Buller Jelsgaard taler varmt for mere eller mindre obligatorisk samforvaltning, tilpassede jagttider, forbud mod fodring og krav om uddannelse af jægerne
En reaktion på Henning Kørvels læserbrev: Er jægerforbundet ved at blive en ”gøgeunge?
I dettte synspunkt på Netnatur.dk kritiserer Henning Kørvel Danmarks Jægerforbunds forslag om at indføre samforvaltning for afskydning af kron- og dåvildt. Han argumenterer for, at denne tilgang vil favorisere større jagtrevirer, mens jægere med mindre arealer risikerer at blive udelukket fra jagten på store hjorte. Kørvel stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor Jægerforbundet vælger samforvaltning frem for at justere jagttiderne, og antyder, at forbundet måske prioriterer økonomiske interesser i form af øget tilskud og øget kursusaktivitet. Han sammenligner Jægerforbundets adfærd med en “gøgeunge”, der skubber den oprindelige tanke med jægerforbundet ud over redekanten for egen vindings skyld.
Skrevet af redaktionen
Læserbrev af Buller Jelsgaard – En reaktion på Henning Kørvels læserbrev: ”Er jægerforbundet ved at blive en ”gøgeunge?”.
Jeg har med interesse læst Henning Kørvels læserbrev vedrørende forvaltning af vores store hjortevildt, og DJ’s rolle heri. Jeg har følgende kommentarer og uddybende spørgsmål til Henning Kørvel:
I de diskussioner jeg har deltaget i, er der nu ingen der har fravalgt jagttiderne, tværtimod har alle været enige i at jagttiderne er og skal være, grundlaget for al forvaltning af vildt i Danmark. Men der kan jo være noget jeg ikke har hørt om eller læst.
Det der er pointen i den samforvaltningstanke, der tales mest om, er, at udviklingen gennem de sidste 20 år eller mere, har vist at jagttiderne ikke kan stå alene. Lad mig komme med et par eksempler:
Det er meget simpelt at øge andelen af ældre hjorte. Afkort jagttiden, stop brunstjagten, eller fred hjortene totalt i en årerække. Det vil selvfølgelig have en hurtig og stor effekt. For min skyld ingen alarm, men kan der skabes et flertal for det?
Min konklusion er, at der hvor man ønsker at øge eller fastholde en given bestandsstørrelse, er jagttiderne et rigtigt godt og vigtigt middel der holder jægerne på den rette vej i forhold til målet.
Hvad hvis man kombinerede jagttider med en uddannelse af jægerne, så de har en forståelse for f.eks. kronvildtets biologi og sociale adfærd? Så den noget ensidige opmærksomhed på trofæer, bliver afløst af en opmærksomhed på en korrekt og målrettet afskydning af dårlige og svage hjorte. Og ikke mindst en passende afskydning af kalve og hinder efter devisen ung før gammel, svag før rask.
Kalven skal selvfølgelig skydes før hinden. Hvis jægerne fulgte disse gamle råd og anbefalinger, var alt jo godt. Men det er det ikke, og jeg tror heller ikke på, at det bliver godt, uanset hvor meget man skruer på jagttiderne.
Hvis der ikke er en stor vilje blandt jægere og lodsejere for den sags skyld, kan vi udvide jagttiderne på f.eks. kalv og hind alt det vi vil. Det dør de ikke af. De dør først når jægerne og lodsejerne trækker i arbejdstøjet sammen og kommer i gang.
Jeg synes, at historien med al tydelighed viser at de mange steder ikke er kommet i gang, og i mine øjne er der ikke noget der tyder på, at de gør det af frivillighedens vej.
Og så om arealkravet. Jeg tror ikke på at et eventuelt arealkrav vil løse problemerne alene. Det ville jo aldrig komme på tale, hvis jægerne forvaltede vores hjortevildt efter ovenstående. Men når hjortene mange steder forvaltes efter princippet: skyd først og så mange som muligt uanset alder og uanset areal størrelse, så bliver areal kravet en del af en mulig løsning.
LÆS MERE på netnatur.dk/HJORTEJAGT
Forklar mig venligst rimeligheden i, at der nedlægges adskillige hjorte på små revirer. Det er efter min bedste overbevisning ikke fordi de små revirer kan bære afskydningen, men mere et udtryk for, at hjortene lige netop på dette tidspunkt opholdt sig på, eller passerede reviret. Måske hjulpet godt på vej af en kraftig udfodring med gulerødder, roer, majs og lignende. Er det god forvaltning?
Og så til den meget omtalte favorisering af godserne. For det første er der efter min bedste overbevisning, kun få enkelte store godser, der selv driver jagten på hele deres areal. Langt de flest lejer jo hele jagten eller store dele af den ud til konsortier.
De kan som lodsejere ligge begrænsninger på eller stille krav til en given afskydning inden for jagtlovens rammer. Ligesom den lille lodsejer kan.
Er der sandsynlighed for en større bestand, og dermed en større afskydning af vildt på et stort areal end på et lille (forudsat at biotopen er rimelig ens)? Ja naturligvis.
I en samforvaltning, som jeg ser den, kan godserne godt vælge at stå udenfor. Konsekvensen kan så være at de må skyde kalve og intet andet i sæsonen. Det er deres valg, ligesom det vil være alle andre lodsejeres valg inden for et givet forvaltningsområde.
Favoriserer det godserne? Det har jeg svært ved at se.
De modeller jeg kender til, siger ikke, at de enkelte lodsejere indenfor samforvaltningsområdet får tildelt en kvote. Der må skydes et givet antal hjorte (det kan også gælde kalve og hinder) i området, og de må skydes der hvor de nu engang står. Dyrene er ikke tilknyttet en given matrikel.
Hvis det skal kunne fungere, skal ud fodring forbydes. Dyrene har ikke brug for det, der fodres efter min bedste overbevisning kun for at trække dyr til med jagt for øje.
Jeg synes ikke DJ eller andre organisationer skal administrere laugene, endsige bestemme en given afskydning.
Det skal styres, og overtrædelser sanktioneres af en offentlig myndighed, f.eks. Naturstyrelsen.
De lokale laug/regionale grupper laver i fællesskab en vurdering af bestanden, og ud fra det fastsættes et afskydningsmål. Nedlagt vildt indrapporteres umiddelbart efter via en app. Når afskydningsmålet er nået, stoppes jagten på den pågældende vildttype.
For god ordens skyld vil jeg nævne at jeg ikke nødvendigvis repræsenterer DJ’s holdning på alle områder. Det gør alene DJ.
Jeg er udpeget af DJ som regionalt medlem af gruppen på Djursland, så længe diskussionen om samforvaltning pågår, byder jeg ind med mine holdninger.
Når der på et tidspunkt forhåbentlig ligger en fremtidig forvaltningsplan, håber jeg at jeg kan se mig selv i den, og at DJ kan se mig som en repræsentant for dem. Hvis ikke, trækker jeg mig eller måske bliver jeg bedt om at gå. Sådan må og skal det efter min mening være.
