Harebestand stadig i frit fald

Engang var haren en af Danmarks vigtigste vildtarter. I tiden efter 2. verdenskrig blev der i gode sæsoner nedlagt tæt ved en halv million årligt.

Men siden 1960 er det med enkelte undtagelser kun gået en vej med vildtudbyttet og der er nedad.

I dag nedlægges der kun cirka 38.000 harer og det gør sæsonen 2020 til den ringeste i udbyttestatistikkens historie.

Sammenlignet med de udbytterige år frem mod 1960 svarer det til, at jægernes udbytte er faldet med mere end 90%.

Harens leveområder ser de fleste steder anderledes ud end områderne gjorde i efterkrigsårene. Større marker, flere levende hegn, færre græssende husdyr, flere korn- og majsmarker og mere skov etc. I perioden er trafikken også steget markant.

Forudsat at vildtudbyttet afspejler bestandens størrelse og udvikling, ser det dog ud til, at harebestanden i hele perioden har været i frit fald med enkelte periodemæssige udsving …

Årsagen til harens nedgang er der delte meninger om, men i områder med klippet eller afgræssede græsmarker ser haren ud til at klare sig bedre end i områder med høj og ofte våd sommer-vegetation. Flere taler om at haren ligefrem sulter om sommeren.

Det stadig faldende hareudbytte får flere jægere til at holde igen med afskydningen. Dette kan muligvis være med til at forstærke indtrykket af den negative tendens.

I takt med at bestanden af harer er gået tilbage, er bestanden af f.eks. dåvildt og kronvildt samt gæs gået den modsatte vej. Også gæs og hjortevildt fouragerer på landbrugsarealer.

I årerne efter krigen og årtier derefter skulle det årlige udbytte af kronvildt tælles i få hundrede. Først i 1975 stiger antallet af nedlagte krondyr til over 1.000 og derefter er det gået stærkt.

I dag skyder de danske jægere omkring 10.000 krondyr årligt.

Altså nedlægges der i runde tal næsten et krondyr, hver gang der nedlægges fire harer.

LÆS også: RÅVILDT – EN SUCCESHISTORIE

Hvis en haresteg, klar til køkkenet, i gennemsnit vejer to kilo og et stykke kronvildt i gennemsnit tilsvarende vejer 70 kilo, betyder det, at jægerne hjembringer 700.000 kilo kronvildtkød, hver gang de hjembringer 76.000 kilo haresteg.

Målt kilo for kilo fylder krondyr altså i meget runde tal næsten 10 gange så meget i jægernes madbudget.

Understeges skal det, at tallene er estimeret til lejligheden, da vi ikke kender gennemsnitvægten på de omtalte vildtarter. Der er stor vægtforskel på kalv, hind og hjort og en flået haresteg svinger mellem 1,5 og 2,5 kilo.