Harebestand stadig i frit fald

Engang var haren en af Danmarks vigtigste vildtarter. I tiden efter 2. verdenskrig blev der i gode sæsoner nedlagt tæt ved en halv million årligt.

Men siden 1960 er det med enkelte undtagelser kun gået en vej med vildtudbyttet og der er nedad.

I dag nedlægges der kun godt 28.000 harer og det gør sæsonen til den ringeste i udbyttestatistikkens historie – hvis der ses bort fra sæsonen 2021, der var lidt lavere.

Sammenlignet med de mest udbytterige år frem mod 1960 svarer det til, at jægernes udbytte er faldet med omkring 94 %

LÆS også: Harens deroute 

Harens leveområder ser de fleste steder anderledes ud end områderne gjorde i efterkrigsårene. Større marker, flere levende hegn, færre græssende husdyr, flere korn- og majsmarker og mere skov etc. I perioden er trafikken også steget markant.

Forudsat at vildtudbyttet afspejler bestandens størrelse og udvikling, ser det dog ud til, at harebestanden i hele perioden har været i frit fald med enkelte periodemæssige udsving …

Årsagen til at den danske harebestand stadig er i frit fald er der delte meninger om, men i områder med klippet eller afgræssede græsmarker ser haren ud til at klare sig bedre end i områder med høj og ofte våd sommer-vegetation.

Flere taler om at haren ligefrem sulter om sommeren.

Det stadig faldende hareudbytte får flere jægere til at holde igen med afskydningen. Dette kan muligvis være med til at forstærke indtrykket af den negative tendens.

I takt med at bestanden af harer er gået tilbage, er bestanden af f.eks. dåvildt og kronvildt samt gæs gået den modsatte vej. Også gæs og hjortevildt fouragerer på landbrugsarealer.

I årerne efter krigen og årtier derefter skulle det årlige udbytte af kronvildt tælles i få hundrede. Først i 1975 stiger antallet af nedlagte krondyr til over 1.000 og derefter er det gået stærkt.

I dag skyder de danske jægere næsten 11.000 krondyr årligt. Det svarer til en procentuel stigning på 2655 procent, hvis udgangspunket er det første år efter krigens afslutning i 1945.

Altså nedlægges der i runde tal næsten et krondyr, hver gang der nedlægges to-tre harer. (Forholdet mellem 28.857 harer og 10.969 krondyr er cirka 2,63.)

Hvis en haresteg, klar til køkkenet, i gennemsnit vejer to kilo og et stykke kronvildt i gennemsnit tilsvarende vejer 70 kilo, betyder det, at jægerne hjembringer næsten 770.000 kilo kronvildtkød, hver gang de hjembringer omkring 54.000 kilo haresteg.

Målt kilo for kilo fylder krondyr altså i meget runde tal 12-13 gange så meget i jægernes madbudget.

Understeges skal det, at tallene er estimeret til lejligheden, da vi ikke kender gennemsnitvægten på de omtalte vildtarter. Der er stor vægtforskel på kalv, hind og hjort og en flået haresteg svinger mellem 1,5 og 2,5 kilo.