Henning Kørvel: Tendensen viser, at jægerne bliver nødt til at indse, at jagt i den almene folks virkelighedsbillede er så fjernt, at der må tænkes anderledes forud for ny jagtsæson
Annoncer jagtstart i almene medier
Jagtstarten på svømmeænder og gæs 1. september i år fik en kedelig sideeffekt, fordi politiet på Sjælland og Jylland fik flere anmeldelser om skudafgivelse. Politiet kunne dog fortælle folk, at skuddene de havde hørt, var afgivet under jagt. Tendensen viser imidlertid, at jægerne bliver nødt til at indse, at jagt i den almene folks virkelighedsbillede er så fjernt, at det er nødvendigt, at annoncere jagtstart 1. september og 1. oktober i almene medier, så det forebygges, at politiet bliver bestormet ned unødige henvendelser om skud, der naturligvis ikke stammer fra kriminalitet, men derimod lovlig jagt.
Synspunkt af Henning Kørvel
Politiet på både Sjælland og Jylland fik 1. september anmeldelse om skud fra folk, der ikke vidste, at ande- og gåsejagten var gået ind, og de skud de hørte, ifølge politiet således var afgivet af danske jægere på ande- og gåsejagt. I et tilfælde på Sjælland kunne politiet af gode grunde dog ikke redegøre for, om nogle skud var afgivet under jagt, eller der var tale om ulovligt fyrværkeri.
I en tid med bandeopgør, og andre kriminelle personer skyder mod hinanden, kan man ikke fortænke folk i, at de anmelder til politiet, når de har hørt skud. Men politiet er heldigvis fornuftigt og har sluttet, at de skud, som folk har indgivet anmeldelse om, stammede fra jagtstarten 1. september på svømmeænder og gæs.
Og så er den pot ude.
Men er den nu også det? Fænomenet, at folk anmelder skud fra jagt til politiet, vidner om, at folk, eller i det mindste nogle mennesker, ikke er bevidste om jagtstarten (og jagt i det hele taget), men det bærer jagtudøverne eller deres foreninger en stor del af skylden for.
Belært af anmeldelserne 1. september i år bliver jægerne nødt til at indse, at det op til jagtstart henholdsvis 1. september og 1. oktober er nødvendigt at annoncere i almene medier, at jagten går ind på disse to datoer, og folk derfor kan komme til at høre skud, som de ikke behøver at ulejlige politiet med, for hvad skal politiet dog gøre ved det udover at sige til folk, at jagten er gået ind, og de skud, som de har hørt, må antages at stamme fra jagt.
Modstandere kan naturligvis indvende, at hvorfor i himlens navn skal jægerne annoncere i medierne, at nu går jagten ind for at afværge, at politiet bliver ”bestormet” med henvendelser fra bekymrede danskere.
Bliver værre, hvis udsætning forbydes
Anmeldelserne 1. september viser kort og godt behovet for dette. Man kan naturligvis også vende det døve øren til og lade folk anmelde skud fra jagt til politiet, men når jægerne kan gøre noget ved det ved ganske enkelt at annoncere op til 1. september og igen 1. oktober i almene medier, herunder Facebook, at nu går jagten ind, så har folk fået besked, og man må så tage for givet, at de vil opfatte de skud, som de måtte høre, at de stammer fra jagt, og ikke kriminalitet, og de derfor ikke behøver at anmelde skuddene til politiet.
Man må tage for givet, at politiet har andet at lave end at skulle håndtere anmeldelser om skud fra jagt fra ”bekymrede danskere”.
Tendensen, at folk anmelder skud fra jagt til politiet, viser også et anden kedeligt fænomen, nemlig at folk på grund af den megen snak om grøn trepart, naturnationalparker og krybskytteri på næsehorn og elefanter i Afrika, opfatter jagt som en fjern aktivitet, som således ikke forbindes med, at de hører skud.
Denne tendens er vi selv lidt skyld i, fordi jagt kun omtales i jagtrelevante medier, som ikke læses af den ikke-jagende del af befolkningen. I modsætning til 1970-erne og 1980-erne, hvor mange dagblade skrev om jagt, skriver ingen dagblade i dag om emnet undtagen, når der sker vådeskudsulykker, men ingen almene medier skriver i dag positivt om jagt. Og dette vil blive værre, hvis den venstreorienterede præsident fra Danmarks Naturfredningsforening skulle få held til at få forbudt ande- og fasanudsætning i Danmark, og jagt således vil blive gearet radikalt ned.
Hun kan ikke lide, at vildt udsættes til jagt, men accepterer gerne, at store drøvtyggere holdes under hegn i naturnationalparker.
Go’daw, do!
Skærpelse af våbenloven spiller også ind
I forvejen er megen jagtudøvelse i det åbne land gearet ned til kun gåsejagt og jagt på hjortevildt. Ingen går jo længere på haretramp som i 1950-erne, hvor vi i Danmark skød op mod en halv million harer, og folk var vant til at se jægere gå på jagt i det åbne land. I dag kan man højest se jægere omringe et vandhul eller remise, der så drives af for vildt, eller der skydes gæs eller hjortevildt. Derudover er der næsten ikke anden jagt i det åbne land, hvilket igen hænger sammen med landbrugets dyrkningsmønster.
Jægerne har derfor en stor opgave i dels at informere positivt om jagt i de almene medier, der vil lege med, og vi må desuden se i øjnene, at vi bliver nødt til at annoncere i almene medier om jagtstart henholdsvis 1. september og 1. oktober, så vi derved forebygger, at folk der hører skud i forbindelse med jagt, opfatter dette som alt andet end jagt, og anmelder det til politiet.
Bandeopgør spiller også ind på folks henvendelse til politiet om skud, fordi Folketinget har skærpet våbenloven, så skydevåben udover til politi og militær kun kan besiddes lovligt af jægere og sportsskytter.
I alt findes der i danske hjem 567.000 skydevåben, svarende til 9,9 våben pr. 100 indbyggere. Ulovlig besiddelse af skydevåben koster frihedsstraf, hvilket antagelig også spiller ind, når folk anmelder skud fra jagt til politiet, fordi ræsonnementet nødvendigvis må være, at fordi kun politi og militær må bære skydevåben, må der så være tale om en ulovlig aktivitet, når der høres skud.
I gamle dage ville folk på landet nok ringe til en jagtforening for at høre, hvad der sker, når der høres skud. ”Den jordløse bonde” i Vordingborg (Tage Petersen død 2010) har fortalt mig, at han engang blev ringet op af bekymrede ældre kvinder i Vordingborg, der spurgte ham, hvad der dog skete, siden de hørte mange skud.
Den jordløse fortalte så de bekymrede kvinder, at skuddene de hørte, såmænd kom fra en klapjagt på fasaner på det nærliggende gods, X-borg.
Også så var den potte ude.








