Hver gang der nedlægges en buk på et år, bliver der nedlagt mere end tre i kategorien “flereårsbukke”. Det viser vildtudbyttestatistikken
Af Redaktionen, april 2020
Hver gang der nedlægges 10 etårsbukke, skydes der over 30, der bliver kategoriseret som flereårsbukke.
Det viser aktuel vildtudbyttestatistik.
Cirka 48.000 stykker nedlagt råvildt har jægerne valgt at indrapportere med detaljerede oplysninger om køn og alder. Det vil for den netop afsluttende sæson sige, at over halvdelen af det nedlagte råvildt er kategoriseret som hhv. lam, rå og buk.
Sidst nævnte er i lighed med hundyrene placeret i kategorierne 1 år og 2 år + (flereårs) samt kategorien “ukendt alder”. I sæsonen 2018/19 er der således indsendt detaljerede oplysninger om 25.285 nedlagte råbukke.
For mange et årsbukke?
Ofte fremføres det i jægerkredse, at der nedlægges for mange unge og tyndhalsede et årsbukke.
Men i følge jægernes indberetninger, skydes der kun en årsbuk for hver gang der skydes tre flereårsbukke.
Men om det er for meget eller ligefrem for lidt, skal herfra være usagt.
Det afhænger af øjnene, der ser og hvilke mål, man har for afskydningen og bestandens aldersstruktur. Og som redskab til den debat er udbyttestatistikken næppe særlig anvendelig.
Der er trods alt kun tre kategorier at placere bukkene i nemlig etårs og flereårs og ukendt alder.
Dermed kan man ikke aflæse om de bukke, der placeres i kategorien flereårsbukke er to, tre eller seks år etc.
Grafik: DCE
Aldersvurdering
Hvor tæt kan man komme aldersvurdering af råvildt? Ja i terrænet kan det være vanskeligt med mindre man allerede kender bukken.
Derfor inddeler erfarne bukkejægere og forvaltere af jagtterræner ofte ukendte bukke i kategorierne etårsbukke og flereårsbukke.
Det kan nemlig være vanskeligt se på en buk om den er to eller flere år gammel. Etårsbukke er i reglen nemmere at kende på bl.a. tynd hals og spinkel fremtoning.
Når bukken er nedlagt, kan man understøtte sin aldersvurdering ved at se på råvildtets tænder og slid på samme. Men ikke mindst for den mindre erfarne, kan vurderingen være forbundet med stor usikkerhed.
Set i det lys giver inddelingen anvendt i udbyttestatistikken god mening, da det formodes, at man hermed har minimeret jægernes fejlvurdering så meget, at de to kategorier – med forbehold – trods alt viser et eller andet brugbart resultat.
En buk på to år vil ofte bære en “pæn” opsats. Måske er det en flot seksender og måske er den endda – i sjældnere tilfælde – udstyret med et medaljetrofæ, hvis forudsætningerne mht foder, bonitet og gentetik er tilstede for dette.
Tolkning
Hvordan man så vil læse og forstå statistikken, må være op til den enkelte. Der er nemlig mange muligheder for at tolke på de detaljerede indberetninger, som er datasorteret af DCE, Århus Universitet.
Men på det forliggende grundlag, må vist blive ved tolkninger med endog meget store forbehold. Især den meget store gruppe af bukke med ukendt alder kan virke som en joker i vurderingen.
For hvad gemmer der sig i denne grupper?
Skal man antage, at denne gruppe afspejler den oplyste fordeling og dermed ikke påvirker resultatet? Eller skal man gå ud fra, at der er en forholdmæssig stor andel af enten unge eller ditto ældre bukke?
Det eneste vi herfra kan sige, er, at jægerne indrapporterer mere end tre flereårsbukke, hver gang de indrapporterer en nedlagt årsbuk.
Men … hvis indrapporteringerne afspejler jægernes afskydning, passer udbyttestatistikken måske med den virkelighed, der præsenteres på de sociale medier.
Facebook-bukke
På Facebook og Instagram bliver man dagligt præsenteret for et væld af flotte danske bukke. Navnligt bukke nedlagt under forårsjagten, hvor langt de fleste bukke skydes. Samtidig kan man få det indtryk, at det bliver mere almindeligt, at jægerne filmer de unge bukke fremfor at skyde dem.
Til gengæld er der længere mellem jægere, der poserer med nedlagte knobbukke, gaffelbukke eller spidsbukke, hvilket er nogle af de opsatstyper, der typisk kendetegner en buk på omkring et år.
Få afskudsbukke
Opslag på de sociale medier kan naturligvis ikke bruges som barometer på den samlede danske afskydning. Naturligvis vil der altid være en overrepræsentation af trofæbukke. Man kommer ikke uden om, at det er mere trendy at flashe sig med en tykhalset seksender end med en tyndhalset spidsbuk etc.
Men … en supplerende og ikke uvæsentlig forklaring på denne overrepræsentation af nedlagte trofæbukke på de sociale medier kan også være, at der ganske enkelt ikke skydes så mange årsbukke, som man måske forestiller sig.
I alt bliver jo kun skudt en årsbuk for hver flereårsbuk. I den forbindelse er det nærliggende at linke til en artikel, der viser, at der i Danmark opmåles danske guldbukke som aldrig før.
KLIK og læs også: Guldbukke som aldrig før
Der er nemlig en sammenhæng mellem bukkens alder og bukkens opsats. I reglen skal bukken være tre-fire år eller derover inden den er i stand til at sætte så stærk en opsats, at den kan tildeles 130 CIC point eller derover.
Og bort set fra at store dele af landet ikke har de forhold, der skal til, for at “producere” guldbukke, opmåler Danmarks Jægerforbund nu mindst 2,5 gange så mange guldbukke, som de gjorde i det første gyldne jubelår i 2001, hvor forbundets årlige Top 10 liste over danske råbukke for første gang bestod af ene guldbukke.