– Henning Kørvel fremhæver borgmester i diskusion om ny nationalpark, da han mener denne indtil videre har markeret sig “som den eneste aktør med et fornuftigt, jordnært indspark”
Borgmester vil kende restriktioner før ja til nationalpark
Synspunkt af Henning Kørvel
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommune, vil kende restriktionerne for mennesker og erhverv, før han siger ja til eventuel nationalpark i Smålandsfarvandet. Undersøgelsen, der er besluttet af Folketinget, indledes i 2025, men oplægget siger ikke noget om, hvad der skal beskyttes i Smålandshavet, og fordi jagtinteresserne er store, og der også er en erhvervsmæssig udøvelse, forudses det, at det vil blive svært at få enderne til at nå sammen.
Før Naturstyrelsen i 2025 skal undersøge, om Smålandsfarvandet skal være nationalpark, har borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S) indtil videre markeret sig som den eneste aktør med et fornuftigt, jordnært indspark.
Han vil nemlig kende alle restriktioner for mennesker og erhvervsliv, før han offentliggør sin holdning til nationalpark i Smålandsfarvandet, for der er nemlig erhverv her som er afhængig af fortsat at kunne arbejde der, fx sandsugning (”Mette Pan”), fiskeri og ørredbure. Og hvis Smålandsfarvandet bliver nationalpark, så vil det medføre begrænsninger i, hvad man må, og hvor meget man må opholde sig i området.
Holger Schou Rasmussen bakker principielt op om forundersøgelsen og har tidligere haft et godt øje til særligt Maribosøerne og Hyllekrog Fyr på det sydlige Lolland som mulige steder for en nationalpark.
”Uanset hvad undersøgelsen viser, og om der kommer nationalpark eller ej, så vil jeg spille ind med en ide om, at vi kan lave et stort og sammenhængende område ved Maribosøerne, og det kan de to kommuner -Lolland og Guldborgsund – med fordel arbejde sammen om”, siger han til Lolland-Falsters Folketidende.
Guldborgsunds borgmester vil gavne turismen
Forbeholdet hos Holger Schou Rasmussen skyldes, at mens Folketinget har travlt med at finde steder i Danmark, hvor naturen kan fredes og beskyttes, så skal man huske, at en del kommuner er afhængige af arbejdspladser på netop de områder, som er i kikkerten.
Forligskredsen om nationalparkloven, S, V. M, LA, K, DF, SF og RV, står bag tanken om nationalpark i Smålandsfarvandet, der – hvis den realiseres – vil blive Danmarks største med 175.000 hektar imellem Sjælland, Lolland og Falster, og med en række små øer, Femø, Fejø, Askø, Vejrø, Rågø, Vigsø, Agersø, Omø, Suderø og Dyrefod.
Fejø, Femø og Askø betjenes med færger fra Kragenæs og for Askøs vedkommende fra Bandholm, mens færger sejler til Omø og Agersø fra Stigsnæs.
Borgmesterkollegaen i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen ser i en eventuel nationalpark i Smålandsfarvandet en stor gevinst i forhold til turismen og for borgerne i almindelighed, der ønsker sig flere og større naturoplevelser.
Simon Hansens forudsætning for et ja til nationalpark i Smålandsfarvandet, er altså øget turisme, men det matcher næppe regeringens intention med et beskyttet naturområde med begrænsninger i aktiviteter som jagt, fiskeri og sejlads m.v.
Fordi interesseorganisationer som fx DOF ivrer efter at få forbudt navnlig motorbådsjagt, varsler det om, at det ikke bliver let at få tingene til at gå op i en højere enhed, fordi det forudsættes, at jægersiden vil kræve motorbådsjagt opretholdt, og fuglekiggere og jægere således vil stå stejlt over for hinanden.
Bliver Vadehavet rollemodel?
Vi kan trække en parallel til Vadehavet. Hvad skete der her? Al forlandsjagt blev forbudt undtagen på få udvalgte steder, og jagt er herudover tilladt uden for ”rejelinjen”, mens al jagt er forbudt i kernen af Vadehavet. Jagten fra tønder og kasser blev forbudt tilbage i 1980-erne.
Er noget lignende i vente, hvis Smålandsfarvandet er egnet til nationalpark?
I Smålandsfarvandet bliver der i dag drevet motorbådsjagt på edderfugleandrikker på Omø Stålgrunde og Venegrunde og omkring Vejrø. Herudover bliver der drevet skydepramjagt navnlig ved nogle af øerne, fx Vigsø, Dyrefod, Suderø og Avnø Fjord, og der drives jagt på flere enge i kystregionen, fx på Sevedø Fed (Østerhovedgaard, Suderø og Knudshoved Odde, og der er jagt på alle øerne.
På Fejø står der dåvildt, som er svømmet hertil fra Rågø, hvor milliardæren Carsten Ree er jagtlejer, og på Femø er der udsat råvildt. Der er endvidere råvildt på Egholm og Agersø, hvor der også sættes fasaner ud til kommerciel klapjagt.
Men fordi jagten på vilde fugle (ænder og gæs) ikke matcher nationalparkideen, vil jagtens bevarelse kræve kamp til stregen, fordi jagthadere er besat af den absurde ide at jagt ikke matcher biodiversitet.
Biodiversitetsrådet går endda så vidt, at de mener, at jagt skader biodiversitet. Det er dog ikke underbygget videnskabeligt, hvilket heller ikke vil ske, for det kan nemlig underbygges plausibelt, men for akademikere er det nok at sprede ideen ud i håb om, at ”nogen æder påstanden”, er sikkert tankegangen.
DOF har den skøre ide, at motorbådsjagt skal forbydes, fordi jagtformen jager fuglene bort fra et godt spisested. De har ønsket motorbådsjagt forbudt i over 50 år, men i mellemtiden er ingen bestande af havfugle truet på grund af denne jagtform, hvilket afliver synspunktet om motorbådsjagtens skadelighed, men det eneste den er skadelig for, er ornitologernes nervesystem.
Selvfølgelig letter motorbåde mange fugle, der flyver et andet sted hen for at æde. Prøv at se, hvor mange fugle der letter foran færger og fiskerbåde, men fuglene forsvinder jo ikke ud af systemet, hvilket må være det centrale, og færger og fiskeri kræves jo ikke forbudt af den grund, men kun motorbådsjagt.
Regeringen har i optakten svigtet grundlaget for en nationalpark i Smålandsfarvandet ved at invitere professorer o.l. til at udarbejde oplæg, men Lolland og Guldborgsund Kommuner, der har meget i klemme, har ikke deltaget, og det samme gælder jægerne og Landbrug & Fødevarer.
Hvis et oplæg skulle have set spiseligt ud for alle de, der i dag har interesser i Smålandsfarvandet, så skulle oplægget have været udarbejdet af alle andre end virkelighedsfjerne akademikere.
Forhandlingerne om de endelige restriktioner kan meget vel blive så vanskelige, at man bliver nødt til at opgive tanken om nationalpark i Smålandsfarvandet, men det bliver ikke lettere at få udlagt nationalpark i Maribosøerne, for i Maribo Søndersø drives der også jagt, og det var her, at jagtkongen Frans Marcher (25. februar 1934 – 10. december 2022) slog sine folder, mens hans far og fra 1975 ham selv ejede Søholt Gods og skød tusinder af gråænder og grågæs.
Hvis Maribosøerne skal være nationalpark, så bliver der slagsmål om jagten, og spørgsmålet er, om man overhovedet vil kunne få enderne til at nå sammen, for ejeren af Søholt vil naturligvis have penge for afgivelse af trækjagten, eller begrænsninger i hvor ofte jagten må udøves.
Nationalparkideen rejser det principielle spørgsmål, hvorfor Smålandsfarvandet partout skal være nationalpark. Hvad er det for værdier, man vil have beskyttet, som ikke allerede er beskyttet?
Kan man ikke beskytte naturen i og omkring Smålandsfarvandet uden at skulle udlægge den til nationalpark? Med sine øer, rev, grunde og strandenge er Smålandsfarvandet unikt, og fordi det besøges af svenske edderfugle (og havlitter), så lykkedes det for et triumvirat af grønne organisationer at forhindre opførelsen af en havvindmøllepark syd for Omø.
Alle skriger på grøn omstilling, men ingen vil have havvindmøller i baghaven, er den lære, man kan drage af dette intermezzo, mens vi har til gode at se, hvad vi kan lære af en eventuel nationalpark i Smålandsfarvandet.
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
