Skoven er blevet væk. I hvert fald den del, man kalder for biodiversitetsskov eller naturskov. Vi ved ikke præcis, hvor den er, hvor meget der er af den, og hvor mange dyre- og plantearter vi mister hvert år, fordi vi mangler denne viden. Men vi ved, at vi har brug for mere af den.
I 1992 udarbejdede Miljøministeriet en naturskovsstrategi, der skulle forsøge at bevare biodiversiteten – altså artsrigheden – i de danske skove ved, at 10 procent af det danske skovareal inden år 2040 beskyttes, enten ved at stå urørt eller ved naturpleje. Skovene er det økosystem i Danmark, der huser de fleste arter, og de er også levested for flertallet af de truede og sårbare arter.
Samtidig er det også de gamle skove med mange meget store og gamle træer og meget dødt ved og en uforstyrret jordbund, der huser de fleste arter. Derfor er det så vigtigt at passe på skovene.
Nu, 20 år senere, er det dog kun fire procent af de danske skove, der er beskyttet, hvilket med lidt enkel matematik betyder, at vi på to årtier kun er kommet 40 meter i 100-meterløbet. Det viser Naturen i tal, en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, som med tal fra Naturstyrelsen gør status for skovenes tilstand i Danmark.
Især i landets private skove halter indsatsen. Mens statsskovene fører an med omkring 12 procent naturskov, er kun to procent af det private skovareal udlagt som naturskov. Samlet set er 23.665 ha naturskov.
Vi ved ikke, hvor skoven er
Samtidig er der et andet problem. Ganske vist er fire procent af skovarealerne nu naturskov, men vi ved ikke nok om dem. Blandt andet hvor de er. Ud over en kortlægning af 10 skovnaturtyper i Natura 2000-områderne er den naturmæssigt særligt værdifulde skov i Danmark nemlig ikke kortlagt.
– Vi aner altså groft sagt ikke, hvor den er, hvor meget der er, eller hvor mange arter vi mister, mens vi venter på at få denne viden, siger Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, der gerne ser både en kortlægning af naturskovene samt en registrering af kvaliteten.
Forsker: Der er ikke behov for ny skov
Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) konkluderede sidste år, at de arter, der er knyttet til den naturlige skov fortsat er i tilbagegang. Blandt andet truede biller, som lever i dødt ved, og dagsommerfugle, som lever i skovenge og lysninger, er eksempler på arter, der er truet af moderne skovdrift.
Samtidig har forskerne svært ved at vurdere, hvordan det vil gå med arterne i fremtiden. Eksempelvis om antallet vil gå op i takt med, at der langsomt bliver mere naturskov, eller hvornår det i givet fald vil ske. For selv om naturen bliver genoprettet, så kan det tage lang tid at få arterne tilbage, og mange kan nå at uddø.
Ikke desto mindre mener seniorforsker på DMU, Rasmus Ejrnæs, at man godt kan handle allerede nu.
– Hvis vi skal have vendt udviklingen for den biologiske mangfoldighed i skovene, er der først og fremmest brug for mere naturlighed: Mere urørt skov, mere dødt ved, flere gamle træer der får lov at blive stående, flere lysninger med naturlig eng, hede, mose og græsland og mere vand. Det er altså ikke ny skovrejsning, der kan hjælpe naturen nu, men gammel naturskov hvor vi stopper skovdriften, fastslog han i forbindelse med udgivelsen af rapporten ’Danmarks biodiversitet 2010’.
Hans budskab støttes i den seneste rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd, der også peger på behovet for mere urørt skov, hvis vi skal bremse tabet af biodiversitet.
– Langt flere skovarealer bør udlægges til urørt skov, hvor man ophører med skovdrift og med at dræne, lød opfordringen fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
Sparsom hjælp er på vej
For at hjælpe udviklingen på vej har regeringen i finanslovsforslaget for 2013 afsat 30 millioner kroner over tre år til at give skovejerne et økonomisk incitament til at styrke en naturvenlig drift. Samtidig iværksætter miljøministeren en undersøgelse af de sidste 20 års indsats for biodiversiteten i de danske skove.
Danmarks Naturfredningsforening hilser begge initiativer meget velkomne.
– Vi har gennem lang tid gjort opmærksom på, at der er behov for mere biodiversitetsskov i Danmark og for at få kortlagt og registreret arealerne samt kvaliteten af dem. Vi kan derfor kun være glade for, at vores synspunkt er blevet hørt, og at regeringen, ud over evalueringen af biodiversitetsindsatsen, også vil motivere skovejerne til at beskytte skovenes naturperler, siger Nora Skjernaa Hansen.
– Men træerne vokser altså ikke ind i himlen med denne tilskudsordning. Et optimistisk gæt er, at tilskudsordningen kan give 3.000 ha ekstra biodiversitetsskov over tre år, og det ligger heller ikke umiddelbart i kortene at lave en gennemgribende kortlægning af naturperlerne, som vi ellers pegede på i Skovpolitisk Udvalg, som grundlag for en målrettet og varig beskyttelse af de særligt værdifulde områder, slutter hun.
3.000 ha biodiversitetsskov svarer til 0,5 procent af de samlede skovareal. Skal målet om ti procent nås, mangler der altså stadig 5,5 procent – hvilket svarer til 32.500 ha.
