– Er samforvaltning et brugbart redskab? Det spørgsmål rejser Henning Kørvel på baggrund af Buller Jelsgaards læserbrev på netnatur.dk
Er samforvaltning et brugbart redskab?
Svar på Buller Jelsgaards indlæg om samforvaltning for at få styr på afskydningen af kronvildt og dåvildt.
Jeg mener, at samforvaltning er en administrativ udfordring, og fordi hjortene stadig skal kunne skydes der, hvor de nu engang befinder sig i jagtsæsonen, er synspunktet, at hvad nytter så samforvaltning, der netop skal indføres for at mindske afskydningen af hjorte på mindre revirer? Arealbegrænsning er derimod et bedre middel, men fordi politikerne i Folketinget tre gange er gået imod dette, er arealbegrænsning nok ikke den vej, der skal vælges for at få styr på afskydningen af kronvildt og dåvildt i Danmark.
Af Henning Kørvel
Jeg er enig i, at det ikke er rimeligt, at der skydes ”adskillige hjorte” på små revirer, fordi de jo ikke kan bære en egentlig bestand og dermed en afskydning, der er større end på det nærliggende gods på 2.000-3.000 hektar. Det kan, som du skriver, kun lade sig gøre, fordi hjortene netop opholder sig på reviret i jagtsæsonen, måske hjulpet på vej af kraftig udfodring med roer, gulerødder eller majs.
Jeg er endvidere enig i, at al udfodring skal forbydes. Jægere fodrer jo ikke hjortevildt for vildtets skyld, men egoistisk for deres egen for at kunne skyde i første række hjorte og sekundært kalve og hinder/dåer, men i første række er det, hjorte, som må holde for, for danske jægere er ”syge” efter ”kødben”. Se på interessen for tråfæmåling.
Med de milde vintre, som vi har fået på grund af klimaændringer, mangler hjortevildt ikke foder, fordi vi ikke længere har hverken sne eller frost, som tidligere var faste bestanddele i ”rigtige” vintre. Dyrene kan sagtens finde naturlige fødeemner på selv den tid af året, hvor naturen er mindst gavmild.
Jo før udfodring bliver forbudt, desto bedre for kronvildt og dåvildt, og jo bedre for jægerstandens renomme, som ikke i al evighed kan holde til, at ”nogle jagtudøvere”, der gudhjælpemig efterlyser foderroer og gulerødder på Facebook for at kunne fodre kronvildt og dåvildt på deres 8,5 hektar, offentligt udstiller deres tvivlsomme jagtmoral. Det ser ikke godt ud, og jeg vil hilse et forbud mod udfodring velkomment, for det er på alle måder utiltalende, og kan sammenlignes med nedfodring af ænder for ikke ændernes skyld, men for, at jægere kan skyde flest muligt.
Samforvaltning koster kassen
Overordnet set kan jeg godt forstå, at der kan være behov for andre tiltag udover jagttider som fx samforvaltning for at kunne styre afskydningen, hvor en række revirer går sammen i lav, og ud fra en estimeret bestandsstørrelse fastlægger, at der skal afskydes så og så mange hjorte, hinder/dåer og kalve. Afskydningen indberettes til en app, og når det fastlagte antal henholdsvis hjorte, hinder/dåer og kalve er nået, så stopper jagten for den sæson.
Du skriver, at du ikke synes, at Danmarks Jægerforbund skal administrere lavene og overvåge afskydningen, men at det bør være fx Naturstyrelsen, der tilmed skal have ret til at sanktionere overtrædelser, og der således vel skal kunne udskrives bøder?
Jeg ser her et problem, fordi ordningen bliver dyr, og udgiften skal betales af det offentlige, der i dag har cirka 870.000 ansatte. Selv om den nuværende SVM-regering vil skære på antallet af ”kolde hænder”, så er antallet af offentligt ansatte i denne regerings periode vokser med ca. 13.000, og jeg kan se et problem i, at det netop er det offentlige der skal holde for, fordi store opgaver som genopbygning af det danske forsvar og grøn omstilling vil kræve store økonomiske ofre, og der så skal spares andre steder, men fordi behovet for samforvaltning skabes af jægere, så lur mig, om ikke jagtudøverne så kollektivt skal betale for administration af samforvaltning ved, at jagttegnsafgiften forhøjes væsentligt, hvilket betyder, at alle der går på jagt, skal bidrage til samforvaltning, der alene indføres fordi ”nogle jægere” på små arealer ikke kan beherske sig og skyder flere hjorte, end det er rimeligt. Er det rimeligt, at jægere, der ikke jager hjortevildt, skal være med til at betale regningen for samforvaltning?
Jeg er enig i, at jægerne skal uddannes bedre, så de forstår hjortevildtets levevis og biologi, men såvel som der i trafikken og andre sider af samfundet findes mennesker, som er ”uden for pædagogisk rækkevidde”, så mener jeg ikke, at de der indædt holder på, at de har ret til at skyde de hjorte, der viser sig på deres 8,5 hektar, ikke er motiveret for at tage imod viden om hjortevildtet, og at et kursus for disse således er ”spildte guds ord på Balle-Lars”. Ingen skal belære dem om noget, ”for de ved bedre end alle andre, mener de selv, hvad der er op og ned på tingene”.
Nogen kan selvfølgelig ”omvendes”, men det er et hårdt og sejl træk at skulle omskole folk. Se, hvor vanskeligt det er i trafikken. Over 3.000 danskere har fået deres bil konfiskeret, fordi de – uagtet at de har fået deres kørekort i en køreskole – kører råddent uden hensyn til medtrafikanter. Der findes desværre jagtudøvere, der efter deres egen opfattelse ”ved bedre end de lærde”, og sætter deres hat, som det passer dem, og de kan ikke omskoles på nok så mange kurser, men på papiret ser ideen (for) lovende ud.
Hvis hjorte, hinder/dåer og kalve som du skriver, stadig skal kunne skydes på det areal, hvor de nu engang befinder sig i jagtsæsonen, kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvorfor man så skal indføre samforvaltning, fordi de der hele tiden har skudt for mange hjorte, stadig vil kunne gøre det, forudsat at hjorte står på deres revir.
Samforvaltning kræver god vilje fra alle jægeres side, og ”nogle jægere” må således forstå, at overbygningen på jagttiderne, alene skyldes deres alt for store afskydning af hjorte på deres ”frimærke”, men hvor er vi henne, hvis de ikke hverken kan eller vil indse, at det er dem, der er kimen til samforvaltning? Så er vi tilbage ved udgangspunktet, hvor nogle jagtudøvere på deres ”frimærker” stadig skyder for mange hjorte, og det nærliggende gods med 2.000-3,000 hektar i bedste fald kun kan skyde to-tre store hjorte, mens de er vidner til, at dem på frimærkerne skyder broderparten.
Jeg tvivler på, at godserne vil deltage i lav, og her fastslår du, at så må de nøjes med at skyde kalve. Hvordan kan du mene det, når samforvaltning endnu ikke er indført, og ingen således i dag kender den model, som der lægges op til?
Det nemmeste ville være at indføre arealbegrænsning, og jægerne med ”frimærker” således må gå sammen for at nå op på fx 100 hektar for at kunne skyde fx en stor hjort, men fordi lovgiverne i Folketinget tre gange har sagt, at de ikke vil acceptere arealbegrænsning i Danmark, så er det nok ikke ad den vej, problemet skal løses.
Men hvordan så?
