. 1.500 stk. 1- årige bukke – i alt ca. 6.500 bukke flere, til at ”slippe igennem” til næste efterfølgende parringssæson – når ca. 42 % af det årlige jagtudbytte er bukke og ved en formodet udbytteprocent på små 29.
Dette vil sandsynligvis være tilstrækkeligt, når der også afskydes 20 % råer og 38 % lam, samtidigt med en intern afskydning i bukkebestanden på ca. 37 % spidsbukke, 32 % gaffelbukke, 25 % seksendere og 6 % knopbukke og returbukke.
Se nærmere herom på bl.a.: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden og på: www.netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning.
4 Vildtudbyttestatistikken – har altid været mangelfuld
Vildtudbyttestatistikken har, trods flere forbedrende småjusteringer undervejs, ikke givet os de rigtige informationer til brug for at kunne vurdere dels status i råvildtbestanden, dels udviklingen – og derfor har man heller ikke (indtil i dag) kunnet ændre i råvildtforvaltningen på et sikkert og sufficient grundlag.
Bl.a. den vigtige bestandssammensætning, især i bukkebestanden, har ikke været mulig at vurdere status på og følge udviklingen i, ved nuværende og tidligere vildtudbyttestatistikker.
Vi har selv i dag ingen reel sikker viden om især bukkene, fordi vores detailindberetninger af skudt vildt er frivilligt, hvorfor kun ca. 53 % af alt nedlagt råvildt blev indberettet frivilligt i f.eks. 2018/2019, og hvoraf hele ca. 37 % af de registrerede bukke ikke blev indberettet vedr. alder – og dét vil sige, at der reelt i 2018/2019 kun blev registreret alder hos ca. 34 % af hele det årlige (endda kun estimerede) bestandsudtag af bukke (i antal ca. 52 % af 91.163 = 48.000).
Fakta er, at vi ikke engang ved hvor mange bukke, råer og lam der reelt blev skudt i f.eks. 2018/2019, og vi har kun en utilstrækkelig og uvirksom (2-delt) aldersopdeling for kun 1/3 af alle skudte bukke, hvilket også kun er estimeret.
Før 2014 indberettede kun 60-70 % af jægerne nedlagt vildtudbytte, efter 2014 blev indberetning obligatorisk og ca. 95 % indberetter nu.
Før 2014 kunne vi altså ikke regne med noget som helst, efter 2014 og til nu kan vi regne med antal skudte dyr i alt, men ikke (langt fra) være sikre på afskydningsfordelingen – og det er denne der er stridens æble.
* Mulig løsning på dette:
At ændre Vildtudbytteindberetningen (ved at optimere denne og gøre den obligatorisk i alle dele).
Det bør straks gøres obligatorisk, at jægerne indberetter køn, vurderet alder 1 år og 2+, de 4-5 opsatstyper knopbukke, spidsbukke, gaffelbukke, seksendere og returbukke, rask/syg (evt. angivelse af dyr med diarré) og brækket vægt – for alt skudt råvildt. Denne opdeling kan alle finde ud af. – Se dette uddybet på: netnatur.dk/baeredygtig-jagt-paa-raavildt.
Registrering af brækket vægt burde også være obligatorisk, da dette fortæller noget om dyrenes kondition, og især om de vigtige vægte på lam om efteråret/vinter, hvilket også fortæller en del om dyrenes sundhed og kondition, samt måske endda noget om jagtarealers ressourcemæssige bæreevner.
Det ville være særdeles nyttigt og informativt at medtage disse ”omkostningsneutrale” informationer, og disse informationer mangler vi f.eks. ekstremt lige nu, i denne for vort land så alvorlige råvildtsituation.
Dog vil det vare nogle år, inden en forbedret indberetning giver de rigtige informationer, og dette er årsagen til at jeg foreslår jagttider på bukke og råer forkortet, så ”toget ikke er kørt”, når vildtudbyttestatistikken begynder at kaste nyttige og sikre informationer af sig, primært omkring afskydningsfordeling, sammensætning og bestandsudvikling. – På et senere tidspunkt kan så jagttider (kun) på bukke formentlig igen forlænges, dersom det viser sig at vi ad frivillighedens vej kan administrere følgende:
- Formodet Udbytteprocent på ca. 29.
- Afskydningsfordeling: ca. 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam.
- Intern afskydning bukke: ca. 37 % spidsbukke, 32 % gaffelbukke og 25 % seksendere.
- Forsøge at skyde lige mange bukkelam og rålam.
Lykkes dette ikke, kan nok kun en tvungen kvoteordning (max. afskydning pr. arealenhed) redde råvildtbestanden og råvildtjagten – hvilket vi dog (end)nu har mulighed for at undgå.
25.05.2015 på Møn. Denne nok 2- årige velnærede gaffelbuk, som pludselig ”poppede” ud af rapsmarken, havde et meget lille udlæg (største afstand mellem stænger) og flotte, lovende ”perler” helt op til forsprossen.
5. Udbud og efterspørgsel – stresser jagtudøvelse og råvildtet
Når vi taler om påvirkning af råvildtbestanden, kan man ikke undgå at komme lidt ind på at den mægtige ”Udbud og Efterspørgsel” kan have en meget stor indflydelse på jagttrykket, og hermed på råvildtbestanden – og også dette skal blot ses som min private opfattelse.
Dette emne er sikkert ikke noget, der bør bringes til torvs og ind i de allerede mange andre yderst relevante debatemner, hvilket antageligt ikke ville nytte noget alligevel indenfor vores nuværende i princippet ”frie afskydning” – og vi bør måske nok blot vedkende os og være opmærksomme på, at dette forhold kan være af særdeles stor betydning for vores nuværende vigende råvildtjagt – og fortsatte risiko for netop dette.
Vi vil heller ikke miste vores herlige demokrati, styreform, private ejendomsret, frivillighed, den frie markedsmekanisme og alt det dér”.
Men nogen kunne måske alligevel synes, at der er en rigtig dårlig balance mellem ”Udbud og Efterspørgsel”, som løfter jagtlejepriserne til et niveau, hvor bæredygtig jagt på råvildt kan have meget svært ved at bjærge sig.
Det er op til jagtudlejerne og jægerne at afgøre og bestemme jagtudbyttet på de enkelte jagtarealer, altså en principiel ”fri afskydning”. Der kunne måske stilles spørgsmålstegn ved, om dette er de rigtige til at stå for dette – og/eller om jagtudlejerne og jægerne får den fornødne hjælp og vejledning til at forestå denne vigtige del af bestandsforvaltning.
Flere og flere steder bestemmer jagtudlejer antal dyr der må skydes på det udlejede jagtareal. Dette er jo fint, så dette ikke blot kan løbe løbsk, hvis antallet af tilladte skudte dyr ellers sættes til det rigtige antal – vel at bemærke.
På hvilket grundlag fastsætter jagtudlejerne, de på deres jagtarealer, tilladte antal skudte dyr og tilladte afskydningsfordelinger – er det alene ud fra ”Udbud og efterspørgsel”, eller er det på et anerkendt videnskabeligt grundlag, og i så fald hvilket?
Mange jagtkonsortier er nødt til at have mange medlemmer for at de enkelte medlemmer kan eller vil betale jagtlejen, hvilket let kan indebære, at der både skydes mere råvildt end hvad der er bæredygtigt – og at jagttrykket og hermed forstyrrelsesniveauet bliver alt for stort for råvildtet og andre vildtarter.
Vi har således måske et problem (som muligvis kan være det allerstørste problem og det sværeste at imødegå ad frivillighedens smalle sti), i forholdet mellem jagtlejepriserne og antal råvildt der bæredygtigt kan afskydes på jagtarealerne.
Læs nærmere om ovennævnte på: www.netnatur.dk/boer-vi-skyde-faerre-raaer-og-er-det-nok og på: www.netnatur.dk/baeredygtig-jagt-paa-raavildt.
6. Bæredygtigt jagtudtag ikke defineret – der afskydes forkert på jagtarealerne
Man kan stadig høre rundt omkring, at forstpersonale eller skovejere ønsker flere rådyr skudt, for at beskytte især juletræerne – i stedet for f.eks. at vedligeholde de mange steder, hvor man ser hegn, der er ”lagt ned”. Udplantning af forædlede træer i ikke indhegnede skovområder er naturligvis vanskeligere at beskytte mod vildtet, men også hér findes mulige effektive beskyttelsesforanstaltninger. Dét træ der blev fældet og solgt kan jo nok godt betale for dette.
På mange store jagtarealer afskydes årligt dyr i et antal, som svarer til hele efterårsbestanden, og ofte flere. Dette er helt ubestrideligt.
På vores mange små jagtarealer afskydes ofte mangefold flere dyr end jagtarealet kan bære, dvs. i forhold til hvor mange dyr der naturligt ”tilhører” jagtarealet. Også dette er helt ubestrideligt.
For at se på årsagerne til at der har været afskudt og også nu afskydes forkert på jagtarealerne, kan nævnes følgende:
Vi har aldrig fået defineret og konkretiseret bæredygtig jagt, til brug for den praktiske del af råvildtforvaltningen som er: ”den rigtige afskydning på jagtarealerne” – og dybest set, er det jo hvad der foregår nede på de enkelte jagtarealer, som er det helt centrale og afgørende for om man kan klassificere jagtudøvelsen bæredygtig.
Jægerne og jagtudlejerne har bestemt ikke været hjulpet med alle de gennem tiderne mange sete anbefalinger til bæredygtigt jagtudbytte, som har gået i helt modsatte retninger af hinanden, og kommende fra 7 kirkesogne, herunder også fra bestandsforvaltningen og jagtorganisationerne. Se også: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden.
Hverken Jagtloven eller ”De Jagtetiske regler” har kunnet hjælpe os med konkret, praktisk bestandsforvaltning, da de ikke indeholder brugbare, praktisk definerede mål, tal og værdier, hvorved ”De jagtetiske regler” kun bliver en omtale af overordnet god jagtetik og hensigter.
Man kan ikke vurdere eller påvise om bæredygtig jagt er til stede, uden at bæredygtig jagt er defineret og konkretiseret, og jeg mener, at en bestandsforvaltning til hver en tid skal kunne dokumentere at bæredygtig jagt pågår.
Min definering af bæredygtig jagt:
I min Simulerende Bestandsanalyse regner jeg med samme årlige jagtudbytte og den samme afskydningsfordeling i alle 6 år – fordi en egentlig og ægte bæredygtighed (efter min opfattelse) først er opnået:
”Når man i en årrække kan anvende det samme jagtudbytte og den samme afskydningsfordeling uden et uønsket bestandsfald, uden forringelse af kønsforhold og bestandssammensætning eller andre nøgletal, herunder især uden forringelse af dyrenes parringsmæssige situation samt uden at ændre på dyrenes adfærd (såsom f.eks. forøget skyhed og nataktivitet som følge af for stor forstyrrelsesgrad)”.
Jeg mener at bæredygtig jagt er et samfundsanliggende, hvor den øverste forvaltningsdel må skabe rammerne for, og ikke mindst de praktiske muligheder for at bæredygtig jagt kan opnås og fortsat finde sted. – Der kunne måske mangle afskydningsplaner og fastlæggelse af erklærede mål, udmøntet i nogle praktiske og let opdatérbare afskydningsværktøjer.
Alle er uenige om bestanden og uenige om det rigtige bestandsudtag:
Udover de mange, gennem tiderne, modsatrettede anbefalinger og udsagn samt uforståelige anbefalinger og udsagn vi jægere har modtaget, fremgår det også at der er meget store uenigheder indbyrdes mellem jægere, men måske mere alvorligt er det, at der også ses kæmpe indbyrdes uenigheder mellem biologer og mellem jagtorganisationerne indbyrdes.
Nogle anbefalinger går på, at helt ned til 25 % af det samlede jagtudbytte bør være bukke. Imod dette ses at andre har sagt, at f.eks. 53 % skudte bukke ikke kan føre til vores sete bestandsfald – en gigantisk forskel, som vel ikke fremmer tilliden til nogen anbefaling.
I forbindelse med Vildtinformation 2013 fremgik: ”At en bærdygtig forvaltet råvildtbestand vil bestå af lige mange handyr og hundyr” – selv om en sådan jagtbar bestand ikke findes på den frie vildtbane noget sted i verden – måske med undtagelse af visse steder i Baden-Württemberg i Tyskland i visse år, og som har været helt nede på en afskydningsandel på 34 % for bukke (imod vores ca. 53 %).
Der er skrevet: ”At råvildtet bestandsmæssigt er på et rimeligt niveau” – hvor andre, mere i overensstemmelse med vildtudbyttestatistikken og dét man ser i naturen, taler om et frit fald.
Der er skrevet: ”At en afskydning med en overvægt af nedlagte handyr ingen betydning har for bestandsudviklingen” – hvad i alverden dette så bygger på, for rigtigt er det ikke.
Der er skrevet: ”At i en sund og naturlig bestand er op til 75 % af råbukkene overflødige rent avlsmæssigt, da 1 råbuk kan beslå op til 4-5 råer” – hvilket ikke er rigtigt, og vi har heller ikke en sund og naturlig bestand, påvist af vildtudbyttestatistikken.
Jeg så også engang et tekst lydende: ”Det er væsentligt at gennemsnitsaldre for hjorte/bukke i bestanden afspejler dyrenes udviklingspotentiale i forhold til den naturlige selektion handyrene imellem” – sådan! Også denne sætning er jo lige til at tage med sig ud i naturen, og dér påbegynde den praktiske og korrekte afskydning – eller er den?
– og man kunne fortsætte siden ud med disse udsagn og uenigheder.
Siges må det, at alle disse uenigheder og modsatrettede anbefalinger har medført, at jægerne ikke har haft rimelige vilkår til at bestandsforvalte sandsynligt korrekt på afskydningssiden.
Og det er primært dette som gør jægerne til de mindst ”skyldige” i sete bestandsfald – næst efter råvildtet, og også selv om jægerne naturligvis optræder blandt ”De 7 syndere”.
* Mulig løsning på dette:
Årsagerne til alle de mange sete uenigheder og fremsatte modsatrettede og uforståelige anbefalinger kan jo skyldes, at vi ikke har fundet et anerkendt og acceptabelt fælles ståsted i vores opfattelse af hvad det bedste bestandsudtag er, og at vi måske mangler (eller måske ikke har opdateret) fastlæggelse af mål for, og fremtidssikring af råvildtbestanden og råvildtjagten.
Løsningen på dette kunne være, at de bestandsforvaltende myndigheder anvendte en verificeret Simulerende Bestandsanalyse, i hvilken forvaltningen kunne overvåge bestandsudviklingen og status i råvildtbestanden samt fremadsimulere enhver frit valgt bestandssituation.
Se beskrivelse af min Simulerende Bestandsanalyse i hvilken der kan findes det bedste jagtudbytte i enhver frit valgt råvildtbestand (og andre lignende vildtarter i alle lande), med frit valgte biologiske variabler og vilkår – ved at fremadsimulere en valgt bestandssituation gennem 6 år.
Dette er første og vigtigste skridt, men selv om man kender det rigtige årlige jagtudbytte i landet og den bedste afskydningsfordeling, kan man ikke afskyde korrekt på de enkelte jagtarealer, fordi man ikke kender antal dyr på jagtarealet.
Det er nemlig summen af jagtudbytterne på de enkelte jagtarealer, som akkumulerer sig op til det årlige jagtudbytte på landsplan – så det er nede på de enkelte jagtarealer, der skal afskydes sandsynligt korrekt.
Vi opnår aldrig bæredygtig jagt, når der ikke afskydes rimeligt korrekt på jagtarealerne.
Derfor mener jeg det absolut nødvendigt, at jægerne og jagtudlejere får et verificeret Afskydningsværktøj til rådighed, som udover at oplyse om sandsynlige antal dyr på et af jægeren defineret jagtareal (størrelse og beliggenhed), også oplyser om det bæredygtige udtag af bukke, råer og lam årligt på jagtarealet.
Se beskrivelse af et Afskydningsværktøj.
7. Klimamæssige forandringer
Dyrenes parringsperiode er sandsynligvis betydeligt længere end man sædvanligvis antager, hvilket har medført at for mange ældre avlsdygtige bukke er blevet skudt, fordi de er meget uforsigtige i og omkring parringsperioden. Det er også derfor, at jeg ser en katastrofe for vores råvildtbestand, dersom hel eller delvis efterårsjagt på bukke skulle blive vedtaget.
Se mere herom på: www.netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider.
Lammesætningsperioden er sandsynligvis betydeligt længere end man sædvanligvis antager – hvilket betyder, at alt for mange lam går til, når moderdyret skydes i oktober og et stykke ind i november.
Se mere herom på: www.netnatur.dk/laeserbrev-om-raavildtjagt-og-nye-jagttider.
De gennem mange år sete milde vintre kan have tilladt for mange svage individer at overleve, og herved videregive ringere gener og genvariation til dele af den samlede bestand. Dette kan have stor betydning for en bestands modstandsdygtighed – og ikke helt umuligt kan dette måske have sammenhæng med råvildtsygen.
Klimaændring kan have medført forrykkelse i planternes fordøjelighed, i forhold til dén periode, hvor råvildtet har brug for planternes helt rigtige fordøjelighed.
Se også: www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte.
Øvrige medvirkende årsager:
Udover ”De 7 Syndere” beskrevet ovenfor, er der andre mulige deltagere i bestandsfaldet:
* Råvildtsygen – hvis omfang og entydige årsag ikke er fastlagt.
Hér mener jeg ikke at død forårsaget af råvildtsygen kan forklare det store bestandsfald (et sted mellem 135.000-180.000), og råvildtsygen ses øvrigt heller ikke jævnt fordelt overalt i landets områder. Sygdommen synes ikke aftaget trods voldsom nedgang i bestanden, hvilket vel gør sygdommen uafhængig af bestandstæthed.
Stor og smuk rå, men med diarré, endnu ikke afmagret, den 13.08.2020 i Nordsjælland.
I DTU- rapport af undersøgt faldvildt i 2020 fremgår, at der blev indsendt 62 fundne rådyr – og at der ses det samme sygdomsbillede, som i de tidligere år.
Af de undersøgte indsendte rådyr var 74 % afmagrede til stærkt afmagrede, og tynd afføring sås hos 71 %. Der blev fundet tarmparasitter hos 65 %, men kun 28 % af disse havde moderat til massiv parasit-infektion med tarmparasitter – dvs. at kun 18 % af alle indsendte dyr havde tarmparasitinfektion. Lungebetændelse sås hos 10 %. Snabelsko sås hos 10 %.
Mest bemærkelsesværdigt vedrørende årets undersøgte indsendte faldvildt af råvildt synes jeg er:
* Ingen bakteriel infektion, som dødsårsag hos indsendte rådyr blev påvist.
* At 65 % af undersøgte dyr havde tarmparasitter, men at kun 18 % af alle undersøgte dyr havde moderat til massiv parasitinfektion i tarme.
* At hele 29 % af indsendte rådyr havde nedslidte tænder samtidigt med at de var afmagrede og havde diarre.
Se også: www.netnatur.dk/tag/raavildtsyge.
* At bestanden tidligere har været for stor, og at den nu er ved at finde sit naturlige leje via biologisk selvregulering af bestandsstørrelse.
Dette finder jeg meget usandsynligt, da en bestand næppe er 29 år, fra 1992 til 2021, ( i de 2 nævnte årstal havde vi ca. samme bestandsudtag/bestandsstørrelse) om at regulere sig til sit naturlige leje, efter overskridelse af tæthedsafhængige faktorer – ligesom en bestand heller ikke vil kunne stige, som den har gjort det fra 1992 til 2009, hvis alene tæthedsafhængige faktorer var overskredet og dette var grunden til det sete 34 % store bestandsfald fra 2009 til 2021. Desuden er der jo steder i Danmark, hvor der stadigvæk er høj bestandstæthed, f.eks. på Bornholm.
Jeg betragter det altså utænkeligt, at råvildtbestanden først ville finde sit rigtige leje, efter at de har været 135.000-180.000 for mange.
* Stigning i bestanden af især dåvildt, men også kronvildt.
Det er ikke særligt sandsynligt, at bestandsfaldet hos råvildt skyldes dåvildt og kronvildt, når bestanden af dåvildt fra 2009 til nu kun er steget ca. 18.000, og kronvildtbestanden kun er steget ca. 10.000 i samme periode, da disse forøgelser intet betyder for råvildtet på landsplan. I lokalområder kan dette se anderledes ud, men det store bestandsfald hos råvildt, har jo tilvejebragt kæmpe udvandringsmuligheder for råvildtet.
En gradvis forøgelse på 28.000 flere andre større hjortearter, fra 2009 til nu 2020/21, kan næppe medføre et bestandsfald på mellem 135.000 og 180.000 stykker råvildt.
Se også: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte og www.netnatur.dk/jack-hansen-dls-forslag-forekommer-ejendommeligt.
* Nogle mener at den øgede trafik er en væsentlig årsag til bestandsfaldet.
Det kan læses at nogle mener, at antallet af trafikdræbte rådyr årligt overgår det årlige jagtudbytte (ca. 88.000). Dette er naturligvis ikke rigtigt, og der kan peges på tidligere (ganske vist små) undersøgelser, som angiver, at ca. 5 % af efterårsbestanden trafikdræbes, hvilket ved en nuværende estimeret bestand på ca. 300.000 er ca. 15.000 dyr.
Tidligere undersøgelser viste, at set over hele året sker de fleste påkørsler af råvildt i tidsrummet mellem kl. 5 og 9 om morgenen og i aftentimerne mellem kl. 17 og 23.
Månederne maj, oktober og november er specielt kendetegnet ved et stort antal registreringer af trafikdræbte større dyr som råvildt. I vinterperioden er antallet nedkørte rådyr størst om aftenen mellem kl. 16 og 20.
Man mener at der i trafikken dræbes ca. dobbelt så mange råer som bukke, undtagen i maj, hvor der er lige mange af begge køn, og at forholdet mellem voksne dyr og 1- årige dyr er ca. 60/40.
Om foråret vil både udstødte bukke og bortdrevne, halvvoksne lam vandre langt omkring, og være til fare for trafikken.
Gravid rå trafikdræbt på Møn den 30.05.2015. – Hér mistede vi i samme år fra 1 til 4 dyr, og i årene fremover mange gange (eksponentielt) flere.
I min Simulerende Bestandsanalyse regner jeg med at der årligt trafikdræbes ca. 15.000 rådyr, og tillagt de lam som dør når moderdyret trafikdræbes, er det reelle antal trafikdræbte rådyr ca. 17.500 – hvilket udgør ca. 29 % af samlet årlig mortalitet som er ca. 60.000 dyr, og trafikdrab udgør herved ca. 6 % af den formodede efterårsbestand estimeret til 300.000 dyr.
Jeg har kørt rigtigt meget rundt i hele landet, og har for nogle år tilbage i en 5- års periode, på ugentlige ture fra Sjælland til Jylland (nord, midt og syd) kun registreret 3 nedkørte stykker råvildt, set 3 rådyr passere en vej, selv om turene startede tidlig morgen inden solopgang og sluttede sent aften – og hvor mange af køretimerne var lige i råvildtets aktive og mest bevægelige tid. Kun én eneste gang (gennem over 50 år) har jeg selv været tæt på at påkøre et rådyr (ved Borup). Faktisk har jeg gennem mere end 50 år kun trafikdræbt 1 hare, 1 fasan og et par solsorte.
De seneste 4 år har jeg nok kun set 2 nedkørte rådyr, og ikke ét eneste rådyr på vej over vejen, endda ved meget kørsel gennem fine råvildtbiotoper. I øvrigt ser jeg i dag meget sjældent dyr stå ude i terrænerne de samme steder, hvor jeg før meget ofte så råvildt (før 2010).
Jeg mener, at råvildtet i meget høj grad har tilpasset sig biltrafikken (indbygget i generne), og egentlig mener jeg også, at jo flere biler, der er på en vej – jo mere vil råvildtet under normal vekslen undgå at passere vejen, alt andet lige.
* At øget forstyrrelsesniveau kan have gjort råvildtet mere sky og nataktivt.
Naturen bliver anvendt i meget større omfang og med mange flere aktivitetstyper end tidligere set. Eksempler er mountainbike ruter gennem skoven, motionsruter, orienteringsløb (også om natten) osv. og forstyrrelser kan gøre råvildtet nataktivt og mere sky. I Danmark løste ca. 175.500 jagttegn i 2020. Der findes også fine statistikker vedr. f.eks. skovgæster.
Forstyrrelser i kolde vinterperioder kan være direkte livsfarlige for rådyr og flugtafstandene er hér længere på grund af manglende dækmuligheder/vækster.
Råvildt er et dyr med en meget stor overflade i forhold til vægten, og det koster derfor rådyret mange kalorier at kompensere for varmetab under flugt i kuldeforhold. F.eks. fasanjagterne i januar kan koste råvildtet dyrt i energitab.
Rådyrene løber mellem 400 og 600 meter, når de flygter fra en markant forstyrrelse som f.eks. orienteringsløb eller jagt. I nogle tilfælde flygter dyrene ud af deres normale aktivitetsområder, men er oftest tilbage senest 7 timer efter forstyrrelsen.
Rådyr, der flygter ved en forstyrrelse, siges at anvende i gennemsnit 1 time og 22 minutter liggende i skjul før de vover sig frem igen. Skræmmes rådyret, afsætter det på jorden eller i græsset et ”skræk-duftstof” fra en kirtel(interdigitalorganet), der udmunder foroven mellem klovene og dette duftstof advarer andre rådyr i op til flere dage efter (ved tørvejr og især i højt græs).
I vinterperioden er råvildtets uforstyrrede aktivitetspuls 78 slag/minut, mens det i sommerperioden ligger så højt som 110 slag/minut. Under flugt stiger pulsen op imod et fysiologisk maksimum på ca. 300 slag/minut. – En enkelt flugt kan koste et rådyr ca. 8 % af dets daglige energiforbrug.
Der kan heller ikke være tvivl om, at pürsch er det mest forstyrrende, som findes for råvildtet og andre dyr (bortset fra løse hunde) – dette i hvert fald i et lille land med forholdsvis mange små jagtarealer, med forholdsvis mange jægere og med en tæt vildtbestand. Vildtet fornemmer absolut en større fare, når de ser en forsigtigt fremsnigende person inde i jagtarealet, end når de ser en frejdig fodgænger eller cyklist på en landevej, skovvej eller sti. Anstandsjagt fra tårn eller stige må, helt uden diskussion, siges at være det mindst forstyrrende for råvildtet og andet vildt.
Mange bukkejægere går en tur rundt i terrænet efter morgenens anstandsjagt i stige eller tårn. Gør alle, eller flere dette i f.eks. en konsortiejagt, bliver forstyrrelsesniveauet på arealet alt for højt. En rigtig god regel er at liste lige så stille væk fra stigen, tårnet eller posten, som da man listede ud til stigen, tårnet eller posten.
Hvis jægerne skal bruge rigtigt meget mere tid på at skyde de enkelte bukke, hvilket de er nødt til, når der afskydes ud over bæredygtig jagt, vil også dette være et kæmpe bidrag til forøget forstyrrelses, – og stressniveau for både råvildt og andre vildtarter. Dette kan være et meget betydende forhold.
Se også: www.netnatur.dk/raavildt-og-forstyrrelse.
* Tungmetaller fra griseproduktionen.
Fakta er vel, at der i de fynske råvildtbestande er fundet dyr med større koncentrationer af kobber, sammenlignet med raskt råvildt andre steder, og hvis dette er sandt – burde dette så ikke i sig selv og næsten fuldautomatisk lede til yderligere undersøgelser?
Det kan forekomme underligt (men dog ikke uforklarligt), at der ikke er foretaget undersøgelser herom. Sådanne undersøgelser kunne jo tænkes at lande i fundne årsager, som man alligevel ikke kan eller vil eliminere – fordi de samfundsmæssige omkostninger vil blive for uoverskuelige og for store.
Se: www.netnatur.dk/tag/kobber-og-zink-i-naturen og www.netnatur.dk/tag/kobber.
* At vores bestand af råer er blevet for gammel, altså at der er for mange gamle råer.
Jeg mener ikke, at en rå-bestand kan blive for gammel i vor beskudte bestand, og da slet ikke ved en afskydning på ca. 25 % råer. Vores beskedne antal af gamle råer har næppe nogen betydning for bestandsfaldet. I lokale bestande kan dette (og meget andet) dog være anderledes.
I en bestand på ca. 300.000 pr. ultimo juli regner jeg med, at der findes ca. 6.300 råer på 10-13 år, altså omkring 4,9 % af rå-bestanden, og disse råer videregiver oftest stadig beviste gode gener.
Se også: www.netnatur.dk/boer-vi-skyde-faerre-raaer-og-er-det-nok.
* Nogle mener at bestanden kan reddes ved at afskyde flere ræve.
Dette må være meget forkert i nuværende situation, og der ses nærmere på dette forhold i et andet læserbrev: www.netnatur.dk/hvor-mange-raalam-aeder-raeven.
Se også: www.netnatur.dk/raavildt-og-raev og www.netnatur.dk/roedliste-raev og www.netnatur.dk/hvalpesyge-blandt-raevene og www.netnatur.dk/skabraeve-skudt-paa-trykjagt.
* Alle slår sig til tåls med at 1 buk pr. 4 råer er fint.
Men dette gælder sandelig kun i en sundt sammensat bestand – især sundt sammensat i bukkebestanden. I denne skal der være en tilstrækkelig andel af 2-10 årige bukke for at dyrenes parringsmæssige muligheder er til stede for at årets rekruttering (antal fødte lam), udligner årets dødelighed og jagt – og dette kan jo ikke siges at blive opfyldt i en kraftigt faldende råvildtbestand som vores.
Se nærmere om dette på: www.netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning.
