Pokémon-jægere, der via mobiltelefonen og appen Pokémon Go jager grønne monstre, har frit spil på offentligt ejede naturområder
Af Redaktionen
Hvis man hævder, at Pokémon Go skal søge om tilladelse til at afvikle de populære mobile spil på offentlige arealer, tager man fejl.
Alle kan fange spillets grønne monstre på offentlige arealer uden først at spørge om lov.
Pokémon Go er nemlig ikke sammenlignelig med et orienteringsløb eller et større arrangement for spejdere eller skolebørn etc. Derfor kræves der ikke tilladelse til at anvende spillet på offentlige arealer.
Det er konklusionen efter at Netnatur.dk har været i kontakt med jurister fra Miljø- og Fødevareministeriet.
– Anderledes ville det forholde sig, hvis man via appen kaldte til samling på bestemte tidspunkter. Da kan det muligvis kategoriseres som organiseret aktivitet lyder forklaringen.
– Men er dettte ikke tilfældet, kan man færdes, hvor der er almindelige adgang indenfor naturbeskyttelsesloven lyder det fra Chloe Rubin, fuldmægtig og cand.jur i Naturforvaltning.
Normalt regnes det ellers som organiseret aktivitet, hvis der deltager mere end 30 personer i et arrangementer. For spejdere og skoleklasser går grænsen dog ved 50. Og forud for afvikling af organiseret aktivitet skal man søge om tilladelse.
Det er altså ikke antallet at personer i området, der er afgørende for om Pokémon-jægerne skal indhentes tilladelse jfr. nuværende regler. Det er organiseringens karakter. Altså om der er inkluderet et mødsted og et starttidspunkt.
Ved afmærkning af skoven skal der altid søges om tilladelse. Men såfremt denne afmærkning foregår digitalt – evt. via en app – skal man altså ikke søge om tilladelse. Heller ikke selv om resultatet kan blive, at der i perioder optræder 30, 50 eller endnu flere App-brugere i området på én gang.
Naturbeskyttelsesloven blev revideret i 1992, og er altså fra en tid, hvor det ikke var udbredt at afmærke ruter i naturområder alene ved hjælp af GPS-styrede mobile enheder.
| Lovgivning om adgangsregler i naturen
Rammerne for, hvad man må og ikke må i naturen, er beskrevet i adgangsreglerne i naturbeskyttelsesloven og adgangsbekendtgørelsen. Reglerne gælder kun i naturen og ikke i bymæssig bebyggelse. Denne adgangsvejledning sætter lidt flere ord på lovens tekst og giver en række konkrete eksempler. Vejledningen er bygget op omkring en matrix nedenfor, hvor man kan klikke sig rundt og få oplyst de regler, som gælder for adgang til stranden, privat skov, offentlig skov, udyrkede arealer og veje og stier i det åbne land. Vejledningen er henvendt til sagsbehandlere i kommunerne, men kan benyttes af alle, som vil kende reglerne for adgang i naturen. Læs mere:
|
LÆS OGSÅ PÅ NETNATUR
