En dansk undersøgelse har ikke fundet tegn på aktuelle krydsninger mellem sika- og krondyr. Forskerne er imidlertid uenige om, hvor langt resultaterne rækker
Af Redaktionen
Er undersøgelser af 56 sikahjorte og 22 krondyr tilstrækkelige til at konkludere, at de to arter ikke blander sig i Danmark?
Det spørgsmål har udløst en videnskabelig diskussion, efter at en dansk undersøgelse ikke fandt tegn på aktuelle krydsninger. Resultaterne er politisk interessante, fordi sikahjorten i 2025 blev optaget på EU’s liste over invasive arter, blandt andet på grund af risikoen for hybridisering med den europæiske kronhjort.
Sikahjortene i den frie natur må derfor skydes hele året, mens hannerne i dyrehaver skal fjernes for at forhindre yderligere formering.
Undersøgelsen møder kritik
Seniorrådgiver Morten Elmeros fra Aarhus Universitet mener ifølge DR Nyheder, at undersøgelsen hverken er omfattende eller detaljeret nok til at afvise, at der foregår genetisk sammenblanding.
Han henviser til undersøgelser fra blandt andet Skotland, Tjekkiet og Polen, hvor genetiske analyser har påvist krydsninger mellem sika- og krondyr.
Kritikken retter sig især mod den valgte metode. Undersøgelsen kan ifølge Morten Elmeros afsløre dyr med en sikahjort eller en kronhjort som direkte forælder, men den kan ikke nødvendigvis finde sika-gener, der er blevet ført ind i kronvildtbestanden flere generationer tilbage.
Da hybrider mellem de to arter er fertile, kan de yngle videre med krondyr. Dermed bliver de genetiske spor efter sikavildt gradvist udvandet og vanskeligere at opdage uden mere detaljerede DNA-analyser.
Netnatur har tidligere behandlet den samme problemstilling. Vildtbiolog Egon Bennetsen mener også, at risikoen for krydsninger er reel, men advarer samtidig mod en ukritisk udryddelse af sikavildtet.
I artiklen Forsøg på udryddelse af sikavildt kan øge problemet opfordrer han til forsigtighed og peger på, at indsatsen især bør rettes mod enlige sikahjorte, som forlader de etablerede bestande og bevæger sig ind i områder med kronvildt.
Forsker forsvarer konklusionen
Niels Tommerup fra Københavns Universitet, som har stået for undersøgelsen, afviser kritikken. Han vurderer, at antallet af undersøgte dyr er tilstrækkeligt til at konkludere, at en aktuel udveksling af genetisk materiale mellem de to arter er usandsynlig.
Ingen af de undersøgte dyr viste tegn på at have en sika- eller kronhjort som direkte forælder. Samtidig fremhæver han, at der gennem cirka 125 år med begge arter i Danmark ikke er registreret sikre danske hybrider.
Han understreger dog, at undersøgelsen ikke var tilrettelagt til at finde hybridisering, som kan være sket længere tilbage i tiden.
Dermed er forskerne ikke nødvendigvis uenige om selve resultatet. Uenigheden handler snarere om, hvor vidtgående konklusioner der kan drages på baggrund af det.
Rapporten afventer fagfællebedømmelse
Resultaterne er offentliggjort, inden undersøgelsen har gennemgået peer review, hvor uafhængige forskere vurderer metode, beregninger og konklusioner.
Niels Tommerup begrunder den hurtige offentliggørelse med, at politiske beslutninger om sikavildtets fremtid allerede er ved at blive ført ud i livet. Han fastholder samtidig, at rapporten er videnskabeligt udarbejdet og senere vil blive sendt til fagfællebedømmelse.
Diskussionen handler derfor ikke kun om, hvorvidt forskerne har fundet hybrider, men også om, hvor sikkert fraværet af fund kan fortolkes som fravær af hybridisering.
Et nulresultat udelukker ikke sjældne hybrider
Hvis 56 dyr udvælges tilfældigt, vil man med cirka 95 procents sandsynlighed finde mindst ét hybridiseret dyr, hvis hybrider udgør omkring fem procent af bestanden.
Er den virkelige andel derimod én procent, er sandsynligheden for at finde mindst ét sådant dyr blandt 56 kun omkring 43 procent. Ved en hybridandel på en halv procent falder sandsynligheden til cirka 24 procent.
Et resultat uden fund taler derfor imod, at førstegenerationshybrider er almindelige, men det kan ikke i sig selv udelukke, at sjældne hybrider eller genetiske spor fra tidligere generationer findes i bestanden.
Bemærk desuden, at 56 dyr svarer til cirka 2,7 procent – ikke fem procent – af en samlet bestand på 2.100 sikadyr.
