Der er i forbindelse med de fremlagte forvaltningsforslag stillet forslag om en fri hjort for alle arealer over 5 ha og derefter 1 hjort pr. påbegyndt 100 ha …
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog og skovejer
Tillæg til artiklen: Vildtbiolog skærer igennem
LÆS MERE: Den nationale hjortevildtgruppe skyder ved siden af målet
Baggrund
De virkemidler man tager i brug for at få en større andel af voksne hjorte (8 år og ældre), er dels en kortere jagttid på 6 uger. Nordenfjords formentlig fra 1/11 – 15/12. Søndenfjords 1/9 – 15/10.
Dels en arealbegrænsning som nævnt.
Jeg vil i denne artikel gennemgå arealbegrænsningens virkning på bestandsstørrelsen.
Frem for at kaste mig ud i teoretiske betragtninger, vil jeg gennemgå problematikken ved hjælp af et konkret eksempel – nemlig den nordlige del af Thisted kommune (fra Ballerum i sydvest til kommunegrænsen i nordøst).
Det er et område, jeg selv er bosiddende i, og hvor jeg har fulgt kronvildtet tæt i en menneskealder:
Hjortebestanden i området før og efter jagt vurderes at fordele sig efter nedenstående teoretiske tabel og graf.
Tabel 1. Bilag 1
Bestand og afskydning
Bestanden i tabellen går ud fra en hjortebestand på 100 2-års hjorte før jagt og en totalbestand på 300 hjorte.
I det omtalte område vurderer jeg den aktuelle hjortebestand til det halve og alle afskydningstal skal derfor halveres.
Som det ses i det følgende, vil det imidlertid, med en afskydning som indrapporteret, hurtigt ændre sig i opadgående retning.
En lokal jæger indhenter hvert år oplysninger om, hvad der er skudt i området, på statslige såvel som private arealer. Tallene for 2015-16:
51 hinder
27 kalve + regulering = Skønnet 50 kalve. 50% hjortekalve = 25
26 spidshjorte
19 hjorte (op til 5 kg gevirvægt)
9 store hjorte (over 5 kg gevirvægt)
Beregning (afrundede tal)
Går vi ud fra en bestand på 300 hinder pr. 1/4-2015 som sætter 250 kalve, giver det 125 hjortekalve. (Se fodnote).
Heraf skydes 25 (højt sat), hvilket levner 100 spidshjorte. Af disse skydes 25, hvilket levner 75 to års hjorte før jagt. Dette betyder, at alle værdier i tabellen ikke længere skal halveres, men i stedet ganges med en faktor 0,75 for fremadrettet at holde bestanden uændret.
Jeg har for overskuelighedens skyld henregnet hjorte med under 5 kg. gevirvægt til aldersklasserne 2–5 år og hjorte med over 5 kg gevirvægt til aldersgruppen 6 år og op. Det er samtidig den alder, hvor de begynder at holde hinder i brunsten i kerneområderne
| Skudt | Burde skydes *(A) Nuværende bestand |
Burde skydes *(B) Fremtidig bestand |
|
| 2–5 år | 20 | 40 | 60 |
| 6 år og ældre | 10 | 10 | 15 |
*(A): Baseret på mine iagtagelser i brunsten. 50% af bestanden i Tabel 1 (50 2 års hjorte).
*(B): Baseret på indberetning af skudte dyr i 2015-16. 75% af bestanden i Tabel 1(75 2 års hjorte).
Konklusionen: I forhold til dette års afskydning, er det, på grund af en forøget tilgang af to års hjorte fremadrettet er nødvendigt at skyde 200% flere i aldersgruppen 2–5 år og ad åre 50% flere hjorte over 6 år såfremt bestanden skal holdes konstant. (I takt med at den forøgede 2-års gruppe rykker op i alderspyramiden).
Diskussion
Jeg forstår til fulde den frustration, som jagtlejere i statsskoven giver udtryk for, når de enkelte gange oplever, at de trykker en hjorterudel ud over markerne, som er tæt besat jægere, der måske skyder 5 -6 af hjortene. Desuden hører man undertiden, at der ved disse lejligheder skydes på for lange hold, der skydes på spring, som jægerne ikke magter, og der skydes uden kuglefang.
En sådan skydning vil jeg på ingen måde forsvare. Det er til alle tider og under alle forhold helt uacceptabelt.
Det er imidlertid vigtigt, at man ikke lader en berettiget forargelse over afskydningsmåden, skygge for afskydningsstørrelsen.
Den første indskydelse hos mange, der hører om ovennævnte tænkte eksempel vil alligevel være: Det er noget svineri, at meje en hel rudel yngre hjorte ned på en gang.
Ser vi på ovenstående afskydningstal, er der, mig bekendt, ingen af de 6 år og ældre hjorte, der er skudt på denne måde. Og med en afskydning af 20 hjorte i alderen 2-5 år kan der højst være tale om et enkelt eksempel som det skitserede.
Selv om det i situationen, kan være træls for jagtlejeren i skoven at overvære, burde disse jægere, ud fra en populationsdynamisk betragtning, nærmere have ros.
Der er kun skudt 20 hjorte i aldersklassen, hvor der for nærværende bør skydes 40 og fremadrettet bør skydes 60. Dette er alvorligt, for det bevirker en uønsket vækst i hjortebestanden, som allerede er rigelig stor og med en fin aldersstruktur.
For nærværende bør der skydes 100% flere, og fremadrettet bør der skydes 200% flere 2–5 års hjorte end der aktuelt er blevet i år. Det er et faktum.
Det kunne være interessant, at få et bud på hvor den nødvendige øgede afskydning skal komme fra, når man ud fra en egoistisk forargelse, reducerer udbyttet ved halvering af jagttid og arealbegrænsning. Begge dele vil trække i den forkerte retning.
Jeg har i: VILDTBIOLOG SKÆRER IGENNEM redegjort for, at resultatet meget vel kan blive, at hjortebestanden i løbet af en årrække vil stige fra 150 til 250 i området.
At man med en alt for stor og stadig stigende hundyrbestand stadig har oktoberfredning af hind og kalv og kun 1 måneds jagttid på dåer, kalve og spidshjorte (hjorte: en uge) i den formentlig lige så stpre dåvildtbestand er grotesk, og et eksempel på manglende rettidig omhu.
Hvor må hjorte skydes?
Det kan umuligt være et problem, at der, måske med mange års mellemrum, bliver skudt 5-6 hjorte på en gang, når den aktuelle afskydning ligger langt under den bæredygtige.
Ser man på kronvildtets afhængighed af de forskellige levesteder, bidrager skoven med dækning og måske 1/3 af ernæringen. Denne procentdel er svindende, p.g.a. en kron- og dåvildtbestand, der langt overstiger bæreevnen. Landbruget sørger så for de 2/3 af ernæringen. Og vel at mærke af den efterstræbte, letfordøjelige slags.
Det er imidlertid særdeles vanskeligt – ja nærmest et rent lykketræf – at skyde kron- og dåhjorte på anstand uden for skoven.
Eneste reelle mulighed for at skyde en kronhjort, vil ofte være at sætte sig på post, når der er jagt i skoven.
Og ud fra overvejelsen om hvem der brødføder vildtet og plages af deres skader, er det er vel ikke urimeligt, at man på de omkringliggende marker skyder lige så mange hjorte som i skoven?
Det vigtigste element i forvaltningen af en hjortebestand er en afskydning, der fastholder bestanden på det ønskede niveau og med den rette struktur, der sikrer en andel af voksne hjorte på minimum 8-10 %.
Det er af afgørende betydning, at man ikke lader enkeltpersoners ærgrelse og frustration diktere lovgivningen på en sådan måde, at man ganske vist får løst et pseudoproblem med skydning af for mange hjorte på for små arealer, men derved samtidig fjerner sig fra hovedmålet.
Og er det opfattelsen, at en arealbegrænsning fjerner nogle indbildte eller reelle urimeligheder, skaber man med sikkerhed nogle andre.
Det er i hvert fald her Nordenfjords fuldstændig forrykt, at indføre en bureaukratisk arealbegrænsning, når det medfører en bestandsforøgelse, der er ødelæggende for land- og skovbrug og i sidste ende for bestanden selv.
Og det gør man altså alene for at forhindre nogle, formentlig ret sjældne ”episoder”, der ikke har nogen negativ effekt på bestanden. Tværtimod!
Det hører også med til billedet, at hovedmålet for bestandsstørrelsen i første række, må være en bestand, der er til at leve med for land- og skovbrug.
Så længe der er en for stor bestand, må det være rimeligt, at landbruget kompenseres for skaderne med en øget jagtlejeindtægt. Denne varierer naturligvis med jagtmulighederne, og hvis man indfører halveret jagttid og arealbegrænsning, kan jeg godt frygte, at visse landmænd giver op og vælger den dyre løsning med hegning af deres marker. Det kan udløse en dominoeffekt, som i yderste konsekvens betyder, at alle dyrkede områder hegnes og den fantastiske kronvildtbestand vil bryde sammen, med stor kalvedødelighed og maksimale gevirvægte på måske 5 kg til følge.
Så der hviler et kæmpeansvar på de ansvarlige for den nye hjortevildtforvaltning.
Den bør ikke baseres på misundelse, følelser og ammestuesnak.
Den bør baseres på faglighed og være rodfæstet i den virkelige verden.
Husk at grundlaget for al hjortevildtforvaltning er:
Quantity is the enemy of Quality
NB: Angående forholdene Søndenfjords vil en arealbegrænsning og afkortning af jagttid på ingen måde kompensere brunstjagtens skadevirkning. Brunstjagt er skræddersyet til at fjerne hjorte i den mest udsatte aldersgruppe på 4–8 år. En arealbegrænsning vil give mange flere unghjorte og lidt flere 4-8 års hjorte. Men en voksen hjort over 8 år vil stadig være lidt af et mirakel.
Fodnote:
Der er tillige indikation for, at antallet af hinder er sat for lavt. Tilgangen til hjortekalvegruppen på 125 kan meget vel være på 150 eller 200.
Forleden morgen blev der alene i området mellem Østerild, Hjardemål og Korsø plantager talt 327 hinder, kalve og enkelte spidshjorte i løbet af en halv time.
