DCE, Aarhus Universitet anbefaler halvering af jagttrykket på kronhjorte, men det ellers fagligt funderede universitet optræder i denne sag som ræven, der vogter høns
DCE anbefaler mere bureaukratisk vildtforvaltning
Netnatur-kommentar + pressemeddelelse fra DCE
DCE, Aarhus Universitet, der rådgiver Vildtforvaltningsrådet i spørgsmålet om jagt, har udsendt et nyhedsbrev, der nødvendigvis må udløse en indledende kommentar fra denne redaktion.
DCE anses i almindelighed for at være en fagligt funderet rådgivende instans. Men i spørgsmålet om fremtidens forvaltning af hjortevildt virker det til at det rådgivende universitet mest af alt meler egen kage. Universitetet er nemlig helt på linje med Danmarks Jægerforbund, der er bannerfører for en meget mere omkostningstung forvaltning af det danske hjortevildt.
DCE vender ikke blot det blinde øje til en af Danmarks mest anerkendte vildtbiologer med hjortevildt som speciale – de lukker også af for alle andre, langt mere simple værktøjer, der dokumenteret kan bringe den danske hjortebestand i “mål”. I stedet præsenteres en udokumenteret og langt mere omkostningstung forvaltningsmodel i det udsendte nyhedsbrev.
Ifølge flere eksperter i hjortevildt kan de påpegede problemstillinger med for mange hinder og for få gamle hjorte løses med et pennestrøg. Faktisk var dette også universitetets oprindelige løsning, som i sin tid foreslog, at kronhjorte skulle have jagtfred i parringstiden. Måske begrundet med, at man i områder uden brunstjagt faktisk har ældre hjorte på otte år og derover.
I det udsendte nyhedsbrev udfordrer universitetet hele den danske jagtmodel. Dermed udviser DCE en sjælden form for arrogance i forhold til den årelange debat, der har handlet om ejendomsret og sovjet-inspirerede samforvaltningsmodeller, som skal erstatte de nuværende frivillige naboaftaler med tvang.
Får Aarhus Universitet – sammen med bl.a. Danmarks Jægerforbund – overbevist politikerne om, at den stærkt ressourcekrævende samforvaltningsmodel er den eneste vej, der kan føre til Rom, udløser det en gigantisk regning. En regning, der skal betales af de danske statsborgere, som naturligvis har tillid til, at universitetets rådgivning er uvildig og har fokus på den bedste forvaltning af de danske vildtbestande. Men i denne sag virker det unægtelig som om at DCE har indtaget rollen som ræven, der vogter høns. Men det kan man næppe gennemskue som meningmand og som politiker …
Medmindre de har fulgt den årelange hjortedebat på Netnatur.dk, er de næppe opmærksomme på, at andre eksperter peger på en langt mindre omkostningstung løsning – som allerede har vist sin værdi på dansk grund. Prisen på denne løsning koster ikke mere end det blæk, som den ansvarlige minister for jagt skal bruge på at underskrive en ny og mere bæredygtig jagttid for det danske hjortevildt.
Hjortedebatten startede med diskussioner om adaptiv vildtforvaltning … Debatten har ført til stor splittelse i det danske jagtmiljø, da principperne gør op med den danske jagtmodel, hvor jagtretten er knyttet til ejendomsretten og afskydningen styres via jagttider og sprossefredninger + frivillige aftaler mellem lodsejere
Ny jagtregulering og bedre bestandsdata er nødvendige for bæredygtig jagt
Tre nye notater afdækker databehov, foreslår afskydningsscenarier og angiver forvaltningsværktøjer nødvendig for at sikre bæredygtige bestande af kronvildt og dåvildt i Danmark.
De danske bestande af kronvildt og dåvildt er vokset kraftigt de seneste årtier, hvilket har ført til øget belastning med betydelige skader på skovbrug og landbrugsafgrøder. Samtidig har bestandene en unaturlig alders- og kønsfordeling, med et underskud på gamle hjorte og et tilsvarende overskud af hinder.
Dette betyder, at bestandenes tilvækst øges yderligere, samtidigt med at både naturgæster og jægere snydes for oplevelsen af fuldvoksne hjorte i naturen såvel som i trofæsamlingen.
Det udtalte underskud af gamle hjorte kan også føre til genetiske ændringer, så fremtidens hjorte bliver mindre. Hvis andelen af ældre hjorte skal øges, og forholdet mellem hinder og hjorte skal bringes i balance, kræver det en mere reguleret forvaltning, hvor jagttrykket begrænses og rettes mod bestemte aldersklasser og køn. Løsningen på disse udfordringer er indførelse af en mere målrettet bestandsforvaltning, i modsætning til den nuværende situation, som ifølge forskere bedst kan betegnes ukoordineret jagt.
I tre faglige notater fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, udarbejdet for Miljøstyrelsen (i dag SGAV), udredes (1) hvilke bestandsdata som er nødvendige for, at man kan evaluere, om jagten er bæredygtig, (2) hvor stort et jagtryk man bør udsætte forskellige aldersklasser af hjorte for, hvis bestandsmålsætningerne skal opfyldes, samt (3) en gennemgang og evaluering af fordele og ulemper ved forskellige jagtlige og ikke-jagtlige virkemidler.
Bedre bestandsdata er en forudsætning for informerede forvaltningsbeslutninger
For at kunne gennemføre en mere målrettet og fleksibel hjortevildtforvaltning er det vigtigt at basere reguleringen på et solidt datagrundlag.
Men de eksisterende registreringer er for sparsomme, både geografisk og aldersmæssigt. Det nuværende system lider desuden under mangelfuld indberetning samt usikkerhed omkring, hvorvidt alle jægere vurderer alder korrekt.
Det første notat fra DCE anbefaler derfor en modernisering af indsamlingen af bestandsdata blandt andet med brug af mobilapps og vildtkameraer, der ved hjælp af kunstig intelligens kan identificere art og alder automatisk. Læs notatet ”Krav til bestandsdata for adaptiv forvaltning af kronvildt og dåvildt HER”
Jagttrykket på hjorte skal halveres
Hvis gamle hjorte (8+ år for krondyr) skal udgøre mindst 5 % af bestanden, hvilket er en national målsætning, er det vigtigt, at jagttrykket på især yngre og mellem-aldrende hjorte ikke er for højt.
Med udgangspunkt i bestandsdata fra Djursland beregner forskerne i notat nummer to, via en bestandsmodel, hvor højt jagttryk, der kan lægges på hjorte, for at målsætningen nås. Beregningerne viser, at man ikke bør nedlægge mere end højst 17 % af hver årgang årligt, hvis dette mål skal nås.
En alternativ løsning er at frede alle hjorte under 5 år mod til gengæld at tillade, at 25 % af de 5+ årige hjorte kan nedlægges per sæson. Til sammenligning, formodes det gennemsnitlige jagttryk på kronhjorte i Danmark i øjeblikket at ligge på ca. 40 % årligt. Jagttrykket skal med andre ord halveres i forhold til nu.
Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at der vil blive nedlagt færre hjorte: De fleste vil nemlig blot overleve til at blive nedlagt i en højere alder. Antallet af hjorte, som bliver nedlagt, når de et mindst fem år gamle – i en alder hvor trofæet er værdifuldt, vil derfor stige voldsomt.
Læs notatet” Scenarier for afskydning af kronhjort” HER”
Løsningen er en kombination af jagtlige og ikke-jagtlige virkemidler
I det tredje notat fra DCE vurderer forskerne fordele og ulemper ved forskellige jagtlige og ikke-jagtlige virkemidler.
Af jagtlige tiltag anbefaler notatet åbne kvoter – der løbende kan justeres efter behov – og samforvaltede kvoter, hvor myndigheder, lodsejere og jagtkonsortier i fællesskab fastsætter og administrerer jagtkvoterne. Fredning af unge hjorte kan også bidrage til en sund udvikling, men begrænses af, at det er vanskeligt at fastslå alderen i felten.
På den ikke‑jagtlige side frarådes fodring og vildtafgrøder på grund af deres negative indvirkning på dyrenes naturlige adfærd. I stedet anbefales etablering af jagt‑ og forstyrrelsesfri kerneområder, fordi de giver dyrene mulighed for at udfolde deres naturlige økologiske funktioner uden menneskelig påvirkning.
Den anbefalede strategi kræver tæt samarbejde mellem lodsejere, jægere og myndigheder og løbende organisering og evaluering, hvis Danmark skal rykke sig fra den traditionelle model med fri jagt til en fremtidssikret hjortevildtforvaltning, hvor økologiske, økonomiske og sociale hensyn balanceres.
Læs notatet ”Vurdering af virkemidler til fremtidens hjortevildtforvaltning” HER
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved professor Peter Sunde, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Hjortedebatten er den måske største debat, der har udspillet sig i dansk jagthistorie – i hvertfaldt målt på antal artikler og skrivelser på de sociale medier
