For første gang dokumenterer en undersøgelse, hvordan mængden af dødt træ i skovene har udviklet sig …
Af Naturstyrelsen
Danmarks skove bliver et stadigt bedre levested for både fugle, svampe og insekter, der holder til i skovens døde træer.
Mængden af dødt træ i skovene har været helt i bund i et par hundrede år. Men nu er udviklingen vendt. Det skyldes især, at stadigt mere skov får lov til at stå urørt hen, og at man bevarer såkaldte livstræer. Og de kommende år kommer der endnu mere dødt træ i skoven. Det viser en ny undersøgelse, som Københavns Universitet har lavet for Naturstyrelsen.
Læs rapporten: Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved (PDF)
Dødt træ nåede et lavpunkt i 1800-tallet på næsten nul, men er siden vokset til dagens niveau på i alt seks kubikmeter dødt træ for hver hektar skov. Om 100 år forventes tallet at være steget til 27 kubikmeter dødt træ per hektar i statsskovene. Det svarer til alt træet i fem store bøgetræer.
– For første gang kan vi nu sige, hvor hurtigt det går med at få mere dødt træ i skovene. Mængden af nyt dødt træ i skoven bygges kun langsomt op, for træerne bliver meget gamle, inden de dør. Sammen med vores øvrige indsatser for naturen betyder stigningen i dødt træ, at skovene år for år får en større rolle i forhold til at beskytte biodiversiteten i skovene, siger kontorchef Mads Jensen fra Naturstyrelsen.
Det er især i de seneste 20 år, at træer har fået lov til at rådne stille og roligt op i skoven. Det skyldes blandt andet, at private skovejere i denne periode fik tilskud til at lade skovarealer stå urørt hen, og der blev lavet områder med urørt skov i statsskovene.
Statsskovenes praksis med at efterlade livstræer til naturlig død har også bidraget til, at mængden af dødt træ i skoven stiger. Og når storme raser, har Naturstyrelsen de senere år ladet mange store træer ligge på skovbunden til gavn for naturen.
