Louise Turner, som er forfatter til dette åbne brev, oplyser, at hun forgæves har forsøgt at få sine synspunkter publiceret via “flere større danske statsstøttede medier”
Åbent brev til fungerende justitsminister Peter Hummelgaard
Læsere, som ønsker optagelse af
synspunkter på netnatur.dk, kan sende mail til info@netnatur.dk
Af Louise Turner
Kære Peter Hummelgaard
Jeg skriver dette brev, fordi min retsfølelse i forhold til dyrevelfærd i Danmark er gået fra at være i frit fald til i dag nærmest ikke at eksistere. Jeg finder det derfor nødvendigt at gøre opmærksom på en række alvorlige problemer på området.
Der er desværre mange eksempler på, at dyr svigtes – først af deres ejere og siden af det retssystem, der burde sikre deres beskyttelse. Sagen om Stutteri Viegård står som et af de mest groteske og langvarige eksempler på myndighedernes manglende evne eller vilje til at håndhæve dyrevelfærdsloven over for private dyreejere.
Endnu mere alvorligt er sagen fra Mols Bjerge, hvor staten – gennem Naturstyrelsen – lod kreaturer sulte. Den efterfølgende dom resulterede i en bøde betalt af skatteyderne samt betingede domme til de ansvarlige personer. Det sender et dybt problematisk signal til andre dyreholdere og skaber ikke tillid til de mange kommende naturprojekter, hvor dyr udsættes til helårsgræsning – herunder i naturnationalparker som Fussingø.
Det er væsentligt at understrege, at ingen er tvunget til at holde dyr. Det er et aktivt valg at påtage sig ansvaret for levende væsener – uanset om motivet er personligt eller erhvervsmæssigt. Dette ansvar gælder uanset, om ejeren er en privatperson, en virksomhed eller staten.
Min retsfølelse led endnu et knæk i forbindelse med samrådet den 7. juni 2025 i Retsudvalget om chikane af dyreholdere og ulovlig fodring med tilstedeværelse af Torsten Gejl, Ole Birk Olesen samt Zenia Stampe.
Her lod ministeren disse tre fortalere for rewilding fremføre postulater om, at såkaldte aktivister/terrorister angiveligt skulle have klippet hegn over og chikaneret dyreejere i en grad, at det kræver indgriben og forhøjede straffe. Ved henvendelse til politiet er det ikke lykkedes at få bekræftet anmeldelser om hegnsklipning.
Selv om ministeren kort bemærkede, at påstandene burde være databaserede frem for anekdotiske, stod de i vid udstrækning uimodsagte, og der blev argumenteret for skærpede straffe. Det forekommer relevant i stedet at undersøge årsagerne til konflikterne – herunder om manglende overholdelse af dyrevelfærdsloven kan være en medvirkende faktor.
Kunne en del af løsningen være, at dyreejere konsekvent overholder lovgivningen, og at myndighederne håndhæver denne uden forsinkelser og uden fortolkninger, der udvander lovens intention – særligt i forhold til §2 og §3?
Der findes omfattende dokumentation for, at problemerne er reelle og udbredte. Det kræver ikke meget andet end viljen til at se dem.
Afslutningsvis vil jeg tillade mig at fremhæve nogle basale forhold omkring husdyrs behov, da den offentlige debat til tider synes præget af misforståelser.
Heste har et stort behov for kontinuerlig adgang til grovfoder – særligt i vinterperioden – da deres fordøjelsessystem er afgørende for både energi og varmeproduktion. Kreaturer er ligeledes afhængige af tilgængeligt græs og egnet foder, og de kan ikke ernære sig forsvarligt ved at afbide grene eller bark.
Begge arter betegnes som store græssere og er biologisk afhængige af føde, der ikke er tilgængelig i tilstrækkelige mængder i vinterhalvåret i Danmark. Derfor er supplerende fodring ikke et valg, men en nødvendighed.
Jeg vil på den baggrund kraftigt opfordre til, at dyrevelfærdsloven håndhæves konsekvent og på lige fod med andre lovområder – eksempelvis færdselsloven – hvor overtrædelser medfører klare og umiddelbare konsekvenser
Læsere, som ønsker optagelse af synspunkter på netnatur.dk, kan sende mail til info@netnatur.dk
KORT om baggrund for afgræsning ved hjælp af husdyr i de danske naturnationalparker
Afgræsning anses som et af de vigtigste redskaber i arbejdet med at genoprette mere “vild” natur i Danmark. I naturnationalparkerne bruges store planteædere som kvæg, heste og i nogle tilfælde elge til at skabe en mere dynamisk og varieret natur.
Når dyr går frit og græsser, slider de på vegetationen, æder buske og træopvækst og skaber lysåbne områder. Det skal give plads til blomster, insekter og smådyr, som ellers kan blive udkonkurreret i tætte skove og ensartede landskaber.
Afgræsningen er ikke styret som traditionelt landbrug. Dyrene går ude hele året og lever i vid udstrækning af det, naturen selv tilbyder. Det skaber en balance, hvor områder bliver afgræsset forskelligt afhængigt af dyrenes adfærd.
Debat om dyrevelfærd
Indførelsen af helårsgræsning i indhegnede områder har også skabt debat. Kritikere peger på risikoen for fødemangel om vinteren og manglende tilsyn med dyrene, mens tilhængere fremhæver, at robuste racer er tilpasset livet ude og bidrager til en rigere biodiversitet.
Naturnationalparkerne markerer et skifte i dansk naturforvaltning – fra pleje med maskiner til afgræsning ved hjæp af husdyr, der i højere grad passer sig selv.
Afgræsning er dermed ikke kun et redskab, men en grundlæggende del af visionen om at genskabe mere “vild” og selvforvaltende natur i Danmark.
