Mårhund

Mårhund

 Nyheder og oversigt over artikler om mårhund.  Læs alt om den invasive art, der betragtes som en trussel for Danmarks oprindelige fauna. Mårhund kan i dag jages om natten og det er lovligt at anvende udstyr til natjagt, som ellers ikke må bruges til jagt. Det gælder nattesigte – nightvision – og brug af termisk spotter, der kan registrere varmen fra dyrene. De fleste mårhunde skudes på anstandsjagt. Oftest fra kunstige skjul og ved hjælp af lokkemad. Men der nedlægges også mårhunde fra grav – f.eks. tilfældigt under rævejagt med gravsøgende hund.  Mårhund er på naturstyrelsens såkaldte dødsliste over arter, der ikke er ønskes i den danske natur. 

Det er især jordrugende fugle, der er udsatte når mårhunde optræder i området. Fasaner, ænder, agerhøns er vigtige vildtarter for de danske jægere og derfor gør de danske reguleringsjægere en stor indsats for at holde mårhundebestanden på et niveau, hvor også de jagtbare fuglevildtarter kan få yngel på vingerne. Det som især gør mårhunde til en trussel for andefugle og vadefugle er deres evne til at klare sig i vådeområde. Mårhunde svømmer godt og derfor kan de nå ud til øer og holme som ræven normalvis ikke viser interesse for. Mårhunde er dog altædende og udnytter de muligheder, der er i det område, hvor de opholder sig. 

Netnatur har samlet alle artikler, billeder og videoer i en sektion kun om mårmund. Her kan man f.eks læse om regulering af mårhund. kende mårhunde spor og lære mårhundens lyde. 

Mårhunden: Biologi, udbredelse og historie

Mårhunden (Nyctereutes procyonoides) er en invasiv art, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Oprindeligt stammer mårhunden fra Østasien, hvor den er hjemmehørende i lande som Kina, Japan og Korea. Dens tilstedeværelse i Europa skyldes menneskelig indblanding, idet den blev introduceret som pelsdyr i Sovjetunionen i begyndelsen af det 20. århundrede.

Biologi

Mårhunden er en alsidig og tilpasningsdygtig art. Den tilhører hundefamilien og har et karakteristisk udseende med en kort snude, små øjne og en tæt, gråbrun pels.

Mårhunden har en varieret kost, der inkluderer små pattedyr, fugle, insekter, frugt og planter. Den er også kendt for at kunne spise affald og ådsler, hvilket gør den i stand til at overleve i mange forskellige miljøer.

Mårhunden er nataktiv og tilbringer størstedelen af dagen i sit skjul. Den er en god svømmer og kan tilpasse sig forskellige levesteder, herunder skove, vådområder og landbrugsområder.

Paringsperioden finder sted i februar-marts, og efter en drægtighedsperiode på omkring to måneder føder hunnen et kuld på 6-9 unger.

Udbredelse

Mårhunden blev introduceret til Europa og blev opdrættet for sin pels og derefter slap fri eller blev frigivet i naturen. Siden da har arten spredt sig hurtigt over store dele af det europæiske kontinent. I dag findes mårhunden i store dele af Østeuropa, Skandinavien og Centraleuropa. Dens tilstedeværelse i Danmark blev først dokumenteret i begyndelsen af 2000’erne, og siden da er bestanden vokset støt.

Den hurtige spredning af mårhunden skyldes dens tilpasningsdygtighed og evne til at reproducere sig hurtigt. Den mangler ofte naturlige fjender i de nye områder, hvilket gør det lettere for den at etablere sig og sprede sig.

Historie og regulering

Mårhundens introduktion til Europa og dens efterfølgende spredning har haft betydelige økologiske konsekvenser. Som en invasiv art udgør den en trussel mod den lokale fauna, herunder fugle, padder og små pattedyr. Dens evne til at sprede sygdomme, såsom rabies og bændelorm, er medvirkende til at den også omtales som et skadedyr.

For at kontrollere mårhundens udbredelse er der iværksat forskellige reguleringstiltag. Disse inkluderer jagt og fældefangst samt overvågning af bestandene. I Danmark er der indført specifikke reguleringsprogrammer for at reducere mårhundens bestand og minimere dens påvirkning på den lokale biodiversitet.

Mårhunden er et eksempel på, hvordan introduktionen af ikke-hjemmehørende arter kan have alvorlige konsekvenser for lokale økosystemer. Dens tilpasningsdygtighed og hurtige reproduktion gør den til en udfordring at regulere, men med fortsatte bestræbelser på overvågning og kontrol kan dens negative indvirkning på naturen forhåbentlig mindskes.

Faktisk har de danske jægere formået at nedbringe bestanden og efter en årrække med vækst i bestanden er billedet nu modsat. Bestanden er på retur og ikke mindst jægernes mulighed for undtagelsesvis at bruge termiske spottere, kunstige skjul og rifler forsynet med natsigte har betydet at kurven for mårhunden nu er på retur.

Mårhund: Jagt og regulering

Mårhunden er en invasiv art i Danmark, og jagten på det tilpasningsdygtige skadedyr er både en nødvendighed og en udfordring. Jagten på mårhund kræver særlige teknikker og udstyr, som er nødvendige for at kunne regulere bestanden effektivt.

Herunder ganske kort om de forskellige metoder og det udstyr, der bruges til at jage mårhund i Danmark.

Udstyr til jagt på mårhund

1. Nigtvision og termisk spotter: Da mårhunden er nataktiv, er brugen af nightvision (natsigte) og termiske spottere afgørende for succesfuld jagt. Nightvision giver jægerne mulighed for at se i mørke ved at forstærke det tilgængelige lys, mens termiske spottere opdager varmeudstråling fra mårhunden, hvilket gør det lettere at spore og identificere den i mørke eller tæt vegetation.
2. Skjul og foder: Brug af skjul er en effektiv metode til at komme tæt på mårhunden uden at blive opdaget. Jægere kan opsætte foderstationer med lokkemad for at tiltrække mårhunde til et bestemt område. Foder som fisk, kød eller affald kan være meget effektivt til dette formål. (Vær opmærksom på reglerne for fodring) Når mårhunden tiltrækkes af foderet, kan jægerne fra deres skjul observere og nedlægge dyret.
3. Kunstig lys: Brugen af kunstig lys er en anden metode, der kan anvendes til jagt om natten. Med kraftige lygter eller projektører kan jægerne belyse områder, hvor mårhunden forventes at være. Det kunstige lys kan blænde og lamme mårhunden, hvilket gør det lettere at få et klart skud.

Mårhund: jagtlov og regler

Jagt på mårhund er underlagt specifikke regler og love i Danmark. Ifølge jagtloven er det tilladt at jage mårhund hele året rundt uden for fastsatte jagttider, da den betragtes som en invasiv og skadelig art. Det er dog vigtigt for jægere at være opmærksomme på regler og eventuelle restriktioner, der kan være gældende – f.eks. i bestemte områder.

Anvendelse af nedlagte mårhunde

Efter nedlæggelse af en mårhund er der flere muligheder for at anvende dyret:

1. Pels: Mårhundens pels kan anvendes til forskellige formål, herunder tøj og dekorationer. Pelsen er tæt og varm, hvilket gør den velegnet til vintertøj og andre produkter.
2. Udstopning og trofæer: Nogle jægere vælger at få deres nedlagte mårhunde udstoppet som trofæer. Dette kan være en måde at mindes jagtoplevelsen på og vise respekt for dyret. En professionel konservator kan udføre udstopningen og sikre, at trofæet fremstår realistisk og velbevaret.