Nye vedtægter i Dansk Land- og Strandjagt (DLS) medfører direkte valg af formand og hovedbestyrelse
Af Hovedbestyrelsen i Dansk Land – og Strandjagt.
Søndag den 1. november blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling af repræsentantskabet i Dansk Land- og Strandjagt. (DLS)
Det eneste punkt på dagsordenen var vedtagelse af de nye vedtægter, der tilsiger, at landsformanden og hovedbestyrelsen skal vælges ved direkte valg af foreningens medlemmer.
På grund af Covid-19 restriktioner, blev mødet afviklet som videokonference.
De nye vedtægter blev enstemmigt vedtaget af repræsentantskabet med alle stemmer for og ingen imod.
Et stærkt signal er sendt fra baglandet, at man ønsker indflydelse på, hvem der skal bestride posten som landsformand og hvem der skal sidde i hovedbestyrelsen fremover.
De nye vedtægter kan man nu se og læse på Dansk Land- og Strandjagts hjemmeside.
Der har aldrig i nyere tid været så stort pres på den danske jagtmodel, den som vi kender i dag med jagt tider der regulere vildtet.
Vildtforvaltningsrådet ønsker og har indstillet til miljøminister Lea Wermelin, at der skal være arealbegrænsning på dåhjorte og kronhjorte fremover.
En artikel i bladet Landbrug Nord den 6. maj 2020 udtaler Jan Eriksen formanden for Vildtforvaltningsrådet, at arealbegrænsning ikke kan stå alene.
Det næste værktøj man vil tage op af værktøjskassen er kvoter og licensjagt, og den nationale hjortevildtgruppe har ligeledes fået til opgave, at komme med en forvaltningsplan for råbukken.
Hvis arealbegrænsning bliver vedtaget af regeringen, er der stor sandsynlighed for, at råbukken skal reguleres på samme måde som då- og kronhjorte.
Hvad vil der ske med ejendomsværdien på frijord med jagt for øje, udlejning af jagt generelt og lodsejere, der selv ønsker, at drive jagten på deres egen jord?
Arealbegrænsning vil bare være det første skridt på vejen af utallige stramninger. En måske fremtidig model opfundet af de forskellige foreninger i Vildtforvaltningsrådet, til at sætte sig på magten om, hvem der skal have retten til at gå på jagt og hvor henne.
Ingen tvivl om at Vildtforvaltningsrådet er bevidst om økonomien i udlejning af trofæjagt, en model der også vil være fyldt med bueaukrati og jagttegnsmidler, der skal tilflyde projekter, som skal holde det hele i gang.
Alt vildt vi ser i dag på den frie jagtbane, er fremkommet ved jagttider med udgangspunkt i, om det enkelte dyr/køn tåler jagt.
Det har fungeret til vildtets bedste lige siden at jagtretten fulgte med ejendomsretten ifølge grundloven.
Den danske jæger har altid stået for god vildtpleje, og er altid villig til at plante for naturen, sådan at biodiversiteten er i top.
Med ca. 170.000 jæger der indløser jagttegn hvert år, kan vi sagtens være tungen på vægtskålen om hvor statsministerposten skal være i Folketinget.
Vi kan ikke forestille os, at politikkerne vil skrotte den nuværende danske jagtmodel, der virker. Det kræver ikke andet, end at jægerne står sammen, og hvem ønsker sig arealbegrænsning, når det kommer der til?
Vær med sammen med Dansk Land- og Strandjagt til at ændre Vildtforvaltningsrådet planer om arealbegrænsning – den rammer også dig.
Læserbreve, der i lighed med ovenstående, ønskes optaget på Netnatur.dk kan sendes til info@netnatur.dk
